search

Politikens paradoks

Hvis de store medier skal have en chance for at overleve nettets omklamring, skal de redefinere sig selv ved at gå meget mere i dybden i deres nicher med analyser og perspektivering og fremfor alt tydeliggøre, hvilken værdi de dagligt tilfører mig som seer, lytter, læser eller bruger.   

Hvis de store medier skal have en chance for at overleve nettets omklamring, skal de redefinere sig selv ved at gå meget mere i dybden i deres nicher med analyser og perspektivering og fremfor alt tydeliggøre, hvilken værdi de dagligt tilfører mig som seer, lytter, læser eller bruger. 

 De skal skabe en relation til mig, som jeg ønsker at bibeholde i min hverdag.

Det er nogenlunde den fremgangsmåde, rigtig mange rundt omkring i verden mener, der skal til for at få krisesnakken på de store traditionelle massemedier til at forstumme. Men hvis det er sandt, hvordan kan det så være, at Politiken lider, som tilfældet er med en oplagsnedgang på næsten 10 procent – om måneden? Velkommen til Politikens paradoks.

Politiken er i mine øjne et af de medier herhjemme, der er gået længst i forsøgene på at finde ud af, hvordan net og print spiller sammen. Den hurtige nyhedsformidling er i dag overladt til nettet, mens papiret er forbeholdt analyser, perspektivering og reportage. Og da Politiken samtidig er en tydelig holdningsavis, burde det, hvis man antager at budet på en fremtidig vinderstrategi er rigtig, være guf for læserne. Hvorfor er det så ikke sådan? Er det modellen, der er forkert?

Umiddelbart kan man spørge sig selv om, hvordan det kan være, at gratisaviserne kan æde Politikens oplag, som chefredaktør Tøger Seidenfaden selv påpeger overfor Børsen? Er det ganske enkelt fordi brugssituationen for en avis – den tidlige morgen enten hjemme ved køkkenbordet eller på vej mod arbejde – ganske simpelt ikke egner sig til det tungere dybdestof? At det, vi som læsere her ønsker, er det hurtige overblik over de vigtigste nyheder? Det kunne måske være en forklaring. Det ville i hvert fald være én, som i større grad placerer skylden på dårlig timing fremfør en forkert model.

Hvis det viser sig, at forklaringen snarere skal søges i, at vi som medieforbrugere nok siger, at vi vil have kvalitet, men alligevel foretrækker det gratis bureaustof uden hverken nerve eller sjæl, er problemet et helt andet og meget større. Så bliver Politikens situation ikke bare et paradoks men det første eksempel på én lang dødskamp, der vil kræve noget nær mirakler at få vendt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen