Politiken-overskrift om bolignød var overdrevet

"Mindst 11.000 studerende er i bolignød", lød Politikens overskrift i går. Men det rigtige tal kan være helt ned til 6.000, siger statistikekspert Kresten Roland Johansen til journalisten.dk. Politiken erkender, at tallet "kan virke overdrivende" og vil bringe en præcisering.

"Mindst 11.000 studerende er i bolignød", lød Politikens overskrift i går. Men det rigtige tal kan være helt ned til 6.000, siger statistikekspert Kresten Roland Johansen til journalisten.dk. Politiken erkender, at tallet "kan virke overdrivende" og vil bringe en præcisering.

"Mindst 11.000 studerende er i bolignød"

Sådan lød en overskrift i Politiken i går mandag.

I artiklen står, at 1 procent af de studerende ikke har nogen permanent adresse, imens 3 procent bor i en fremlejet bolig. Politiken har lagt de to procenttal sammen og regnet ud, at det betyder, at 11.000 studerende er boligløse – hvis man tager 4 procent af det samlede antal danske studerende.

Procentsatserne bygger på en stikprøve, som TNS Gallup har lavet for Nordea.

»Det kommer bag på mig, at der er så stor en gruppe af de facto hjemløse blandt de studerende,« siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen til Politiken.

Ekspert: Fejlagtig overskrift 

Men artiklens overskrift er decideret forkert, vurderer Kresten Roland Johansen, projektleder og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han underviser i mediernes brug af statistik og meningsmålinger.

Problemet er, at Politiken ikke har taget højde for den store usikkerhed ved at bruge så små tal.
»Det er en misvisende overskrift. Den er simpelthen forkert. Det er især ærgeligt at se en så skråsikker rubrik, når den ikke er rigtig. Den statistiske usikkerhed gør, at man ikke kan vide, om der skulle stå 6.000 eller 16.000 i stedet,« siger Kresten Roland Johansen til journalisten.dk.

Han har skrevet et kritisk indlæg om Politikens historie på hjemmesiden til bogen "En undersøgelse viser …", som Kresten Roland Johansen er medforfatter til.

I stikprøven blandt de 490 studerende har 1 procent altså oplyst, at de ikke har en permanent adresse. Det drejer sig altså om fire-fem af de adspurgte. De 3 procent, der bor til fremleje, udgør omtrent 14-15 personer.

Usikkerheden er for stor 

Og knap 20 studerende ud af 490 er ikke nok til at slå fast, at "mindst 11.000" studerende er i bolignød.

»Hvis man regner usikkerheden med, så kan det være alt mellem 6.000 og 16.000 studerende, der ifølge Politikens definition er i bolignød. Derfor er det forkert at skrive "mindst 11.000",« siger Kresten Roland Johansen.

I øvrigt mener Kresten Roland Johansen, at det er meget usandsynligt, at alle studerende, der ikke har en permanent bolig eller bor til fremleje, må være i bolignød. En pointe, der også bliver nævnt af en ekspert fra Arbejdernes Erhvervsråd, der kommer til orde længere nede i Politikens artikel.

»Jeg sidder selv og arbejder med udveksling af studerende, og det er klart, at der altid vil være nogen, der er boligløse, uden at det er noget problem. Det er heller ikke sikkert, at alle, der bor til fremleje, er i nød. Jeg savner, at man tager de indvendinger alvorligt,« siger Kresten Roland Johansen.

Politiken bringer en præcisering 

Politikens erhvervsredaktør, Tage Otkjær, erkender, at overskriften "kan virke overdrivende". Det udtaler han i et skriftligt svar til journalisten.dk.

"Usikkerheden på den lille stikprøve indebærer, at man med 95 procent sandsynlighed kan sige, at der er fra godt 6.000 til knap 16.000 studerende, der har en uafklaret og usikker boligsituation. Tallet i rubrikken kan altså virke overdrivende i forhold til undersøgelsens beherskede sikkerhed," skriver han.

Tage Otkjær oplyser, at der vil blive bragt en præcisering i Politiken.

To uafklarede tal kan regnes med 

Men han fremhæver samtidig, at der er to uafklarede faktorer, som betyder, at det reelle tal er højere end 6.000-16.000 studerende.

"Men som det fremgik af artiklen, omfatter undersøgelsen ikke de 60.000 unge, der i denne uge påbegynder studietilværelsen. Hertil kommer oplysningen i artiklen om, at der alene ved Københavns Universitet er en venteliste på 9.000 studerende, der søger bolig. De to sidste oplysninger forholder Kresten Roland Johansen sig ikke til," fortsætter Otkjær i det skriftlige svar.

Kresten Roland Johansen svarer, at det er svært at forholde sig til de to sidste oplysninger.

Hvorfor forholder du dig ikke til de to sidste oplysninger, der kan være med til at øge det reelle antal af boligløse studerende?

»I forhold til de 60.000 unge, der nu starter på et studie: Det tal er formentlig rigtigt, men deres forhold er ikke blevet undersøgt, så det har jeg intet grundlag for at forholde mig til. Hvis Politiken vil bruge det tal, så må de jo undersøge det og spørge de nye studerende, ligesom de andre studerende er blevet spurgt,« siger Kresten Roland Johansen.

Hvad med de 9.000 fra Københavns Universitet, der søger bolig?

»Jeg tror gerne på, at der er ventelister på kollegiekontorer rundt om i landet. Min pointe er ikke at negligere problemstillingen, men jeg synes, man skal have så sagligt et grundlag som muligt at diskutere tingene på. Derfor forholder jeg mig kun til det, Politiken rent faktisk har undersøgt. De har skrevet "mindst 11.000" i overskriften og i artiklen, og det er simpelthen forkert.«

Du kan selv regne efter, hvor stor usikkerheden er ved en rundspørge, på "En undersøgelse viser …"-hjemmesiden her

0 Kommentarer