Politiken.dk rettede fejl i det skjulte

»En alvorlig fejl,« siger Politikens læserredaktør om en formulering fra avisen, hvor det lyder, at statsministeren talte imod bedre vidende i terrorsagen. I papiravisen blev læserne orienteret om fejlen, men på nettet var artiklen rettet uden forklaring
18.05.2015 · 13:58

”At tale mod bedre vidende betyder, at man på tidspunktet for udtalelsen ved bedre. Det har vi ikke belæg for at hævde skulle have været tilfældet, og vi beklager formuleringen.”

Sådan skrev læsernes redaktør på Politiken, Bjarne Schilling, fredag under Fejl & Fakta i papiravisen.

Dagen inden havde Politiken skrevet, at statsminister Helle Thorning-Schmidt talte imod bedre vidende, da hun umiddelbart efter terrorangrebet oplyste, at bevogtningen ved synagogen blev iværksat straks efter angrebet på Krudttønden.

Fejl at beskrivelse af fejlretning mangler online

Ud over at rette i papiravisen har Politiken også rettet formuleringen i artiklen på politiken.dk, så det nu ikke længere fremgår, at statsministeren ”talte mod bedre vidende”. Men her bliver læserne ikke gjort opmærksom på, at der oprindeligt stod noget andet i artiklen. Det er en fejl, siger Bjarne Schilling:

»Vi har en klar politik om, at det skal stå i bunden af artiklen, at der er rettet, når det handler om alt andet end bare bagateller som slåfejl og kommafejl. Her ser det ud til, at vi går ind og konkluderer, at hun har vidst det. Det er en alvorlig fejl, og derfor skal det selvfølgelig fremgå, at den er rettet. Det vil jeg straks sørge for,« siger han.

Beskrivelsen af den rettelse, der er gennemført, er nu tilføjet i bunden af artiklen på politiken.dk.

Ikke første gang 

Bjarne Schilling fortæller, at det enten er ham eller journalisten selv, der går ind og tilføjer i bunden af en rettet artikel, hvad der er lavet om.

I det konkrete tilfælde har journalisten Rasmus Dam Nielsen selv været inde og lave rettelsen, fortæller han selv:

»Jeg havde egentlig planlagt at lave beskrivelsen i bunden af artiklen, så jeg ved ikke, hvorfor den lige er smuttet. Det har nok været en forglemmelse. Og det er i hvert fald en fejl,« siger Rasmus Dam Nielsen.

Det er ikke første gang, Politiken ikke har deklareret ændringer i netartikler over for læserne. Da skuespilleren Robin Williams sidste år begik selvmord, fjernede politiken.dk en række detaljer om selvmordet, som først havde fremgået af artiklen.

»Vi har efterfølgende diskuteret, om vi burde havde lavet en redaktionel note under teksten. Det kan man godt diskutere, om vi skulle have gjort,« sagde redaktionschef for politiken.dk Karl Erik Stougaard dengang.

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02