Politiken mister alle web-tv-folk i sparerunde

Begge Politikens web-tv-medarbejdere har fået frivillig fratrædelse i forbindelse med sparerunden. Det betyder ikke, at Politiken helt dropper web-tv. »Nu gør vi nogle overvejelser«, siger Bo Lidegaard

Begge Politikens web-tv-medarbejdere har fået frivillig fratrædelse i forbindelse med sparerunden. Det betyder ikke, at Politiken helt dropper web-tv. »Nu gør vi nogle overvejelser«, siger Bo Lidegaard

Begge de medarbejdere, der indtil nu har udgjort Politikens web-tv-afdeling, har fået frivillig aftrædelse i forbindelse med den sparerunde, der nu er ved at være på plads.

Betyder det her, at Politiken ikke længere skal have web-tv?

»Nej sådan kan du ikke sige det. Det betyder det ikke«, siger Bo Lidegaard til journalisten.dk.

»Nu gør vi nogle overvejelser om, hvad der skal ske. Dem vil jeg ikke dele med dig endnu.«

Hvor mange af de aftrædelser, der er forhandlet på plads er redaktionelle medarbejdere?

» Vi har lige akkurat lukket forhandlingerne om aftrædelser og der er et stykke vej endnu, så det er lidt tidligt at gøre status. Det jeg kan sige er, at det har været en god proces. Men vi er ikke helt i mål endnu.«

Politiken har meldt ud, at der skal spares 10 mio. kr. inden udgangen af 2012. Bl.a. skulle der findes 5 mio. kr. ved at skære medarbejderstaben med 15 fuldtidsstillinger, heraf 10 redaktionelle.

Målet er at holde medarbejderantallet under 400.

 

0 Kommentarer