search

Politiken om falsk sms: »En brist i vores sikkerhedskæde«

Det er nu lykkedes Politiken at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen om en falsk sms med valg-varsel, der sent mandag blev sendt i avisens navn. Nu skal sikkerheden skærpes: »Vi tager det alvorligt. Ikke som et angreb på os, men som en brist i vores sikkerhedskæde,« siger Bo Lidegaard

”Statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver valg i morgen kl. 12.00, erfarer Politiken.”

Sådan lød den sms, som mandag aften blev sendt ud i Politikens navn, og som hurtigt blev et samtaleemne på Twitter.

Sms’en viste sig at være falsk – hvilket Politiken hurtigt selv gjorde opmærksom på fra deres twitterprofil.  

Der er dog ikke tale om, at Politikens sms-service er blevet hacket. Men sms’en er sendt, så det ligner, at den stammer fra Politikens sms-service. Det forklarer Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.

»Det er nogen, der har været i stand til at sende en sms, så det ser ud, som om vi er afsender. Det er i sig selv et stort problem. Men det er dog ikke helt så stort et problem, som det havde været, hvis der havde været tale om egentlig hacking,« siger han til Journalisten.  

En anden af udbyderens kunder står bag

Journalisten har siden i går formiddag været i kontakt med Politikens chefredaktion for at få svar på, hvad der var op og ned i sagen.

Først i dag er det lykkedes for avisens udbyder af sms-tjenesten, CoolSMS, at slå fast, at en anden af udbyderens kunder har sendt sms’en ud i Politikens navn. Det skriver Politiken selv

»Vi har en formodning om, hvem der står bag, og hvordan det er gået til. Og vi gør selvfølgelig, hvad vi kan, for at forhindre, at det kan ske igen,« siger Bo Lidegaard.

Politiken har nu anmeldt sagen til politiet. 

En privat og dårlig spøg

Bo Lidegaard forklarer videre, at sms’en ikke er sendt ud til dem, der abonnerer på Politikens sms-service. Sms’en er kun sendt til ganske få modtagere, som ikke har forbindelse til avisens sms-service.

»Det var derfor, den ikke gik rigtig viralt, for den er kun sendt til nogle ganske få adressater. Vi kan ikke præcis vide det, men så vidt vi kan se, var det en privat og dårlig spøg, som egentlig overhovedet ikke havde noget med Politiken at gøre,« forklarer Bo Lidegaard.

Den dårlige spøg blev opdaget af Politikens twitterredaktør, da sms’en blev delt på det sociale medie. Han skyndte sig at slå fast, at sms’en ikke stammede fra Politiken.

»Vi fandt ud af det, fordi vi fangede den, da den begyndte at blive delt på Twitter. Vores twitterredaktør så det, og meget tidligt, inden den nåede at komme ret langt, gjorde han det klart, at den ikke kom fra os – som det også fremgår af twitterstrømmen,« fortæller Bo Lidegaard.

Tager sagen alvorligt

Avisens chefredaktør forklarer, at man allerede arbejder på at skærpe sikkerhedsprocedurerne, så der ikke i fremtiden kan sendes falske sms’er i Politikens navn.

»Det er et spørgsmål om, hvilke sikkerhedsprocedurer der gælder, og det er dem, som vi nu arbejder for at få skærpet. Vi ser i øjeblikket på de praktiske muligheder for at undgå, at man kan sende sms’er, så det ser ud, som om de kommer fra os. Vi tager det alvorligt. Ikke som et angreb på os, men som en brist i vores sikkerhedskæde, som vi selvfølgelig arbejder på at udbedre. Sagen er politianmeldt,« siger Bo Lidegaard.

Hvor alvorlig er den her sag for jer?

»Det er en alvorlig sag i den forstand, at det selvfølgelig principielt er helt galt, at der kan opstå tvivl om, om vi afsender noget eller ej. Men vi tror ikke, at dem, der står bag i det konkrete tilfælde, har villet noget ondsindet,« svarer Bo Lidegaard.

Hvad betyder det for Politikens troværdighed, at der er nogen, som har misbrugt jeres navn på den her måde?

»Det er naturligvis vigtigt for vores troværdighed, at vore læsere kan stole på, at når vi står som afsender, så er vi det også,« siger Bo Lidegaard.

Kommentarer
1
Christian Vangsø Bentsen
19.11.14 16:32
Minder til forveksling om
Minder til forveksling om telegram-gate på, var det DR, for en små 10 år siden?
(telegrafisten er vist nok chef i dag)

Virkelig ringe afslutning på artiklen. Sagen er jo at Lidegaards medarbejder lavede en "practical joke" med en lukket kreds og at joken hurtigt gik "viralt".

Et andet godt eksempel på at journalisters skelnen mellem det sandsynlige, det mulige og det udokumenterede er f.eks. Mette Østergaards "Løkke trækker sig historie".

(fagbladet) Journalisten burde ringe til Julie Frølich og spørge om hun kan tælle til 76 og efterfølgende ringe til Lidegaard og spørge om journalister kan opføre sig på Twitter som det nu engang passer dem. For er det ikke det sidste spørgsmål der tigger om et svar?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen