Dagbladet Politiken har ikke råd til nok af den gode dybdeborende journalistik. Derfor vil chefredaktøren gerne bede læserne om sponsorater i bytte for redaktionel indflydelse. Etisk og journalistisk problematisk, mener eksperter.

ETIK. Skal Politikens journalister infiltrere Hells Angels eller de andre bander? Den yderste højrefløj eller venstrefløj? Eller skal de gennemtygge statsministerens rejsekonto? Vil du have indflydelse på Politikens journalister og spalter, får du muligvis chancen allerede til efteråret. Hvis du altså vil og kan betale for det.

Politiken vil gerne have flere penge til den dyre undersøgende journalistik, som kan sætte dagsorden, vælte ministre og ændre fordelingen af statens milliarder. Derfor overvejer ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden at bede læserne om sponsorater til avisens undersøgende journalistik.
Til gengæld for den økonomiske håndsrækning må læserne vælge mellem en række på forhånd udvalgte områder, som avisens journalister står klar til at undersøge. Idéen er udtænkt efter flere år med oplagsnedgang.
»Morgenaviserne har ikke ressourcer til at lave tilstrækkeligt meget undersøgende journalistik i forhold til behovet. I det lys er det vigtigt, at vi tænker på, hvordan man kan skaffe penge til mere undersøgende journalistik,« siger Tøger Seidenfaden.

UDEN AT HAVE orienteret de journalistiske medarbejdere har Seidenfaden udpeget en projektleder, der skal udarbejde en dansk opskrift på sponsorjournalistik med inspiration fra 'nonprofit'-organisationen
Spot.Us i USA. Med korte videoklip på sin hjemmeside præsenterer Spot.Us undersøgende journalistiske idéer, som kun bliver til noget, hvis fonde og filantroper støtter dem økonomisk. Flere tilsvarende sponsorbaserede internetredaktioner er de seneste to år skudt op i USA som en reaktion på, at der mangler undersøgende journalistik i de etablerede medier.
Dansk sponsorjournalistik kan ende i Politikens spalter allerede til efteråret, hvis bladledelsen nikker ja til konceptet, som ligger klar til maj. Detaljerne mangler endnu, men på forhånd har chefredaktøren bestemt, at der skal være gennemsigtighed i bidragene fra sponsorerne, og at der skal være grænser for, hvor store beløb man må bidrage med. Der er ingen risiko for, at Politiken bliver udnyttet af stærke økonomiske interesserer, forsikrer Seidenfaden.
»Det bliver ikke sådan, at man bare kan sende os en check og sige, at vi skal skrive den og den historie. I stedet kan man vælge mellem en række historier, temaer eller problemkredse, som vi finder journalistisk relevante,« siger han.

IDÉEN BLIVER MODTAGET med undren. Det bliver en »etisk udfordring af dimensioner«, hvis Politiken indfører sponsorjournalistik, advarer Mark Blach-Ørsten, studieleder på Journalistik ved Roskilde Universitet.
»Der skal et omfattende etisk regelsæt til, hvis Politiken vil skabe fuldstændig klarhed over, hvor pengene kommer fra. Bag patientforeninger kan eksempelvis stå medicinalfirmaer, og læserne skal vide det, hvis det er sådan nogle interesser, som journalisterne kan komme til at arbejde for,« siger han.
Desuden spænder chefredaktøren ben for journalisterne, når han på forhånd vil lade offentligheden vide, hvad Politiken er klar til at undersøge, vurderer Blach-Ørsten.
»Hvis man på forhånd råber til kilder med urent mel i posen, at nu kommer vi efter jer, så risikerer man, at dokumenter bliver fjernet og røgslør lagt ud,« siger han.
Synspunktet deles af en lektor i undersøgende journalistik.
»Som undersøgende journalist gavner det sjældent, at man blæser en fanfare, inden man kommer,« siger Kim Minke, nuværende lektor og tidligere rektor på Journalisthøjskolen, der sidste år udgav bogen "Aviskrigen" om de danske avisers konkurrence.
Ligesom Mark Blach-Ørsten vurderer han, at projektet vil dø på grund af manglende opbakning.
»Jeg tror ikke på, at læserne tager projektet til sig. Deres betalingsvilje er ikke til stede længere, når de i forvejen har lagt 4.000 kroner om året for avisen,« siger Kim Minke.
HAN VURDERER, AT SPONSORJOURNALISTIK MULIGVIS KAN BLIVE EN SUND FORRETNING FOR MINDRE NETMEDIER, SOM IKKE PÅ FORHÅND OPKRÆVER PENGE FRA LÆSERNE. •