Jublen var den 1. december til at overse på Politikens Lokalaviser. Selvom de netop havde åbnet en ny lokalavis i Odense, havde ledelsen meddelt sine medarbejdere, at tre journalister skulle fyres – to i Jylland og en på Sjælland.

Men den beslutning er nu trukket tilbage.

»Der kommer indtil videre ingen opsigelser, men i stedet tilbud om omplaceringer. Opsigelserne er blevet trukket tilbage i håbet om, at medarbejderne flytter sig internt,« siger tillidsmand hos Politikens Lokalaviser Claus Beyer.

Lukker en avis

Ansvarshavende chefredaktør på Politikens Lokalaviser, Claus Krogh, fortæller, at man i første omgang varslede fyringer af økonomiske årsager.

»Vi skulle skære ned, fordi vi lukker en avis og neddrosler markant på en anden. Det svarer til to job. Og så lever vi af annoncekroner, og det er et hastigt faldende marked, hvorfor vi skulle kigge på vores faste omkostninger og skære endnu en medarbejder,« siger han og tilføjer, at han endnu ikke kan fortælle, hvilken avis der lukker.

Politikens Lokalaviser har dog været i stand til at spare andre steder, forklarer han.

»Helt konkret er det en redaktionel leder, som har sagt sin stilling op. Og den stilling bliver ikke genbesat,« siger chefredaktøren.

Senest omplaceret 18. december

Ifølge tillidsmand Claus Beyer har Politikens Lokalaviser besluttet sig for helt at droppe fyringen på Sjælland. Der skal derfor kun omplaceres to medarbejdere fra Jylland. Deadline for at finde to medarbejdere, der gerne vil flytte internt på avisen er den 18. december.

»Hvis ikke vi får nogen omplaceret, så har vi en ny situation, hvor vi to fyringer eventuelt kan komme på tale,« siger Claus Beyer.

Claus Beyer var fredag formiddag til forhandlingsmøde med ledelsen. Her ytrede han stor utilfredshed med, at der netop var blevet startet en ny lokalavis i Odense, samtidig med at man ville fyre.

»Jeg mente ikke, at opsigelserne var 100 procent saglige, når man med den ene hånd ansætter fem journalister for at fyre tre med den anden hånd. Det saglige er at bruge dem, vi har,« siger Claus Beyer.

Det argument lagde han frem for ledelsen, som til hans store tilfredshed var imødekommende over for medarbejderne.

»Vi har en ledelse, som har lyttet og nu reagerer på det, de har hørt. Det er dejligt,« siger han og tilføjer:

»Hvis ikke vi havde haft det forhandlingsmøde, så er jeg sikker på, at tre var blevet fyret. Det ændrede sig først under forhandlingerne. Det er en god historie for medarbejderne og tillidsfolk, at der rent faktisk er værdi i at gå til forhandlingsmøder.«

Omplacering var ikke mulig

Chefredaktør Claus Krogh mener dog ikke, at man bare kunne have omplaceret folk til den nye avis i Odense.

Samtidig med at I varslede de her fyringer, havde I lige startet en ny lokalavis i Odense, hvilket vakte stor utilfredshed – hvorfor omplacerede I ikke bare nogen til den nye avis?
»Her er vi ikke helt enige om forløbet. Fra min stol var det ikke muligt at omplacere nogen, fordi vi havde en strategi om, at vi ville komme flyvende ind under radaren og dukke op ud af det blå i Odense. Hvis vi var gået ud offentligt med et stillingsopslag, havde alle jo opdaget, at vi var på vej,« siger chefredaktøren og tilføjer:

»Jeg anså det ikke for at være praktisk muligt at gøre det på den måde. Hvis jeg nu spurgte nogen internt i organisationen helt tys-tys, og de så sagde nej, hvad så? Skulle jeg så spørge en til – og måske en til? Jeg skulle jo bruge nogle medarbejdere til at starte det op, uden at andre fik noget at vide om det.«