Politiken løber med designpriser

Politiken vandt otte priser ved Best of Scandinavian News Design 2010. Dermed blev Politiken det mest vindende danske medie i Skandinavien.

Politiken vandt otte priser ved Best of Scandinavian News Design 2010. Dermed blev Politiken det mest vindende danske medie i Skandinavien.

Excellent præstation, medaljeplacering og hædrende omtale. Politiken var i år det medie, som løb med flest priser ved Best of Scandinavian News Design. Politiken blev blandt andet belønnet i kategorien "feature" for en forside fra tillægget MAD, i kategorien "visuel kommunikation" for en nyhedsgrafik om en kufferts vej gennem lufthavnen – samt politiken.dk i kategorien "overall" for online-medier.
Blandt alle de skandinaviske deltagere blev Politiken kun slået af Sydsvenskan, der løb med i alt 10 priser. De øvrige danske vindere var blandt andre Berlingskes Nyhedsmagasin, Kommunen (redesign) og Ekstra Bladets iPhone-site på nettet.
Se alle vinderne her

I en anden konkurrence, Society for Publication Designers (SPD), har Samvirke fået hædrende omtale for en forside med et billede af billedjournalist Ricky John Molloy og illustrator Magnus Værness. Forsiden forestiller en træt mand med nathue på. Det er tredje år i træk, at Samvirke modtager hædrende omtale ved SPD's konkurrence.

1 Kommentar

Annette Kruhøffer
9. MARTS 2010
Re: Politiken løber med designpriser
Jeg forstår ikke helt: Politiken var det mest vindende medie i Skandinavien. Hurra - men hvis  Sydsvenskan fik 10 priser, så har de da overhalet Politiken, hvis man da ikke vægter priserne, så nogen vejer tungere end andre. Der er 11 linier brødtekst, men jeg kan alligevel ikke gennemskue, om rubrikken holder.