I går blev årets priser for avis-og webdesign uddelt af Danske Dagblades forening. Politiken kan juble.
Guldet gik til Politiken for en VM-forside.
Begrundelsen lyder:
»Så enkelt, så godt set, så veludført, så uforglemmeligt, plakatkunst – ja, en evergreen! En meget velfortjent guldmedalje.«
Politiken fik også en særpris for at have fjernet bladhovedet og erstattet det med TILLYKKE, da Dronningen fyldte 70 år.
27 dagblade havde i alt sendt 201 avissider ind til bedømmelse. Hæderlig omtale og sølv gik blandt andet til Ekstra Bladet, JydskeVestkysten og Skive Folkeblad.
Også dommerne for Årets Webavis 2010 var imponeret over Politiken, som løb med guld for politiken.dk
Det blev begrundet med:
"Man fornemmer i alle detaljer, at Politiken har arbejdet længe og grundigt med deres nye forside, som har en række fremragende detaljer: Det er lykkedes at udnytte hele skærmbredden i mange variationer, sitet giver et lyst og moderne indtryk gennem såvel farve- som fontvalg og der er blevet plads til masser af indhold fra partnere og subsites."
Ekstrabladet.dk stod også i guldregn. De vandt guld i Åben Klasse for deres krimikort med dagligt opdateret information om Politiets arbejde, som er baseret på information fra Politiets døgnrapporter.
Ekstrabladet.dk modtog også guld med deres webnyhedsnækning af COP15 for
»innovation og betydeligt mod, at de mestrer online mediet bedre end andre. Sammensmeltningen af livekommentering, livetv via mobile sendere og sociale medier som Facebook og Twitter var 2009s bedste nyhedsdækning på nettet. Suverænt udført og genial udnyttelse af tilgængelig teknologi, der blev anvendt på en ny måde.«
14 deltagende dagblade havde indsendt 43 webbidrag.
Se alle priserne her.
I dommerkommitéen for webpriserne sad formand Kim Pedersen, designchef hos Ekstra Bladet (formand); Søren Knudsen, chefredaktør hos Lolland-Falsters Folketidende og Troels Behrendt Jørgensen, onlinechef Berlingske Tidende.
I dommerkomitéen for Årets Avisside 2010 sad formand Søren Stidsholt Nielsen, redaktionschef hos Fyns Amts Avis; Flemming Hvidtfeldt, chefredaktør hos Århus Stiftstidende; Helle Madsen, weekendredaktør hos Nordjyske Medier og Christian Jensen, Chefredaktør hos Information
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.