Aviserne og netmedierne er fyldt med billeder af kvinder med tørklæde. Også selv om historierne ikke nødvendigvis lægger op det.

Den slags uhensigtsmæssige arkivfotos risikerer i sidste ende at underminere troværdigheden og udskamme i forvejen sårbare minoriteter. Det beskrev Journalisten for nylig i artiklen ”Indvandrere køber også huse” med en række eksempler fra blandt andet Kristeligt Dagblad, Information, Jyllands-Posten og Politiken.

Billederne er en del af en tendens, som leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX Søren Pagter kalder et udtryk for en sygdom i faget. Berlingskes billedchef, Søren Lorenzen, mener, at der tegnes et »karikeret og forkert billede«, og debattøren Poyâ Pâkzâd kalder det »udtryk for doven journalistik«.  
Den kritik tilslutter Thomas Borberg, fotochef på Politiken, sig:

»Hver eneste uge har vi på Politiken eksempler på, at vi begår fejl i arkivbrug, hvor vi efterfølgende retter eller ændrer – eller når at ændre før publicering.«

Hver eneste uge?
»Ja, det vil jeg mene. Det er jo ikke nødvendigvis mennesker, der er i klemme, det kan også være, at vi skriver en historie om Københavns Brandvæsen og bringer et billede af en brandbil fra Falck. Men det er også forkert.«

Stort billedforbrug øger risiko for fejl

På spørgsmålet om, hvorfor det sker så tit, svarer Thomas Borberg:

»For det første fordi antallet af historier på nettet er helt ekstremt stort, og at billedforbruget derfor også er det. For det andet fordi der sidder redaktører, layoutere og redigerende og laver papiravisen, men på nettet finder journalisten, der skriver artiklen, selv et billede i databasen. Som udgangspunkt er der færre led til at stille spørgsmål til, om billedvalget her er det rigtige,« siger han.
Hvad gør du som fotochef for at undgå de forkerte billeder?
»Jeg er selvfølgelig opmærksom på det, og jeg tror ikke, man kan lave regler på området. Men man kan lave guidelines. For eksempel kunne vi lave en guideline om, at der skal være mindst x antal personer på billedet, før det kan bruges som arkivbillede,« foreslår han.

Kommer ikke til at undgå det

En stor udfordring er, at vi alle er bundet op på en klichéfyldt måde at anskue verden på, mener Thomas Borberg, som fortæller, at en fotograf på Politiken for nylig var på reportage på en lægeklinik.

»Da han kom hjem, sagde redaktøren: ’Hvem af dem er lægen, han har jo ingen kittel på?’ Der var ikke nogen kittel, for lægen var privatpraktiserende, men det symbol, der ligger i en hvid kittel eller et stetoskop, er vigtigt for, at vi overhovedet kan aflæse motivet,« siger Thomas Borberg.

Men hvad så med tørklæder?
»Problemet er, at når det drejer sig om minoriteter, der føler sig udsatte, så må vi være ekstra opmærksomme på at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu er det rigtige billedvalg. Men vi har alt andet lige et stort behov for at illustrere, så læseren let kan afkode, hvad det handler om.«
Nu lyder det næsten, som om du forsvarer brugen af arkivbilleder af burkaer eller tørklæder?
»Nej. Det gør jeg ikke. Men jeg siger, at den slags billeder skal indgå lige så velovervejet som resten af vores arkivfotos. Og det gør de ikke, hvis det er en automatreaktion, der gør, at vi for eksempel vælger et billede af et tørklæde. Vi forfalder let til nemt forståelige klichéer, og der skal vi arbejde på ikke at udstille enkeltgrupper. Det skal vi være bedre til – men jeg tror ikke, vi kommer til helt at undgå det.«