Jeg kan ikke andet end at
Jeg kan ikke andet end at opfatte Jeppe Mikkelsens udtaler som spin, der skal mistænkeliggøre modstandere af de famøse paragraffer i den nye offentlighedslov. Manden forholder sig jo slet ikke til kritikkens substans. Ligeledes bruges episoden med Barfoed og Ekstra Bladet som en kærkommen lejlighed til generelt at mistænkeliggøre journalister.

Flere radikale er kommet til
Flere radikale er kommet til mig i fortrolighed. De har givet udtryk for, at Jeppe Mikkelsen er en stor, stor begavelse, men de tør ikke sige det højt af angst for at blive til grin i offentligheden. Det synes jeg er tankevækkende

Vi har lavet en Facebook
Vi har lavet en Facebook-gruppe for borgere, der er imod den nye offentlighedslov:

http://www.facebook.com/NejTakTilDenNyeOffentlighedslov

/Anders Højsted

Jeppe Mikkelsens udtalelser
Jeppe Mikkelsens udtalelser er vist først og fremmest rettet mod de mange utilfredse stemmer i det radikale bagland.

Radikale Venstre har således måttet gøre vold på selve partiets hjerteblod for at kunne tilslutte sig lovforslaget. Og det er bestemt ikke gået upåagtet hen i baglandet.

I en helt anden sammenhæng, så har der været spekuleret meget i, hvorfor vedtagelsen af offentlighedsloven tilsyneladende skal hastes igennem, og helst uden væsentlig debat om konsekvenserne om loven.

Her er det værd at lægge mærke til, at Kammeradvokatens redegørelse om de juridiske aspekter ved en mulig grnforhandling om den såkaldte Nordsøaftale, der gang på gang er blevet udskudt, nu ligger klar i en næsten færdig juridisk redegørelse, hvis indhold dog kun kendes af de ledende ministre i regeringen (læs: undtaget erhvervs- og vækstministeren).

Som følge af den nye vækstpakke er en genforhandling af aftalen nu skudt til 2043 og det er af forskellige talspersoner fra regeringen i går og i dag blevet forsøgt udlagt som en ærgelig, men nødvendig konsekvens af de rent juridiske forhold, underforstået at regeringen simpelthen ikke havde noget valg.

Men så længe hverken folketingets øvrige partier, eller offentligheden (læs: pressen) for den sags skyld, kender til redegørelsens konklusioner, så ved vi reelt ikke, hvad begrundelsen har været for at udskyde genforhandlingen til når Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon engang er gået på pension.

Spekulationerne om at udskydelsen af en genforhandling af aftalen er en rent politisk beslutning fremfor en ærgelig juridisk nødvendighed, bliver således ikke manet i jorden af regeringens ihærdige spinforsøg.

Og såfremt offentlighedsloven vedtages i sin nuværende form, så er vi tillige afskåret fra nogensinde at finde ud af om regeringen siger sandheden om bevæggrundene for at udskyde genforhandlingen af aftalen, endsige kende til Kammeradvokatens juridiske vurdering af de kontroversielle dele af aftalen fra 2003.