Dagbladet Politiken har valgt at revidere avisens billedpolitik. Fremover vil langt mere grumme billeder finde vej til avisens spalter.
Der er tale om et grundlæggende opgør med den hidtidige billedpolitik.
Ifølge nyhedschef Anders Krab-Johansen og fotochef Per Folkver handler det om, at Politiken nærmest har givet et falsk billede af virkeligheden ved længe at have haft en meget restriktiv billedpolitik. Derfor skrues der nu op for mængden af billeder af døde og sårede.
De to chefer skriver blandt andet:
"Politiken har i avisen og på nettet længe været tilbageholdende med at vise fotografier fra krigsområder. I det etiske regelsæt har der været en advarsel mod billeder, der kunne virke 'åbenbart krænkende'.
Problemet var, at det gav en så tilbageholdende fotopolitik, at vi på redaktionen syntes, at vi risikerede at gengive et falsk billede af virkeligheden i avisen og politiken.dk. Derfor betoner vi nu, at vores foto skal afspejle virkeligheden."
Læs hele erklæringen fra Anders Krab-Johansen og Per Folkver her.
1