Politiken starter samarbejde med Financial Times

Dagbladet Politiken vil fra februar have et særtillæg med erhvervsjournalistik produceret i samarbejde med Financial Times.

Dagbladet Politiken vil fra februar have et særtillæg med erhvervsjournalistik produceret i samarbejde med Financial Times.

Erhvervsstoffet har ikke tidligere været Politikens kendetegn, men avisen kan se en stigende interesse for de økonomiske historier hos læserne.

"Læserne har en stigende appetit på at læse om erhverv og økonomi. Specielt under indtryk af den globale krise, der ikke mindst har ramt Danmark. Vi sikrer den høje kvalitet gennem aftalen med Financial Times og forankrer stoffet i en dansk sammenhæng," siger chefredaktør Stig Kirk Ørskov til Politiken i dag.

Indholdet i tillægget skal primært skrives af Politikens korrespondenter i New York, London, Beijing, Bruxelles, Berlin og Paris.

Politiken vil fra februar også have en ny filmsektion hver torsdag, hvor ugens premierefilm bliver anmeldt.

0 Kommentarer