Billederne er for store, for mange og for upassende, klager Politikens læsere jævnligt, ifølge læsernes redaktør, Bjarne Schilling. »Jeg opfatter en avis som et tekstmedie,« skriver en læser. Læs svaret fra fotochef Thomas Borberg her.
Læserne klager tit over billederne i Politiken. Og til forskel fra rettelser til artiklerne, så har de tit svært ved at bevare ro og ordentlig tone, når det er billederne, den er gal med.
Det fortæller Læsernes Redaktør, Bjarne Schilling, i et blogindlæg lørdag. Han beskriver en lang række klager.
»"Jeg opfatter en avis som et tekstmedie," skrev en fototræt læser i denne uge. Det gør jeg ikke. Billeder taler så stærkt et sprog, at det ville være forrykt ikke at bruge dem i avisen, og heldigvis bliver billeder taget alvorligt både hos os og i andre seriøse medier,« skriver Bjarne Schilling.
Det er normalt, at læserne klager over, at der er for mange billeder i Politiken, at de er for store, eller at indholdet er upassende. En læser klagede over en fotoserie, der viste unge mænd, der drak øl og festede.
»Læseren syntes, at det var noget svineri, og det mente alle hans bekendte også, meddelte han. En anden læser var vred, fordi billederne fyldte fire sider og dermed tog plads fra andet stof. En tredje mente, at vi generelt overdriver med vores billeder: Der er for mange, og de er for store. Den kritik hører jeg jævnligt,« skriver Bjarne Schilling.
Læsernes redaktør giver også ordet til fotochef Thomas Borberg. Han er ikke overrasket over læsernes reaktioner, men han kan oplyse, at billederne i avisen hverken er større eller flere, end de var engang.
»Jeg forstår godt, at læserne reagerer, for gode fotografier har en meget stor effekt på vores følelser. Vi vil lave en varieret avis, hvor læserne ikke ved, hvad der er på næste side. Dertil hører også billeder i varierende størrelse og med forskellige udtryk – hvoraf nogle er meget stærke. Især meget store portrætbilleder virker voldsomme på mange læsere. Andre roser den slags billeder, fordi de gør det muligt at gå på opdagelse i en personlighed. Billeder er i høj grad smag og behag,« siger Thomas Borberg.
Han svarer også på et af de seneste eksempler på et foto, der påkaldte sig mange klager fra læserne. Politiken havde lavet et særligt indstik under navnet Verdensbilleder med optryk af fotos fra World Press Photo. På forsiden stod en slagter med et afhugget tyrehoved.
»En læser ringede og var rasende, men hvis vi ikke beskrev virkeligheden, ville vi ikke passe vores arbejde. Når man slagter et dyr, kommer der altså blod ud,« siger Thomas Borberg.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kunne man tænke sig at TV-Avisen kun var tekst? Nej vel? Ønsker man tekst og ikke billeder så læs en bog. Men, til en nyhedsavis hører der altså billeder til.
Vh. Benny Kühnell
Kan vi ikke blive enige om at det gamle udtryk "Et billede siger mere end 1000 ord" dækker fint ?
Dog kan hverken tekst eller billede stå helt alene uden det vil tabe mening for de fleste læsere, sådan som jeg ser det.
Jeg bider i stedet mærke i, at Politikens læsere ikke klager over for store ord, hvilket omvendt synes at være tilfældet i andre medier!
"Alle eye track undersøgelser viser, hvor stor betydning fotojournalistikken har for brugerne, så det argument kommer du nok ikke igennem med..."
Eye track undersøgelser viser, hvad der fanger øjet - den siger vel i bund og grund intet om betydningen af hverken rubrik, foto eller tekst.
Nogle historier formidles bedst gennem tekst, andre gennem lyd, og andre gennem billeder - enten stil eller levende.
Man kan stille spørgsmål ved kvaliteten og prioriteringen, men at sige at billeder tager plads fra tekst i en avis er i mine øjne det samme som at sige at et supermarked giver for meget plads til bananer fordi man selv kun kan lide æbler.
Man kan jo bare vælge et andet supermarked hvis man er utilfreds med deres udvalg af frugt...
mvh
Jonathan
Flere