search

Politikenjournalist laver drukaftale med in-sted

En journalistpraktikant fra Politiken har lavet en aftale med musikstedet Gefärlich, der giver journalister rabat, hvis de har pressekort.Opdateret 14. maj 13:30 - se tilføjelse i bunden af artiklen. Opdateret 16. november 2012. Navn fjernet.

En journalistpraktikant fra Politiken har lavet en aftale med musikstedet Gefärlich, der giver journalister rabat, hvis de har pressekort.
Opdateret 14. maj 13:30 – se tilføjelse i bunden af artiklen. Opdateret 16. november 2012. Navn fjernet.


Journalistpraktikant på Politiken har sendt en mail ud til samtlige aktive journaliststuderende på RUC, hvor hun gør reklame for en "lukrativ aftale for os journalister på Gefärchlich, hver onsdag. Dans når Bob og Lille Tobias spiller op med erotisk rock. " Mailen er sendt fra Politikens eget mailunivers.

Gefärlich er et spise- og musiksted i København.

"Jeg har aftalt med Gefährlich (fælledvej 7), at vi fra i morgen kan få billige øl og en speciel billig (og god) drink om onsdagen – hvis man viser pressekort i baren," fortsætter praktikanten sin mail.

Lars Halskov er læsernes redaktør på Politiken. Men det er også hans ansvar, at avisens etiske retningslinier bliver overholdt.. Han blev meget overrasket, da Journalisten præsenterede ham for mailen fra en af Politikens ansatte.
"Hvis det forholder sig som, du siger, vil jeg gøre noget ved med det samme. Jeg er faktisk lidt målløs over, at nogen kan finde på det," siger Lars Halskov.

Politiken har nemlig en hel række etiske regler og retningslinier, som de ansatte skal følge.
"Vores etiske retningslinier er meget klare. Man kan ikke lave aftaler på Politikens vegne, det siger sig selv. Det kan kun ledelsen," siger Lars Halskov og tilføjer:
"Det andet er, at der er noget, der hedder habilitet, og der må aldrig være tvivl om, om man er uafhængig."

Det er ligegyldigt for Lars Halskov, om praktikanten har lavet aftalen med Gefärlich på Politikens, på egne, eller på andres vegne.
"Det hele er forkert og imod vores etik, og det skal stoppes øjeblikkeligt," siger han.

Lars Halskov er enig i, at mistanken kan rettes mod Politiken, da mailen kommer fra en Politiken-mail.
"Selvfølgelig. Pågældende er jo ansat her, og derfor er virksomheden inddraget," siger han

At praktikanten i mailen er generel og skriver, at alle med et pressekort, kan få rabat, gør ingen forskel for Lars Halskov.
"Grundsubstansen er, at det er en aftale, fordi man er journalist. Det er der, der er udgangspunktet," siger han.

Praktikanten siger selv, at det var en joke at skrive, at man skulle vise pressekort for at få rabat.
"Man kan også vise studiekort. Der står jo ikke på studiekortene fra RUC, at vi er journalister. Det er en joke, fordi pressekortene ikke kan bruges til noget. Joken er, at du endelig kan bruge dit pressekort til noget," siger hun.

Praktikanten oplyser, at mailen også blev sendt ud til alle arkitektstuderende, hvor pressekort var erstattet med studiekort som middel til rabat.

Praktikanten ringer, mens artiklen er ved at blive skrevet, og oplyser nu, at det var en fejl at skrive pressekort i mailen, og hun vil sende en mail ud i dag, hvor det bliver præciseret, at ordningen kun gælder for folk med studiekort. Det har hun også aftalt med en medarbejder på Gefärlich, siger hun.

Hun er endvidere ked af, at hun har inddraget Politiken i sagen ved at sende mailen fra sin arbejdsmail, hun kan godt se de etiske problematikker, fortæller hun Journalisten.
"Det har aldrig været meningen, at inddrage Politiken. Ingen på Politiken har noget med det at gøre," siger praktikanten.

Da Journalisten ringer til ledelsen på Gefärlich, har ejer Rikke Nogel en anden version af historien.
Ordningen var egentligt først tænkt som en rabat til studerende, men den blev lavet om i onsdags til også at gælde folk med pressekort, oplyser Rikke Nogel.
"Vi har en veninde af huset, der er journaliststuderende, og hun har mailet rundt ude på journalistskolen, og vi har nogen, der arbejder herinde, som er studerende på arkitektskolen, som også har mailet det rundt," siger hun.

– Hvordan kom det i stand at journalister med pressekort også kan få rabat?
"Det var fordi, vores veninde havde nogle venner, der var i praktik og ikke havde studiekort," fortæller Rikke Nogel.

Rikke Nogel oplyser endvidere at Gefärlich har tænkt sig at fortsætte med ordningen, hvor journalister med pressekort kan få rabat, hver onsdag.

Rikke Nogel bekræfter overfor Journalisten, at veninden er praktikanten fra Politiken.

Lars Halskov oplyser til Journalisten, at praktikanten i dag har holdt et møde med Politikens ledelse, der har indskærpet de etiske regler over for hende, og at ordningen med Gefärlich allerede er standset med øjeblikkelig virkning.

Efter at praktikanten havde sendt mailen med det lukrative tilbud til de journaliststuderende på RUC, har studieleder Mette Terkelsen i en mail opfordret dem til at holde den etiske fane højere:

"Hvis journalister overskrider deres beføjelser, og vi bruger pressekortet som afpresning for at få gratis drinks, adgang, så er vi ude, hvor det ikke længere kan forsvares moralsk. Husk at kilder/restauranter etc. jo ikke tør sige nej til journalister, for de vil gerne have et godt forhold til pressen. Det er os selv, der skal værne om vores egen moral. Og det er vores egen troværdighed som står på spil. Så betal jeres egne drinks, og nyd jeres journalistiske integritet, mens I skåler.

Tilføjelse mandag 14. maj, 13:30:

Praktikanten understreger efterfølgende, at det er medejer Eva Wandel hun har lavet aftalen om at droppe billig øl på pressekort-ordningen med og ikke Rikke Nogel, som er en anden af de tre ejere. Det skyldtes, at det var Eva Wandel, som stod for onsdags-arrangementerne.

 

'Når min version ikke stemmer overens med Rikke Nogels version, så skyldes det blot, at de to ikke har fået talt sammen, så der er ikke noget fordækt i det', forklarer hun.

 

 Rettet 16. november 2012. Navn på den pågældende praktikant er fjernet.

Kommentarer
35
Simon Andersen
11.05.07 15:36
Uhaaa, da
Sikken en afsløring. En RUC-studerende, der er i praktik på Politiken, har skaffet journaliststuderende ret til billige øl om onsdagen. Svært at leve videre uden denne viden?!?!

Hvad med lidt mediekritik med bid - da nu Christoffer Guldbrandsen kun fik medløb i Journalisten, kunne I jo kigge lidt på B.T.s Messerschmidt-historie eller den uværdige historie om TV2-korrespondents seksualliv.

Simon Andersen
Nyhedsavisen
Fremhævet af Journalisten
Michael Vilster
11.05.07 15:56
Jeg ved ikke helt ...
Og jeg er altid åben for at blive klogere, men lige præcis hvor er det at det at få drinks med rabat i nattelivet adskiller sig fra at modtage et gratis årskort til Tivoli?

Og ja, ja, der er sikkert mange, som bruger det i det daglige til at lave interview i Tivolis skønne omgivelser, men jeg spørger jo også bare, så jeg kan blive lidt klogere ...
Fremhævet af Journalisten
Daniel Christensen
11.05.07 16:26
Det er sgu for tyndt...!!!
Det var spøjst, at i samme uge som Journalisten fik Bording-prisen for et "dramatisk kvalitetsløft" udkom det svageste blad siden tidligere redaktør Mølvigs tid.

I det seneste nummer 08/2007 skal vi læse om pelsdyr der sælger, en artikel der er så tyndt researchet, at skribenten selv var ved at få pandekagen galt i halsen, da hun blot taler med en veninde om emnet over en brunch - morsom selvudlevering på Signe Højgaard Nielsens blog: https://journalisten.dk/tv-2-har-en-vaskeaegte-dyrereporter.

Så skulle man tro det "dramatiske kvalitetsløft" snart begyndte at vise sig, men nej. Med ovenstående artikel sætter Journalisten et nyt lavpunkt! I burde skamme jer, men tillykke med "kvalitetsløftet".

Er ked af, at jeg kun kan give Simon Andersen ret: Hvad med lidt mediekritik med bid???

Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjaer
11.05.07 17:29
Svar på kritikken
Vi præsenterer ikke artiklen som en sensation, men som endnu en artikel i 'rullen'. Hvis den havde været på forsiden af Journalisten med Jesus-genkomst typer, så havde kritikken været mere forståelig.

Ikke desto mindre berør historien et dybt principielt spørgsmål. Hvad bør man bruge pressekortet til og hvornår er det misbrug?

Det er problematisk, når pressekortet og det medie man arbejder for, bliver kompromiteret ved, at medarbejdere bruger kortet til at opnå private fordele uden avisens vidende.

Er det i orden, Simon Andersen, hvis medarbejdere på Nyhedsavisen, forhandler sig til private rabatter for venner og bekendte eller medstuderende uden avisens vidende?

Det håber jeg ikke, for det vil da underminere Nyhedsavisen og pressekortet i al almindelighed, hvis man giver grønt lys for sådan en trafik.

På fagets vegne er jeg glad for, at læsernes redaktør på Politiken og studielederen på RUC kan se problemstillingen. De udtrykker sig efter min mening forbilledligt klart i artiklen.

Mht Guldbrandsen, så har vi sammen med SDU nedsat en uafhængig undersøgelsesgruppe, som gransker Den hemmelige krig og kritikken af dokumentarfilmen. Derfor synes jeg egentlig ikke, vi springer over, hvor gærdet er lavest. Men, og det vil jeg medgive, vi er nok mindre hurtige på aftrækkeren end Nyhedsavisen.

mvh
Redaktør
Jakob Elkjær
Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Ole Nørskov
11.05.07 18:08
Så kom der gang i trafikken

Dyr, kendte, smukke kvinder og pressekortet er sikre vindere, når det gælder om at tiltrække sig opmærksomhed. Jeg skal ærligt tilstå, at det ikke kan få mit eget pis i kog, at folk "misbruger" pressekortet a praktikanten, men sagen er, at diskussionen om pressekortet for mange medlemmer af DJ er meget vigtig. Prøv for eksempel at nævne Tivoli og pressekort i den samme sætning, mens der er medlemmer af DJs hovedbestyrelse tilstede.

Derfor valgte vi at baske til den.

I virkeligheden synes jeg, at den arbejdsmæssige brug af pressekortet er langt mere problematisk end den private. Det vil jeg vende tilbage til i et blogindlæg snarest.

Ole Nørskov, webredaktør Journalisten

Fremhævet af Journalisten
Claus Pedersen
11.05.07 18:45
Relevans eller ?
Der er een ting som er pinlig ved at læse denne historie og debattråden, og det er kvaliteten af kritikken.

Hvis kritikerne evt. kunne svinge sig op til at dokumentere deres kritik, så kunne debatten rent faktisk føre fremad. Jeg tænker dels på vinklingen af overskriften og dels på det store fokus på Politikens praktikant. Det er konkrete kritikpunkter som jeg personligt kan forstå.

Ovenstående relevante kritikpunkter drukne desværre i fordummende foragelse over valget af emnet, og beviser i bund ikke andet end, at kritikerne fra "intet navn" over Erik og Daniel Christensen til Simon Andersen ikke ejer evnen til at perspektivere historien.

Heldigvis er der læsere som Michael Vilster, der kort og præcist fører os tilbage på sporet - tak for det.

Og tak til journalisten for at tage emnet op. Til en anden gang skal I måske overveje om ikke historien kan skrives uden at navngivne journalister/praktikanter hænges ud?
Fremhævet af Journalisten
Tom Heinemann
11.05.07 19:32
I burde skamme jer
Nok er rubrikken strammet en anelse.....
...men det ændrer ikke ved indholdet. Poltiken ved godt, at det her er alvorligt og har taget praktikanten i skole, der bare zynes, at det er zååå fedt med de billige drinkz.
God og hurtigt afregning.
Men at dømme efter kommentarerne på artiklen, er det straks langt værre fat med faget.
Man kan ikke - end ikke anonymt - gradbøje eller forfladige ét af de mest afgørende elementer i journalistikkens væsen.
I burde skamme jer.
Men I har vel for travlt til at tage i Tivoli med de 1000 andre ludere.


Indsendt af
Tom Heinemann
Fremhævet af Journalisten
Arne Hansen
11.05.07 23:09
Spørgsmål til artiklen
- Hvordan kom det i stand at journalister med pressekort også kan få rabat?
"Det var fordi, vores veninde havde nogle venner, der var i praktik og ikke havde studiekort," fortæller Rikke Nogel.


Hvad skal det sige? Alle praktikanter er jo studerende, og har derfor studiekort (eller kan få det uden de store problemer).

Vil det sige, at uddannede journalister har fået rabat eller hvordan? I så fald, er historien fair nok. Hvis ikke, holder den ikke og slet ikke i det store opslag.
Fremhævet af Journalisten
Bjørn Kock Sørensen
12.05.07 07:40
Spørgsmål til artiklen.
Så kom der gang i debatten. Fokuset på praktikanten: Vi havde en diskussion om, om hun skulle anonymiseres. Personligt hældede jeg mest til den løsning, men da jeg helt konkret spurgte praktikanten, hvordan hun selv havde det med at komme frem i artiklen, sagde hun noget i retning af, at det skulle jeg bare gøre, det havde hun ikke noget imod. Rent faktisk bad hun mig om flere gange, under skrivningen, at citere hende for bestemte ting. Fx citatet om, at det aldrig havde været meningen, at inddrage Politiken. Praktikanten vil gerne have lov at svare på kritikken, og det skal hun selvfølgelig have lov til. Svært at gøre anonymt. I øvrigt mener jeg da, at artiklen er perspektiveret. Hvorfor er Lars Halskov og Mette Therkelsen ellers med? Og ja. Aftalen ville også gælde for uddannede journalister, så derfor var det ikke kun studerende, men alle med et pressekort, der kunne få rabat.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjær
12.05.07 08:16
Anonymisering - et svært dilemma

Claus Pedersen rejser et meget relevant dilemma. Skulle vi have anonymiseret praktikanten?

For det taler, at praktikanten ikke er færdiguddannet og derfor skal have lov at begå fejl uden at blive hængt ud.

Imod det taler,

at hun er en myndig udøver af faget, der rent faktisk laver journalistik, som kommer ud til offentligheden.

at læsernes redaktør på Politiken og studielederen på RUC er naturlige kilder i historien. Det er også en nødvendig oplysning, at mailen er gået ud til de studerende på RUC. Altså kunne det have endt som en halvhjertet og halvskadelig anonymisering, hvor læserne så kunne gætte på, hvilken RUC-praktikant fra Politiken det drejede sig om.

at det presseetiske krav tilsiger, at den kritiserede part i en historie skal have lov til at komme til orde. Det bliver let kunstigt i anonym form.

Samlet lavede vi så afvejningen at sætte navn på, men det var som Bjørn Koch Sørensen skriver en vanskelig afvejning.

PS: Sæt navn på debatindlæg. Jeg går ud fra, at hvis man mener sit indlæg her i debatten alvorligt og vil tages alvorligt af andre, så sætter man navn på.

mvh

Jakob Elkjær

Redaktør Journalisten

Fremhævet af Journalisten
Arne Hansen
12.05.07 08:18
"Bare" dårligt håndværk
"I øvrigt mener jeg da, at artiklen er perspektiveret. Hvorfor er Lars Halskov og Mette Therkelsen ellers med? Og ja. Aftalen ville også gælde for uddannede journalister, så derfor var det ikke kun studerende, men alle med et pressekort, der kunne få rabat."

I så fald er det "bare" dårligt håndværk. Ordet journalistpraktikant bliver brugt to gange de første ti linjer, og man skal være en usædvanlig dreven læser for at gennemskue, at "problemet" er, at alle med pressekort kunne få rabat (var der så overhovedet nogen med en "fed løn", der gjorde det?).

Som artiklen står, giver den et billede af en rabat til studerende, som de studerende kunne få i forvejen.

Hvordan blev rabatten udnyttet? Hvor mange brugte den? Hvor mange penge er der egentligt tale om? Hvorfor havde veninden venner, der var praktikanter uden studiekort?

At få en "det-er-for-galt-vi-gør-noget-ved-det"-automatreaktion fra to kilder er ikke perspektivering
Fremhævet af Journalisten
Bjørn Kock Sørensen
12.05.07 09:57
Altså..
Mht. perspektivering så var en artiklen jo en nyhedsartikel om noget helt konkret, der foregik. Men det er da helt klart relevant at brede problematikken ud. I næste artikel. I samme åndedrag vil jeg mene, at debatten herinde viser historien er mere værd end en note. Iøvrigt er diskussionen jo principiel. Arne Hansen sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var nogen der brugte ordningen. Det mener jeg er en uvedkommende overvejelse. Enten er odningen der, eller også er den der ikke. Rubrikken får fuld skrue ja, men jeg mener klart, at der er dækning i artiklen. Jeg tror, vi alle har lært at en rubrik skal være dækkende, men også æggende. Jeg har en mistanke om, at det er ordet drukaftale, som folk er utilfredse med? Men hvis vi kigger på substansen, er det så ikke det, det faktisk handler om? Og hvis folk mener, det de skriver - så sæt navn på.
Fremhævet af Journalisten
Claus Pedersen
12.05.07 10:47
At læse uden at lære
Jeg synes, at debatten taler for sig selv. Den usaglige kritik af artiklen er gået i selvsving.

En (af gode grunde) anonym person foreslår ironisk, at journalisten kunne have talt med Anders Fogh i hans egenskab af pressen minister. Hvis man ønsker en seriøs debat, så kunne man istedet forklare hvorfor Politikens "læsernes redaktør" og studielederen på RUC er irrelevante kilder?

Jeg synes, at sagen er lille, perspektiver er store og det er en komplet forfejlet kritik, at journalisten IKKE skulle tage sin historie seriøst. Ville det være bedre journalistisk håndværk, at skrive det som en lille notits - uden at inddrage de nævnte kilder? Ikke efter min mening.

En anden anonym - I kunne i det mindste opfinde et navn, så vi kan refere til jer - forsvarer sin ret til at spare en 10 kr. ved hjælp af sit pressekort, og han/hun forsvarer retten til anonymitet. Desværre bliver jeg frataget min ret til - som læser - at fravælger denne persons artikler i al fremtid. Jeg kan ingen tillid have til misbrug af pressekortet. Det gælder både billige drinks, gratis måltider på MacD, og adgang bag politiets afspærring.

Det er en understregning af artiklens vigtighed, at så ubegavede mennesker er udstyret med et pressekort. Selvom du netop har læst at både arbejdspladsen og uddannelsen tager afstand fra handlingen, så insisterer du på at handlingen var ok...

Fremhævet af Journalisten
Nomen Nescio
12.05.07 11:10
Uha...
Nej uha uha, Claus Pedersen, når så store autoriteter som Mette Terkelsen og hvæsernes (skinhellige) redaktør lægger afstand til noget, så må vi andre fladpander ikke diskutere det! Slet ikke anonymt!!!

Forrige indlæg gik vist på, at pressekortet har mistet sin værdi, og man kan vel næppe udnytte/misbruge noget, der allerede er smadret synder og sammen af DJ selv.

Lad mig minde om, at DJ i en indbydelse til en julefrokost i Tivoli for nogle år siden, opfordrede til at medlemmer med pressekort tog det med, så de kunne få ikke-medlemmer gratis med ind. Se det kunne have været en historie og en rubrik som ovennævnte værdigt, men endte den gang med en satiretegnig, der fik Tivoli til - med god grund - at lukke for den gratis adgang med pressekort.

Jeg betaler personligt gerne 10 kroner mere for min fadøl uden at skulle nedværdige mig til at hive 'DJ-medlemskortet' op af lommen, men jeg forstår godt, hvis de studerende er ligeglade ... hvis de altså kan leve med, at Tom Heineman synes, de er nogle ludere.

Jeg kom en gang gratis i Bon-Bon Land med hele familien på pressekortet, og jeg har aldrig skrevet en linie om dette herlige forlystelsesparadis (ups min journalistiske integritet er vist solgt til djævelen alligevel), så Tom kald også bare mig en luder, jeg kan li' det!
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
12.05.07 14:40
Problemstillingen er relevant nok
Må man bruge sin stilling som journalist til at skaffe sig personlige fordele? Det er i korthed det, som sagen handler om.

Jeg håber, at de fleste herinde svarer, at det må man ikke. Og selv om jeg er enig med de mere velformulerede af kritikerne i, at der findes grovere eksempler på overtrædelser, så er problemstillingen relevant. For hvornår er fordelen så lille, at den er harmløs?

I samme øjeblik man selv presser på for at få noget til sig selv privat, alene fordi man er journalist, signalerer man også, at man er parat til at bruge den priviligerede adgang, man har til medierne, for egen vindings skyld. Journalisten, der til sagsbehandleren på skattekontoret eller til butiksassistenten siger, "er du klar over, hvem jeg er", truer ret direkte med at gøre en pressesag ud af et personligt problem. Reporteren, der skal på privat rejse og indhenter priser på hoteller med en formulering om, at "jeg er journalist på et stort, dansk dagblad" (det forekommer gudhjælpemig, fortæller hoteldirektører mig), skulle smides på hænder og fødder ud af forbundet.

Politikens praktikant har gjort noget i meget mindre målestok. Og ja, historien er lang og skrevet i samme stil, som var det statsministeren, der havde arbejdet sort. Det kan man godt have relevante indvendinger imod. Men er det nogensinde i orden at bruge sin stilling til at skaffe sig personlige, private fordele - om det så bare er en billig fadøl? Gu' er det ej.

Bedste hilsener,
Susanne Sayers

PS: Moralen i branchen er tilsyneladende langt fra altid på højde med, hvad vi forlanger af andre. Jeg var på kursus på et kendt, dansk kursussted og skulle på afrejsedagen betale for drikkevarer og minibar. "Hvad vil du have regningen på," lød spørgsmålet. Jeg svarede forholdsvis forbløffet, at der skulle stå det, som jeg skyldte. "Ok, men I journalister plejer bare at ville have den højere, fordi I får den refunderet af bladet," sagde receptionisten. Jeg håber, at det var et enkeltstående tilfælde. Men jeg er desværre ikke overbevist.
Fremhævet af Journalisten
Arne Hansen
12.05.07 15:49
12 maj, 2007 - 10:18 —
12 maj, 2007 - 10:18 — Arne Hansen (*)
"Bare" dårligt håndværk
"I øvrigt mener jeg da, at artiklen er perspektiveret. Hvorfor er Lars Halskov og Mette Therkelsen ellers med? Og ja. Aftalen ville også gælde for uddannede journalister, så derfor var det ikke kun studerende, men alle med et pressekort, der kunne få rabat."

I så fald er det "bare" dårligt håndværk. Ordet journalistpraktikant bliver brugt to gange de første ti linjer, og man skal være en usædvanlig dreven læser for at gennemskue, at "problemet" er, at alle med pressekort kunne få rabat (var der så overhovedet nogen med en "fed løn", der gjorde det?).

Som artiklen står, giver den et billede af en rabat til studerende, som de studerende kunne få i forvejen.

Hvordan blev rabatten udnyttet? Hvor mange brugte den? Hvor mange penge er der egentligt tale om? Hvorfor havde veninden venner, der var praktikanter uden studiekort?

At få en "det-er-for-galt-vi-gør-noget-ved-det"-automatreaktion fra to kilder er ikke perspektivering."

Jeg har faktisk ikke fået svar på ovennævnte, andet end at journalisten (Bjørn) skriver (sammenfattet): "at det er princippet, det handler om, ikke hvor udbredt, det er".

Selv på DJH var den skudt ned. Man skal slå problemets størrelse fast. Ellers fastholder jeg min kritik af artiklen for manglende perspektivering.
Fremhævet af Journalisten
Claus Pedersen
12.05.07 15:49
ligegyldigheder
@ Intet navn:
Hvis du i dyb alvor mener, at Anders Fogh Rasmussen skulle indblandes i denne historie, så mangler du i sandhed proportions-sans. I så fald ville AF næppe have tid til andet end at kommentere journalisters historier om journalister.

Du skriver det formentligt i sjov/ironi, men glemmer at det er meget svært at læse ironi i en tekst. Jeg kan naturligvis påtage mig det tunge ansvar at skelne mellem seriøsitet og ironi, men jeg vil i stedet ophøre med at kommentere på dine indlæg.

@ Nomen Nescio:
At nedgøre Mette Terkelsen og Lars Halskov som autoriteter på hhv. RUC og Politiken vidner om en komplet manglende forståelse for hvilke kilder der er relevante.

I denne forbindelse kan jeg tilslutte mig koret af kritikere af DJ/journalistuddannelsen. At du har råderet over et pressekort er bare trist.

@ Mads K.E.
Kan du ikke forklare mig:
Hvis det er en ligegyldig aftale - hvorfor bruger en person så tid på at lave og markedsføre aftalen?

Hvis aftalen rent faktisk har en værdi, hvorfor skal man så ikke kritisere at pressekortet giver adgang til denne værdi?
Fremhævet af Journalisten
Claus Pedersen
12.05.07 16:02
størrelsen på problemet
@ Arne Hansen:
Du efterlyser information om "størrelsen" på problemet.

Hvis du giver dig tid til at læse historien igen, tror jeg at du finder svaret allerede i første afsnit. Heraf fremgår det, at historien tager udgangspunkt i en ny aftale, at den altså ikke blevet "implementeret".

F.eks. er LM citeret for at aftalen gælder "fra imorgen", og at den gælder alle "journalister" - altså ikke blot studerende som flere kritikere argumenterer med.

Man (du) man naturligvis argumentere med, at DJs journalist burde vente med at skrive historien indtil han med sikkerhed ved om "der er en historie". Men det er det som kaldes vinkling. Det er en rettighed både redaktion og journalist har. Du kender formentligt konceptet fra din uddannelse.

Det eneste svar i din opremsning, som det er relevant at besvare, er: Hvorfor har LM veninder som ikke har et studiekort?

Og undskyld mig... Hvis der er elementer i denne historie som er ligegyldige, så har du da fundet det her! Lad mig forsøge at ridse det op:

HISTORIEN: Journalist misbruger sin position til at sikre sig selv og kollegaer en økonomisk gevinst.

AHs KRITIK: Hvorfor får vi ikke at vide, om argumenterne for aftalen er valide?

I selve historien, har DJs journalist faktisk fundet ressourcer til at beskrive hvilke argumenter der indgik i forhandlingen om aftalen, og så kommer du gudhjælpemig og kritiserer, at du ikke får efterprøvet argumenterne...
Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjaer
13.05.07 07:46
Undskyld. Her er de to mails:
Praktikantens mail: 'Subject: Endelig kan du bruge dit pressekort til noget! Date: Tue, 8 May 2007 15:18:31 +0200 Bam bam Lukrativ aftale for os journalister på Gefährlich hver onsdag. Dans når Bob og Lille Tobias spiller op med erotisk rock. Drik en øl. Snak med søde mennesker du kender. Jeg har aftalt med Gefährlich (fælledvej 7), at vi fra i morgen kan få billige øl og en speciel billig (og god) drink om onsdagen - hvis man viser pressekort i baren.’ its all about love, hver onsdag på Gefährlich. Vi ses i morgen Love fra praktikanten ’ Mette Terkelsens mail: ’Kære venner I egenskab af dels Studieleder og dels underviser i journalistisk etik vil jeg lige fra sidelinjen gøre opmærksom på, at et af journalisters største problemer i disse år er troværdigheden. Journalister har et pressekort for at de kan udføre deres - journalistiske - arbejde. Jeg er også klar over, at I ikke har været så længe i branchen, at I kan huske den heftige diskussion de seneste 5-10 år om brugen af pressekortet. Her har journalister, bl.a. i Journalisten, drøftet og revset hinanden om brugen af pressekortet. Brugen af pressekortet var gået amok, og bl.a. Tivoli sagde fra. Hvis journalister overskrider deres beføjelser, og vi bruger pressekortet som afpresning for at få gratis drinks, adgang, etc etc., så er vi ude, hvor det ikke længere kan forsvares moralsk. Husk at kilder/restauranter etc. jo ikke tør sige nej til journalister, for de vil gerne have et godt forhold til pressen. Det er os selv, der skal værne om vores egen moral. Og det er vores egen troværdighed som står på spil. Så betal jeres egne drinks, og nyd jeres journalistiske integritet, mens I skåler. Bedste hilsner Mette’
Fremhævet af Journalisten
Søren Frandsen
13.05.07 12:52
Ro på!
For at rydde alle misforståelser af vejen med det samme: Jeg vil altid betale fuld pris for en drink - frem for at hive fagforeningskortet frem. Men… Bjørn Kock Sørensens (og Jakob Elkjærs) historie er skudt over målet. Min research (som i øvrigt kun tog fem minutter i telefonen og på nettet) viser, at Kock Sørensen ikke skriver alt fakta. Hvorfor skriver han for eksempel ikke, at praktikanten, annullerede aftalen med Gefährlich, da hun opdagede sin fejl? Er det måske fordi, at historien så forsvinder i vinden? Tjah, who knows… Ti kroners rabat på en øl. Helt ærligt, når det kommer til stykket, hvor mange journalistiske arbejdspladser har så ikke et stamværtshus, hvor øllen måske ikke altid koster 30 kroner. Eller en firmaaftale med en fitnessklub. Eller. Eller. Eller. (I den forbindelse kunne det være spændende at vide, om Journalisten har et par lukrative aftaler, som giver deres journalister et par kroners rabat…) Problematikken med ’journalistrabatter’ er spændende og relevant. Men hvis artiklen skal laves, så hiv den op på et højere niveau. Jeg stiller mig for eksempel spørgsmålet om, hvad forskellen er på, at praktikanten skaffer en ti’ers rabat på en bajer, og DJ skaffer flere tusinde kroners rabat på en forsikring? Hjælp mig lidt her, for jeg har en anelse svært ved at se forskellen! I forbindelse med ’luderartikler’, så undrer det mig, at I ikke griber fat i andre historier, der har cirkuleret i pressemiljøet i længere tid. Hvorfor skriver I om, at alle journalister får rabat på Trykbar? Hvorfor skriver I ikke om, at journalister kan komme gratis til fodboldkampe (til tider med familien) ved at flashe pressekortet? Hvorfor skriver I ikke om, at journalister kan komme gratis ind på flere danske museer? Hvorfor skriver I ikke om, at journalister får smidt billetter i nakken fra Det Kongelige Teater? Eller hvad med alverdens cd’er, bøger, rejser og sågar kager, der bliver sendt til landets avisredaktioner. Helt ærligt, praktikanten er en lille fisk i vandet. Hun er praktikant og begik en fejltagelse (som hun rådede bod på, da hun indså den)… Så: Hvorfor skriver I ikke om de store journalistkanoner, der benytter sig af tilbudene? I stedet for at sparke på praktikanten kunne det være, at DJ skulle skabe lidt større ærbødighed overfor pressekortet. Det kunne for eksempel gøres ved, at det kun er ’de rigtige’ journalister, der har adgang til pressekortet - og ikke alverdens kommunikationsfolk, der bruger deres tid på at modarbejde den kritiske presse. Så kunne vi i længden måske slippe for den her slags artikler… Mange venlige hilsner Søren Frandsen (der indrømmer at have været til gratis heavy-metal koncerter i København) Praktikant på Ekstra Bladet
Fremhævet af Journalisten
Praktikanten
13.05.07 13:42
Praktikanten skærer det ud i pap

Kære alle sammen For det første. Undskyld at jeg skrev, vi studerende kunne bruge vores pressekort til at få billigere øl. Det var en fejl. Det var dumt af mig. Men jeg tænkte ikke over, at det var moralsk forkert, før jeg blev gjort opmærksom på det af flere af jer, der har været i faget længere, end jeg har. Det var naivt. For det andet. Undskyld at jeg forsøgte at skabe et hyggeligt forum på tværs af årgangene på studiet, og for at prøve at skabe lidt liv og dans. Undskyld. For hvad kunne det ikke have ført til af alskens umoralsk adfærd?! For det tredje. Så kan I bruge jeres studiekort til at købe billigere øl på Gefährlich hver onsdag. Sådan har det hele tiden været. Ligesom alle andre studerende kan. Og som det også var praksis i onsdags. Det var sjovt. Vi dansede og talte om journalistik, arkitektur, arbejdsløshed og sko. Jeg sendte vel at mærke kun mailen til journaliststuderende. Og ikke til f.eks. alle journalister på Politiken. Da det gik op for mig, at jeg havde begået en fejl, aftalte jeg omgående med Eva Wandel, der er en ud af tre ejere af Gefährlich, at vi fra nu af udelukkende bruger studiekort. Fejl Det var en fejl, at jeg skrev, at man kan bruge pressekortet til at få rabat på øl. Fejlen består i, at ens pressekort kun må bruges i arbejdssammenhæng. Og at vi som journalister skal være uafhængige og ikke må påvirkes til at mene noget specielt om nogen eller noget. For så er det, vi mister vores troværdighed. Intention Meningen med at jeg nævnte pressekortet i min indbydelse, var lidt en joke. Fordi vi er en del på studiet, der havde glædet os til at få pressekort. Vi havde hørt, at man kunne bruge det til alt muligt – både i arbejdsøjemed og til private ting (hvilket vi selvfølgelig ikke må). Men vi var altså mange, der alligevel glædede os til at få det gyldne kort (og nej, jeg har ikke sat mig ind i den diskussion, der kørte for 5-10 år siden, hvorvidt det var misbrug af pressekortet). Da vi så fik det lille kort viste det sig, at pressekortet er cirka lige så adgangsgivende som et sygesikringsbevis. Ja, man kan jo knap nok komme igennem en politiafspærring, når man har brug for det i arbejdssammenhæng. Derfor skrev jeg ’endelig kan du bruge dit pressekort til noget’. Derudover skrev jeg ’pressekort’, fordi jeg ikke ved, om alle journalistpraktikanter har studiekort. Og det skal også siges, at den samme invitation blev sendt til alle arkitektstuderende. Der var ’pressekort’ bare skiftet ud med ’studiekort’. Endelig er intentionen med indbydelsen, at jeg synes, vi (studerende på Journalistik) skal prøve at ses noget mere på tværs af modulerne. Der er mange erfaringer der er gode at dele. Vores praktikperiode er kort, derfor er det godt at vide, hvad der foregår rundt omkring på praktikstederne. Konsekvens Og så vil jeg gerne høre fra jer, der har været i faget længere, hvad det er, der kunne være sket? Hvad er de yderste konsekvenser af, at journaliststuderende viser deres pressekort og betaler 30 kroner i stedet for 40 kroner for en fadøl? Fortæl mig det. Helt konkret. Sort på hvidt. Enhver må da kunne se, at jeg har prøvet at fremme et socialt samvær, og at jeg ikke har forsøgt at lave en pr-kampagne for Gefährlich. Jeg har skrevet ’pressekort’, og det betyder i praksis ikke andet, end at jeg havde skrevet studiekort, hvilket i bund og grund ikke er andet end et medlemskort. Proportioner For at sætte min ’invitation til øl’ lidt i proportion til, hvad man ellers kan bruge sit presseembede til – så var jeg i forrige uge i Newcastle i UK på Cimber Airs regning. Jeg boede på 5 stjernede hoteller og spiste på ekstravagante restauranter. I fire dage nød jeg tilværelsen sammen med journalister fra JP, Børsen, Århus Stiftstidende og Jydske Vestkysten. Vi har så efterfølgende skrevet artikler om, hvor dejlig Newcastle er, og hvordan man nemt kan flyve dertil med Cimber Air. Og det er vel at mærke Politiken selv, der har spurgt mig, om jeg ville på den tur. Jeg skriver selvfølgelig i artiklen til sidst, at turen er betalt af Cimber Air, men alligevel - hvordan går det ikke ud over vores journalistiske troværdighed? Og det er altså kutyme i hele journalistfaget at tage på disse gratisture. Omfanget af den positive afsmitning en sådan tur kan bevirke, er langt større end resultatet af en rabatordning på øl. En rabat som alle andre studerende også får. Og hele Nyhedsavisen har lige fået Tivolikort. Hurra for det. Alt dette undskylder ikke min fejl. Men disse eksempler viser måske, at denne sag ikke burde have været pumpet op i sådan en grad. Journalisten Fagbladet Journalisten har gjort en fadøl til et gigantisk moralsk spørgsmål. De har skrevet historien om en ung journaliststuderendes absolutte moralske forfald. Desværre er denne studerende mig. Bjørn Kock Sørensen (BKS), der har skrevet artiklen, har bevidst udeladt flere vigtige detaljer. For det første: da jeg erkendte min fejl fredag ved middagstid ringede jeg straks til Eva Wandel, ejer af Gefärhlich, vi aftale, at der med omgående virkning skal vises studiekort i stedet for pressekort. Inden artiklen blev publiceret, havde jeg gjort BKS opmærksom på, at han havde talt med én ud af tre ejere. Og at den ejer jeg havde lavet mine aftaler med, ikke var den samme, som den han havde interviewet. De havde ikke internt på Gefärhlich nået at tale med hinanden (fordi BKS var så hurtig på aftrækkeren), at aftalen med pressekort var ændre til studiekort. Men den del af historien har BKS ikke taget med. Han skrev i stedet: ”Da Journalisten ringer til ledelsen på Gefärlich, har ejer Rikke Nogel en anden version af historien”. Det, synes jeg, viser meget godt, at BKS er gået efter sin forudindtagede historie i stedet for sandheden. Det er meget uprofessionelt. Og i mine øjne trist, at vores fagblad, der burde være en moralsk højborg, synker så dybt. Og ærgerligt for mig at jeg fremstår som en, der lyver. Finale Jeg tænker meget over at skrive så objektivt som muligt i mit journalistiske arbejde. Jeg er meget grundig og sørger for at komme hele vejen rundt, når jeg skriver en artikel. Jeg går ikke på kompromis med min journalistiske etik. Min grundighed har jeg fået ros for efter mine første tre måneder på Politiken. I øvrigt har jeg skrevet, hvordan man kan sejle til Newcastle og ikke kun, hvordan man kan flyve derover med Cimber Air. Helt ærligt, livet handler om kærlighed. Det handler om at danse og at være glad. Jer der har set rødt over det, der stod i den første indbydelse, vil jeg gerne bede om at købe nogle større sko. Tag en tur til Italien. Kys kæresten eller naboen. Og brug jeres krudt på noget andet end billige onsdagsøl. Med venlig hilsen praktikanten.

 

Rettet 16. november 2012. Navn fjernet. 

Fremhævet af Journalisten
Nils-Chr. Nilson
13.05.07 17:43
pinlig optræden
Jeg er dybt beskæmmet over debatten. At I ikke kan se, at det er dybt pinligt at journalister (eller praktikanter) står og vifter med et pressekort i en bar for at få rabat. Det trækker hele standen i sølet. Hvad må de andre gæster i baren ikke tænke? Idioterne med pressekortet står jo og signalerer, at standen er til salg. Føj for pokker.
Nille
Fremhævet af Journalisten
Troels Henriksen
13.05.07 18:17
Begynd hvor det er vigtigt
I stedet for at Journalisten tager fat på, at man kan få en ti'ers rabat på det såkaldte "in-sted", hvad med at fagbladet så tog hele konceptet om rejs og skriv....pænt om rejsebureauet under kærlig behandling.
Et koncept der lever i bedste velgående, og hvor man oven i købet skal være meget hurtig for at få en af de lukrative rejs-og-skriv aftaler.

Jeg er enig med Bjørn Koch Sørensen og Jakob Elkjaer i, at det er en principielt vigtig diskussion.
Problemet er bare casen.

Som Søren Frandsen skriver, så er der hundredvis af andre aftaler, hvor journalister kan få rabat.
For eksempel de utallige aftaler i Medlemsbutikken.
Hvor er forskellen?
Jo den er, at her er det nemt at finde en skyldig, hvorimod de tonsvis af andre aftaler er nogle, som "bare er der i forvejen".
Derfor er artiklen om druk-journalisten den nemme løsning, og den har Journalisten i dette tilfælde valgt.
Så tænk propotioner ind i jeres artikler.
Fremhævet af Journalisten
Majbrit Olsen
13.05.07 18:20
Pressekortet
For nu kun at dykke ned i en enkelt del af en efterhånden omfattende kritik:

"Derudover skrev jeg ’pressekort’, fordi jeg ikke ved, om alle journalistpraktikanter har studiekort. Og det skal også siges, at den samme invitation blev sendt til alle arkitektstuderende. Der var ’pressekort’ bare skiftet ud med ’studiekort’."

Det vil sige, at du ved, at alle arkitektstuderende har studiekort. Hvorfor dælen skulle det forholde sig anderledes for journaliststuderende? Jeg kender ikke én, der ikke har et studiekort. Det lyder som en dårlig undskyldning eller forklaring.

"Jeg har skrevet ’pressekort’, og det betyder i praksis ikke andet, end at jeg havde skrevet studiekort, hvilket i bund og grund ikke er andet end et medlemskort."

Her skriver du, at pressekort betyder studiekort, og at et studiekort er det samme som et medlemskort. Det passer jo ikke. Et studiekort er i lang tid blevet brugt til rabatter i f.eks. butikker og på fodboldstadions - udover den lille detalje at vise hvilket studie man går på. Det ved alle, og det er der ikke noget galt i. Men et pressekort må for alt i verden ikke blive sidestillet med et studiekort.

Et pressekort skal symbolisere noget særligt. Det kan godt være, at jeg er gammeldags på det punkt, men jeg bruger sgu ikke mit pressekort lemfældigt. Jeg ville hellere aflevere det tilbage end bruge det til private rabatter.

For mig er det ærligt talt ligegyldigt, om man som "naiv" journalistpraktikant bruger det til at få en fadøl ti kroner billigere, eller om man rejser billigere, kommer gratis i Tivoli eller andet. Misbrug er misbrug.

Hvordan man kan tage sig selv seriøst som journalist, når man ikke kan finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, er mig en gåde.

Selve artiklen vil jeg ikke begynde at diskutere, da jeg ikke kender enkelthederne i sagen. Jeg vil kun sige, at emnet er vigtigt nok at tage op.
Fremhævet af Journalisten
Mads K. E.
13.05.07 19:11
Skyd efter benene.
Er det ikke nu, at denne debat skal antage en generel karakter, og komme væk fra enkeltsagen? Journalister har åbenbart lettere ved at gå efter manden end sagen, og det her er en principel sag, der ikke bør diskuteres med en praktikant som hovedaktør. Lad os gøre som politiet, og starte med at skyde efter benene. For at give mit besyv, så er min holdning, at pressekortet selvfølgelig skal bruges i arbejdsøjemed, og ikke som et betalingskort eller pressionsmiddel. Det bliver det åbenbart ikke i alle tilfælde, og det har TIDLIGERE åbenbart været med til at underminere dets funktion og "gode rygte". Det ved de journaliststuderende på RUC godt, og derfor er der en stående joke - nemlig, at pressekortet ikke er mere bevendt end en dåse tun uden dåseåbner. Sarkasme er svær på nettet, men de studerende på RUC skal nu nok have forstået joken - nemlig, at nu kunne man da bruge det til noget(selvom det man kunne bruge det til var noget man kunne få alligevel, blot ved at fremvise studiekort). Og inden I folder jer ud med, at det jo først er en del af historien der er kommet frem senere - så er det ikke første gang, at der er inviteret til hygge på den omtalte bar henover RUCs postlister. Alt dette er IKKE en del af historien, der sparker hele denne debat igang, og det er i mine øjne klart det vigtigste. Altså, at det er en vittighed, der opfordrer til onsdagshygge blandt studerende - en vittighed, der er sendt ud på en intern mailliste, og som skal forståes af den maillistes modtagere - og ikke af den brede befolkning. Tilbage til pressekortet: De studerende anser pressekortet for ubrugeligt, fordi tidligere generationer af journalister har været lidt for slemme til at spise hummer i Tivoli i tide og utide. Det er da HER problemet ligger. Ikke hos praktikanten. For hvis vi har et pressekort, der ikke kan bruges til noget som helst, så er vores autoritet allerede undergravet - og så er problemet da noget større end 10 kroners rabat på en stor fad? Jeg syntes at denne historie er så tynd så tynd så tynd. Ikke det principielle i den - der er meget at tale om, og jeg skal ikke gøre mig klog på noget af det. Det ved jeg for lidt til. Men selve historien om "Journalistpraktikanten, der opfordrer til bla.bla.bla..", hvor praktikanten hænges ud (og ja, jeg mener at I hænger hende ud) er simpelthen under bæltestedet. Skyd efter benene. Gå efter bolden - ikke efter manden!
Fremhævet af Journalisten
Bo Schriver
13.05.07 23:40
Simon Andersen er bestemt
Simon Andersen er bestemt ikke den rette til at bedømme journalistisk væsentlighed og mediekritik.
Der er nok andre end mig, der husker visse opblæste artikler fra denne "forfatters" hånd. Såe fri os, Simon, for din evige moralisering og bedømmelse af andres journalistik.
Fremhævet af Journalisten
Kristian Danholm
14.05.07 08:35
Troværdighed og pressekort
Det er en væsentlig pusseløjerlighed ved hele denne nu meget lange debat, at kritikerne af praktikantens leden i fristelse tillægger misbrug af pressekortet et væsentlig ansvar for problemet med journalisters troværdighed, og end ikke overvejer, at dette troværdighedsproblem skyldes journalisters journalistik - og manglende perspektiveringsevner. Eksempelvis det argument, at Simon Andersen ikke har ret til at udtale sig her, fordi han for omkring ti år siden røg i det uheld, at blive vildledt af et troværdigt vidne, som viste sig at være fuld af løgn. Det lærte han meget af, og den erfaring er der tilsyneladende mange andre, der ikke har gjort sig. Den eneste, der har lært noget her, er tilsyneladende praktikanten. Spørgsmålet er, HVAD hun har lært. Kristian Danholm
Fremhævet af Journalisten
Signe Højgaard Nielsen
14.05.07 09:10
Svar til Daniel Christensen

Kære Daniel Christensen

 Tak for, at du gør lidt reklame for mit selvudleverende blogindlæg. For ja, det var selvudleverende. Og ja, det var rent faktisk meningen, at det skulle være morsomt. Så hvis du var bare lidt underholdt, da du læste det -om ikke andet, fordi du var forarget, så er jeg helt tilfreds.

Selvfølgelig havde det været bedre, hvis jeg havde fået fat i Sofie Sparre, inden jeg skrev artiklen, men jeg mener på ingen måder, at det var væsentligt for om, det var en interessant artikel.

Jeg er helt uenig i, at artiklen ikke er velresearchet. Jeg føler mig tværtimod overbevist om, at jeg har fundet den forskning på området, som findes. Og det er ikke særlig meget. Jeg tror, at det er et emne, som ikke er specielt veldokumenteret, og jeg synes rent faktisk, at jeg har fundet rigeligt med fakta og undersøgelser til at kunne skrive artiklen. Eksemplet med Sofie Sparre var bare drømmecasen, som havde været fed at have, men som på ingen måder ville have ændret artiklen.

Derudover synes jeg også, at det er et relevant emne at skrive om. For alle vi journalister, der sidder på netredaktioner, er det ikke til at komme uden om. Vi bliver nødt til at forholde os til, at de emner læserne vil læse om, ikke nødvendigvis altid er dem, vi synes er mest væsentlige for den demokratiske debat.

Jeg har så givet bolden op ved at dokumentere, at der er en tydelig tendens. Andre er velkomne til at skyde den videre og skrive mere om, hvordan det ændrer journalistikken, at læserne efterspørger underholdende artikler, der ikke har den store væsentlighed, men som er nødvendige, hvis vi vil have mest mulig trafik på vores sider.

Med venlig hilsen

 Signe Højgaard Nielsen

Fremhævet af Journalisten
Bjørn Kock Sørensen
14.05.07 09:56
Kommentar
Før praktikanten kontaktede Gefärlich kunne alle studerende købe billige øl på stedet. Det kan de stadigvæk. Praktikanten fik ændret aftalen til også at omfatte alle journalister med pressekort. Da hun opdagede, at jeg undersøgte sagen nærmere, kontaktede hun igen Gefärlich og ophævede den netop indgåede aftale, således at det de billige øl igen krævede fremvisning af studiekort.

Der var således ikke tale en joke, som blot fremgik af en e-mail rundsendt til journaliststuderende på RUC. Det var en eksisterende aftale med Gefärlich, som specifikt blev udvidet til ud over studerende også at omfatte alle journalister med pressekort.

Praktikantens version af historien, herunder den nye ændring af aftalen, fremgår af følgende afsnit i artiklen:

Praktikanten ringer, mens artiklen er ved at blive skrevet, og oplyser nu, at det var en fejl at skrive pressekort i mailen, og hun vil sende en mail ud i dag, hvor det bliver præciseret, at ordningen kun gælder for folk med studiekort. Det har hun også aftalt med en medarbejder på Gefärlich, siger hun.

Rikke Nogels version af historien bekræfter, at der var en eksisterende aftale for studerende, som blev ændret af praktikanten. Derudover fortæller Rikke Nogel om baggrunden for den ændrede aftale, nemlig at den kom i stand på praktikantens initiativ så folk uden studiekort, men med pressekort kunne få rabat.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Friis
14.05.07 13:01
Politiken og pressekortet
Kære alle

'Ingen ansatte må på nogen måde udnytte deres stilling på Politiken til at opnå private fordele'. Punktum. Så tydeligt står det i Politikens etiske retningslinier under afsnittet 'Habilitet'. At bruge sit pressekort (sin ansættelse på Politiken) til at skaffe sig personlige fordele hvorsomhelst - herunder på et hvilket som helst værtshus - duer naturligvis ikke. Det gælder også, hvis man er journalistpraktikant. Hvis der er nogen, der har svært ved at forstå det, så ligger der et stykke arbejde for såvel de journalistiske arbejdspladser som uddannelsesstederne i at forklare betydningen af journalistisk integritet og troværdighed. Derfor har vi også med det samme grebet ind i den konkrete sag, hvor bagatel-agtig den ellers må synes. Liv har på sin side fortrudt og beklaget sin mail.

Invitationsrejser bliver også nævnt i denne debat. Der giver mig anledning til at understrege, at Politiken under ingen omstændigheder kan acceptere, hvis invitationsrejser af enhver art betyder, at det går ud over den journalistiske frihed. Også det beskrives klart i vores etiske retningslinier:
'Sponsorater, invitationsrejser og andre former for større gratis ydelser fra kilder og andre kan ikke accepteres uden godkendelse fra redaktionsledelsen, der i givet fald sikrer sig, at den journalistiske frihed ikke begrænses. Hvis der er modtaget økonomisk støtte til reportagerejser, skal det altid fremgå i bunden af artiklerne, hvem der har givet den økonomiske støtte'.

bedste hilsner
Jesper Friis,
ledende redaktionschef
Fremhævet af Journalisten
Anne Sofie Schrøder
15.05.07 12:55
Kære alle journalister!

Kære alle journalister!

Jeg er af den særlige race af ikke-journalister, der dog er blevet bekendt med denne sørgelige hetz!

Jeg synes generelt er der de seneste år, har været en voksende tendens til, at journalister jagter anderkendelse i den såkaldte aflørende journalistik. Desværre ser jeg flere og flere, ellers dygtige og ambitiøse journalister falde for denne genre og den deraf følgende chance for offentlig anderkendelse.

Jeg har i Politiken fulgt med i praktikantens arbejde, og må konstatere, at hun absolut ikke hører til denne gruppe, men nærmere at hun nu tilsyneladende er blevet offer herfor!

Jeg synes, det er en skam, at Journalisternes eget fagblad, som man nok kan mene burde holde moralen højt, i tider hvor kulørt formiddags stof vinder mere og mere indpas i et ellers vigtigt og seriøst fag, udstiller sine medlemmer på denne usmagelige facon, i stedet for i første omgang at forsøge at få klarhed over situationen internt.

Jeg synes både forfatteren og redaktøren af denne hetz burde have overvejet de menneskelige konsekvenser og dimensionerne af denne tilsynesladende misforståelse, førend den sensationshungrende blodtørst satte ind!

Jeg synes, at praktikanten forklarer sig åbent og ærligt, og med en vis ræson, der formentlig nok ville kunne have tilbagevist de noget opblæste anklager mod hende. Men så villle der jo ingen historie have været, og sensationen ville have udeblevet!

Med andre ord, så håber jeg da, at dette fagblad holder sine moralske faner noget højere en anden gang, men endnu mere, at førnævnte forfatter og redaktør er fuldstændig klar over, at håndteringen af denne sag ikke bare har været voldsomt usaglig, men værre - også direkte ondskabsfuld! Jeg kan kun opfordre I resterende journalister, tætte som periferer kolleger, til at tage kraftigt afstand fra denne form og værne om jeres højere faglige integritet såvel som jeres medmenneskelighed.

Fremhævet af Journalisten
Eva
17.05.07 07:31
At Danmark er et lille land
At Danmark er et lille land kan forstås på mange punkter: Der er stor chance for, at den person der kommenterer til Livs favoer er en bekendt; Der er stor chance for at den der står ud fra mængden bliver bemærket; Der sker så lidt, at det mest interessante at skrive om, er et allerede udkogt og usmageligt hoenseben.

Hvo intet vover, intet vinder. Og sådan er det.
Fremhævet af Journalisten
Ebbe Fischer
17.05.07 21:45
Besat branche
Stakkels Liv. Hun har trådt i spinaten og må lære det på den hårde måde. Men kære velmenende Liv-støtter: Det er en PRINCIP-sag, og dermed er det fint, at Journalisten tar´ den op. Det er vigtigt, og den uheldige praktikant får naturligvis en chance til.

Desværre drukner Journalisten-artiklen i en ubehagelig afslørende stil. "Da Journalisten (detektiven) ringer til ledelsen på Gefärlich, har ejer Rikke Nogel en anden version af historien..." Sådan Scherlock! På dem, efter dem. Afslør og scor en Cavling! "bekræfter overfor Journalisten" osv...

Vi må væk fra den diskurs, der dikterer afsløring, afsløring, afsløring. Det er ikke den eneste rigtige journalistik. Det ligner en besættelse, og den vinkel er ofte total unødvendig. (til tider er den dog essentiel for demokratiet, indrømmet!)

Og sidst til etik-nørder: Pressekort-diskussionen rammer lige ned i pligtetik kontra konsekvensetik. Førstnævnte må klart sejre her.

de bedste hilner,
Ebbe Fischer
Fremhævet af Journalisten
Ole Nørskov
18.05.07 12:28
Anonymt indlæg fjernet

Jeg har fjernet et indlæg fra "et par journalistspirer fra RUC," som problematiserer vores artikel om praktikanten under rubrikken "Godt at se at gabestokken stadig er i brug." Jeg vil snarest muligt lægge vores retningslinjer for debat på nettet - her skal jeg bare opfordre de to journalistspirer til at kæmpe med åben pande.

Vi på Journalisten har offentliggjort en artikel, som falder mange for brystet, og vi tager vores tæv for det uden at kny - så længe kritikerne spiller efter samme regler som os. Fremover vil vi systematisk fjerne anonyme indlæg - uanset om forfatteren skælder ud på os eller roser os. Grunden til, at vi ikke gør det med tilbagevirkende kraft, er, at en del navngivne indlæg så vil blive meningsløse, fordi de svarer på anonyme indlæg.

Ole Nørskov, webredaktør.

Fremhævet af Journalisten
Victor Szulc
24.05.07 02:11
Hop dog af den høje hest...
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er venner og bekendte der har grebet til pennen, for at forsvare en veninde som har klokket gevaldigt i spinaten, men jeg håber det.

Eller skal de mange dramatiske indlæg tolkes, som at journalister kun kan blive forargede, når det er egne og andre journalisters bommerter, som bliver taget op?

Hvis man som journalist ikke kan se det dybt forkerte i at svinge pressekortet for at komme til sprut-patten, og efterfølgende lyver om det til en kollega, er der da noget dybt galt.

Bjarne Kock Sørensen har skrevet en glimrende artikel, og vedrørende anonymisering og til de som klager om, vorherre bevares, "hetz" og "heksejagt" kan man kun sige, at artiklens hovedperson er blevet behandlet som enhver anden kilde: Ville i også være så forargede, hvis det drejede sig om enhver anden end en kollega?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen