Pressenævnets kendelse i en sag mod Journalisten.dk tyder på, at nævnet ikke ved nok om netmedier, lyder det fra nyhedschef for Politiken.dk Christian Lindhardt. Han vil ikke ændre Politikens praksis for rettelser af netartikler.

En ny kendelse fra Pressenævnet sender et signal til andre netmedier om, at de ikke kan føle sig sikre på at undgå kritik i fremtiden, hvis de blot foretager en rettelse inde i en netartikel. Rettelsen skal bringes som selvstændig nyhed på hjemmesiden med samme placering som den oprindelige artikel, hvor fejlen var i.

Nyhedschef på Politiken.dk Christian Lindhardt mener, at kendelsen tyder på, at Pressenævnet ikke har den store erfaring med netmedier.

»Hvis denne kendelse skal følges slavisk, har vi et kæmpe problem. Det er et krav, som man ikke ville kunne forestille sig, at andre medier skulle følge,« siger han.

En af de helt store fordele ved nettet, mener Christian Lindhardt, er, at fejl kan rettes hurtigt og ikke kommer til at stå til evig tid. Politiken.dk's rettepolitik er, at faktuelle fejl skal rettes med det samme. Hvis det er en mindre fejl, som for eksempel et navn, der er stavet forkert, eller der står liter i stedet for kilo, rettes det blot i artiklen. Hvis det er en større meningsforstyrrende fejl, bliver det skrevet i bunden af artiklen, at den er rettet, fortæller Christian Lindhardt.

»Hvis det er meget alvorligt, kan vi finde på at lave en ny version af historien, hvor vi skriver, at der var begået en fejl, men så skal det nærmest være hele præmissen for artiklen, der er væk,« siger han.

På Politiken.dk ville de heller ikke have bragt en nyhed om, at der var lavet en fejl, hvis de havde lavet en fejl på niveau med den, som Journalisten havde lavet.

»For en fejl af den størrelse er det et krav, som man ikke kan forestille sig, at Pressenævnet ville stille til andre medier som f.eks TV-avisen eller Politikens papirudgave. Derfor virker det mildt sagt uforståeligt, at netmedier lige pludselig som de eneste skal rette fejl ved at bringe en ny historie på samme placering.«

Samtidig er der en række praktiske udfordringer, som Christian Lindhardt mener, at Pressenævnet bør tage med i deres overvejelser.

»Jeg tror ikke, at Pressenævnet har overvejet, hvad det vil sige at give rettelsen samme placering som artiklen. Nogle tophistorier ligger på i to minutter. Andre ligger på i to timer. Der er en masse ting, der gør, at man ikke kan sige, at den skal have samme placering. Jeg tror, at det ville være godt, hvis Pressenævnet fik lidt mere erfaring med, hvordan netmedier fungerer,« siger han.

Det har her til eftermiddag ikke været muligt at træffe højesteretsdommer Thomas Rørdam for en kommentar, men han sagde tidligere i dag til Journalisten.dk, at sagen var specifik for netmedier og ikke kan overføres til andre medier. Han ønskede ikke at gå ind i en diskussion af, om der kan sættes en bagatelgrænse for, hvornår man må foretage en rettelse uden at lave en nyhed om det, og hvornår man skal gøre læserne opmærksomme på en fejl i en særskilt nyhed.

»Det er ikke noget, vi har haft lejlighed til at vurdere. Det vil komme an på en fremtidig vurdering,« siger han.