search

Politiken røg under 100.000 i januar

Helt nye oplagstal bringer Politiken under 100.000 i januar. Men tilbagegangen gælder stort set alle dagblade, der på et år har skruet pænt ned for oplaget. For flere af morgenaviserne er nedturen på mere end 10 pct.

Helt nye oplagstal bringer Politiken under 100.000 i januar. Men tilbagegangen gælder stort set alle dagblade, der på et år har skruet pænt ned for oplaget. For flere af morgenaviserne er nedturen på mere end 10 pct.

Dansk Oplagskontrol har netop udsendt udgivernes egne månedstal for januar 2011. Og som det efterhånden har været at læse i månedsvis, så er der også denne gang tale om en ubehagelig tilbagegang i store dele af det danske avislandskab.

Blandt de betalte dagblade ser det værst ud for Fyns Amts Avis, som går 19,2 pct. tilbage i januar sammenlignet med januar 2010. Fra et oplag på 15.255 til 12.330.

Herefter følger Dagbladet Licitationen med en tilbagegang på 12,9 pct., mens Kalundborg Folkeblad følger efter med et tab på 10,4 pct. og Morgenavisen Jyllands-Posten, som er gået 10,3 pct. tilbage (fra et oplag på 118.265 til 106.105).

Men mens Jyllands-Posten formår at holde sig over den magiske grænse på 100.000, så er det nu slut for Politiken. I januar 2010 havde avisen et oplag på 105.028. Nu er det nede på 99.892.

Danmarks tredje store morgenavis, Berlingske, går også tilbage. Men forbliver ligesom JP på den pæne side. Fra et oplag på 102.346 til 100.470.

Der er dog også enkelte lyspunkter. Månedens højdespringer er Helsingør Dagblad, der har forøget oplaget med 4,5 pct. Det vil sige fra 5.388 tl 5.632. Også Morsø Folkeblad (2,3 pct.), Kristeligt Dagblad (1 pct.) og Børsen (1 pct.) går frem.

Blandt gratisaviserne dykker Urban markant med en tilbagegang på 25,8 pct. – fra et oplag på 126.210 til 93.589. 24timer har derimod skruet op for trykningen og ligger nu 7,3 pct. højere i januar i år i forhold til januar 2010 – fra 148.846 til 159.678. Omvendt har søsterorganet MetroXpress reduceret oplaget med 6 pct. – fra 209.596 til 196.969.

Kommentarer
1
Peder bisgaard
21.02.11 07:19
Re: Politiken røg under 100.000 i januar
Med den økonomiske krise stadig meget nærværende, er aviser og ugeblade for mange et oplagt sted at spare. Dette er et eksempel på at den manglende VÆKST i samfundet, får konsekvenser i alle led. En oplagt måde at få VÆKST er at få en fleksibel vekselkurs, ligesom praktisk taget alle lande på Jordens overflade har.. Selv euroen er flydende og ikke fast. For et land som Danmark, hvis lønmodtagere uheldigvis bevilgede sig selv for høje lønstigninger i det forgangne årti, er en markedsnedskrivning af kronens værdi en eminent måde at tage noget af det tabte tilbage og med eet slag bringe sig på omgangshøjde med de andre. Fordi vi må jo erkende at lønningerne  ER høje, og at lønomkostninger også for aviser er en af de største udgifts-poster. En markedsnedskrivning af kronens værdi vil bringe flere penge til landet, først til eksportvirksomhederne, og derefter i en lind strøm til stat og kommuner i form af skatter og afgifter. Denne pengerigelighed vil væsentligt reducere behovet for nedskæringer i alt fra skoler til vej-vedligeholdelser og hvad der ellers skæres i disse år. Ja, det vil også gøre det mindre nødvendigt at fjerne efterlønnen, i det omfang det nogensinde har været nødvendigt, men ingen ville synes at det var særlig presserende med masser af penge i statens kasser. Nu siger du: Hvordan kan en nedskrivning af kronen gøre det billigere at hyre en journalist?  Fordi den højere vækst i samfundet i sig selv vil føre til et mer-salg af aviser og ugeblade, men også fordi det er en effektiv måde at reducere folks lønninger. Og historien viser at de ikke protestere over det, som de ville gøre hvis man skar direkte i deres løncheck.( Se note* ) Nu siger du, jamen det må da hævne sig senere, men du skal veje det op imod den store positive værdi som ligger i den højere vækst i samfundet i samme ombæring. For bevis, se til Sverige, som har kanon-vækst, og hvor det ikke er så dyrt at hyre en journalist. Alligevel så har man ikke indtryk af at journalister i Sverige er på sultegrænsen. De kan få deres løn til at slå til, fordi de ting som de køber ikke er belastet af store underlæggende lønudgifter, som naturligvis lægges på varens pris.

Med andre ord:  Den alt for stærke krone har en række negative effekter hele raden rundt. Den gør alting dyrere, fordi de høje lønomkostniner naturligvis skal hentes hjem på en eller anden måde.
 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
*Note 
Dokumentation (min fremhævning):
 
<a href="http://www.nytimes.com/2011/01/16/magazine/16Europe-t.html"> <strong><em>The New York Times, 12. januar 2011: Can Europe be saved?</strong></em> </a>

By PAUL KRUGMAN
*
*
Imagine that you’re a country that, like Spain today, recently saw wages and prices driven up by a housing boom, which then went bust. Now you need to get those costs back down. But getting wages and prices to fall is tough: nobody wants to be the first to take a pay cut, especially without some assurance that prices will come down, too. Two years of intense suffering have brought Irish wages down to some extent, although Spain and Greece have barely begun the process. It’s a nasty affair, and as we’ll see later, cutting wages when you’re awash in debt creates new problems.

If you still have your own currency, however, you wouldn’t have to go through the protracted pain of cutting wages: you could just devalue your currency — reduce its value in terms of other currencies — and you would effect a de facto wage cut.

Won’t workers reject de facto wage cuts via devaluation just as much as explicit cuts in their paychecks? Historical experience says no. In the current crisis, it took Ireland two years of severe unemployment to achieve about a 5 percent reduction in average wages. But in 1993 a devaluation of the Irish punt brought an instant 10 percent reduction in Irish wages measured in German currency. 
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen