Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:30 16.03.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Politiken uddeler pris til to forkæmpere for presse- og ytringsfrihed

Onsdag eftermiddag bliver Politikens Frihedspris overrakt til to markante forkæmpere for presse- og ytringsfrihed ved et arrangement i ’Pressen’ i Politikens Hus.

De to prisvindere er polske Adam Michnik og finske Kaius Niemi, fremgår det af en pressemeddelelse fra Politiken.

Adam Michnik har i årtier stået i spidsen for ytringsfrihed og demokrati i Polen. Før Murens fald var han som systemkritiker en af lederne i sit lands illegale, demokratiske opposition. Og han er som chefredaktør for avisen Gazeta Wyborcza fortsat en utrættelig stemme for pressens frihed.

Kaius Niemi har som chefredaktør for avisen Helsingin Sanomat, Finlands største avis, påtaget sig en fremtrædende rolle som forsvarer af pressefrihed. Hans avis er i øjeblikket presset af anklager mod tre reportere for deres dækning af Finlands militære efterretningstjeneste.

Michnik og Niemi får frihedsprisen for deres ranke indsats som fyrtårne for pressefrihed, lyder det i begrundelsen. De deler Politikens Frihedspris på 100.000 kr., sponseret af Politiken-Fonden.

SENESTE NYT

Flere nyheder