Politiker dømt: DJ-freelancers arbejde var ikke frivilligt

Joachim Nielsen har fået rettens ord for, at han var i sin gode ret til at afkræve en kunde betaling, selvom kunden havde opfattet arbejdet som frivilligt

I hvor høj grad skal det skæres ud i pap, at en journalistisk freelancer arbejder for penge?

Det spørgsmål skulle Retten på Frederiksberg tage stilling til i en sag, hvor Joachim Nielsen, der er indehaver af Idefilm I/S, var endt i konflikt med en kunde, politikeren Theresa Scavenius, som opfattede arbejdet som frivilligt.

Joachim Nielsen fik bistand af en advokat fra Dansk Journalistforbund, og det lykkedes at overbevise retten om, at han i tilstrækkelig høj grad havde gjort Scavenius opmærksom på, at han ikke arbejdede frivilligt. Retten besluttede derfor, at Scavenius skal betale ham de 64.000 kroner, han forlangte for sit arbejde.

Dommen faldt tilbage på 20. maj, men grundet ankefrist og sommerferie er det først nu muligt at sige med sikkerhed, at sagen er afsluttet.

Startede frivilligt

Samarbejdet mellem Joachim Nielsen og Theresa Scavenius begyndte 5. november 2018, hvor han sammen med en bekendt mødtes med hende i København med henblik på at lave en film om hende, fordi både Joachim Nielsen og den bekendte så en ung, spændende politiker i hende.

På det tidspunkt var Theresa Scavenius 34 år og et meget synligt medlem af partiet Alternativet, som på det tidspunkt havde en solid opbakning i befolkningen og ni mandater i Folketinget. Scavenius var ikke folketingsmedlem, men deltog jævnligt i debatprogrammer og lignende.

På det første møde i november 2018 aftalte parterne, at Joachim Nielsen ville arbejde gratis i to uger, mens de fandt ud af, om samarbejdet kunne fungere. Allerede tre dage senere nævnte Joachim Nielsen imidlertid betaling, da projektet var blevet meget tidskrævende. På det tidspunkt skrev Theresa Scavenius i en sms, at “det skal vi jo nok kunne finde ud af.”

To dage efter det, altså 10. november, skrev Joachim Nielsen sin dags- og timepris til Scavenius og understregede, at “det skal nogen nikke til”, hvortil hun svarede “yes til det hele. Jeg arbejder også på økonomidelen.”

De talte videre om ideer og aftalte et møde, hvorefter Joachim Nielsen igen understreger “bare vi er enige om, at den frivillige del stopper nu.”

Fik afslag på betaling

I den efterfølgende tid lavede han flere projekter for Theresa Scavenius. Han skrev blandt andet en tale og udarbejdede nogle postkort, som ifølge Joachim Nielsen skulle bruges “som en slags socialdemokratisk rose”. Men da han 12. december sendte hende en faktura for i alt 41 timers arbejde til totalt 64.000 kroner inklusiv moms, fik han, hvad han selv betegnede i retten som “voksenskældud”.

Hun ville have ham til at sende en mere rimelig afregning, men Joachim Nielsen mente selv, han havde været yderst rimelig, da han havde oplyst sin timepris og også havde underdrevet antallet af brugte timer betragteligt, da han så arbejdet med Theresa Scavenius som et passionsprojekt.

Det endte i stedet med, at han fik afslag på betalingen fra Theresa Scavenius’ advokat.

Kunde: Bad ikke om konkrete produkter

Theresa Scavenius forklarede sin side af sagen med, at hun som politisk aktiv ofte modtog henvendelser fra personer, der ville arbejde frivilligt for hendes kampagne, fordi de var enige i hendes synspunkter.

Hun opfattede Joachim Nielsen som værende en af disse, og derfor blev hun chokeret over fakturaen på de 64.000 kroner, som hun anså for at være et tillidsbrud. Hun forklarede i retten, at hun ved samarbejde med konsulenter og virksomheder altid modtager et tilbud først, og eftersom hun ikke havde indgået en konkret aftale med Joachim Nielsen, mente hun ikke, han kunne forlange betaling.

Hun forklarede videre, at meget af den tid, han brugte på projektet, var på eget initiativ og ikke noget, hun havde bedt om. Eksempelvis fortalte hun, at hun aldrig havde åbnet den tale, han havde skrevet til hende, og at hun på intet tidspunkt havde bestilt konkrete produkter hos ham.

Joachim Nielsens sms’er om betaling og beløb anså hun for at være irrelevante i den nuværende situation, hvor de ifølge hendes opfattelse arbejdede sammen om at skaffe flere sponsorer til hendes politiske kampagne. Og at beløbene var helt urealistiske for hendes kampagne, som på det tidspunkt havde modtaget to donationer på i alt 100.000 kroner. Hun læste det som noget, der kunne komme på tale langt ude i fremtiden.

Desuden sagde hun i retten, at relationen med Joachim Nielsen nogle gange kunne være “lidt for meget”, men at hun fortsatte den, fordi hun havde brug for hjælp og gode ideer.

Ændret syn på forretninger

Retten vurderede altså, at Joachim Nielsen havde den stærkeste sag og fastslog, at Theresa Scavenius skulle betale de 64.000 kroner plus procesrenter, og derudover sagsomkostninger på knap 26.000 kroner til Dansk Journalistforbund.

Men selvom han fik medhold, husker Joachim Nielsen stadig tilbage på hele forløbet med stor ærgrelse.

“Det har været superanstregende for at være helt ærlig. Det er meget ubehageligt at høre en modpart sidde og fortælle om et forløb, man slet ikke kan genkende. Scavenius kimede mig ned med sms’er og mails døgnet rundt, og så siger hun i retten, at jeg var intensiv og opsøgende. Det er vildt mærkeligt,” fortæller han.

Indtil samarbejdet med Theresa Scavenius havde han altid taget det stille og roligt med betalingen. Han havde aldrig oplevet konflikter med det og behøvede derfor ikke udpensle beløb og få underskrevne kontrakter i begyndelsen af et projekt. Men det har han ændret på nu.

“Næste gang vil jeg lave et konkret tilbud med et antal af timer og en tydelig oversigt over betaling. Det her forløb har helt klart ændret mit syn på, hvordan man laver aftaler med kunderne,” fortæller han.

Chokeret over dom

For Theresa Scavenius’ vedkommende har sagen haft store personlige konsekvenser, fortæller hun i dag til Journalisten. Dels for hendes privatøkonomi, da hun selv måtte betale 84.000 kroner af den samlede regning, som endte med at være på lige over 100.000 kroner. Og dels for hendes lyst til at lave politisk og frivilligt arbejde i fremtiden.

“Det har været meget stressende med retssagen og hele det her forløb, og nu føler jeg, at jeg skal være meget påpasselig med, hvordan jeg interagerer med andre mennesker. Både som politiker og frivillig har jeg været vant til at omgive mig med en masse fantastiske mennesker, men det her har været en brat opvågnen,” siger hun.

Hun fastholder stadig sin forklaring fra retten. Der var ikke indgået nogen formel aftale med Joachim Nielsen, og det arbejde, han lavede for Theresa Scavenius var ifølge hende på hans eget initiativ.

“Joachim havde en masse gode ideer og tager initiativ til en masse ting. Men jeg har aldrig bestilt noget ved ham,” forklarer hun.

Hun fortæller, at hun var chokeret over dommen, fordi hun ikke havde opfattet Joachim Nielsens arbejde som noget, der var til betaling. Der var ikke skrevet noget under, som hun tidligere har gjort med betalte samarbejdspartnere. Og selvom hun godt kan se, at sætningen “bare vi er enige om, at den frivillige del stopper her”, som Joachim Nielsen sendte hende, kan tolkes som del af en forhandling, så forstår hun ikke, at retten kunne bruge det som juridisk grundlag.

“At en enkelt sætning i en lang sms-korrespondance, som i høj grad var af let og privat karakter, kan bruges til at fælde dom, det er jeg dybt chokeret over.

Hun betegner afgørelsen som en ‘ny retstilstand’.

“Det må jo tolkes sådan, at man i et samarbejde med journalister skal betale, hvad de forlanger, uanset om der er indgået en aftale eller ej. Det timetal, Joachim Nielsen sendte faktura om, var jo noget, han havde skønnet sig frem til. Så kunne han vel lige så godt have forlangt det dobbelte, eller ti gange så meget. Når der ikke længere er et krav om en indgået aftale, så kan man vel blive afkrævet hvad som helst,” siger Theresa Scavenius.

Beskytter freelanceres rettigheder

Joachim Nielsen var i retten repræsenteret af advokat Liselotte Lindberg Olsen fra Dansk Journalistforbund, som naturligvis er godt tilfreds med sagens udfald, som kan give noget beskyttelse af freelanceres rettigheder.

“Det gode ved den her dom er, at den slår fast, at selvom der her er tale om en løbende proces uden en underskrevet kontrakt, så har det været kundens ansvar at sige fra, når Joachim nævner betaling og siger, at det frivillige hører op. Det forhold, at samarbejdet er fortsat, efter der er diskuteret betaling, betyder, at aftalen er indgået,” siger hun.

Liselotte Lindberg Olsen forklarer, at det ikke er unormalt for freelancere i Dansk Journalistforbund at arbejde uden en underskrevet kontrakt. Det kan både være fordi, nogle foretrækker det, men også fordi det sommetider ikke er let at ramme tingene ind.

“I vores branche er det bare ikke altid muligt at få en klar aftale på plads med underskrifter. Det kan være svært at sætte samarbejder på formel. Det vigtigste er selvfølgelig bare, at man er klar og tydelig i kommunikationen omkring arbejde og aflønning, for det er ikke er i nogens interesse, at det ender i en retssal.”

Hun fortæller, at som jurist i DJ støder man ofte på sager, hvor kunden og freelanceren er uenige om elementer i en aftale, men det er sjældent, at parterne er så lodret uenige som Joachim Nielsen og Theresa Scavenius.

“Den her sag er en illustration af, hvor komplekst det kan være at få det aftalemæssige på plads med en kunde. Det er ikke første gang, og det bliver ikke sidste gang, vi ser sådan en sag. Og nu har vi heldigvis den her dom i ryggen, der viser, at bare fordi der ikke er et underskrevet dokument, betyder det ikke, at der ikke er en aftale,” fastslår Liselotte Lindberg Olsen.