Politikens chefredaktør Anne Mette Svane glæder sig over Pressenævnets kendelse, som hun finder "principiel". B.T.s Lars Fogt står som taber og er kritisk. Sagen viser, at Politikens ledelse er uenig med avisens egen læserredaktør.»Ret uhyggeligt.«

»Meget tilfredse.«

Det kræver ikke den store fantasi at regne ud, at første citat skyldes journalist på B.T. Lars Fogt. Og at andet citat kommer fra Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken.

Ordene er i meget kort form parternes reaktion på den kendelse fra Pressenævnet, der frifinder Politiken i de kritikpunkter, Lars Fogt har rejst mod avisen.

Baggrunden for sagen er, at Politikens medieredaktør Jakob Elkjær tidligere på året skrev en artikel om, at B.T.-journalist Lars Fogt har fået kritik tre gange i Pressenævnet.

Lars Fogt indklagede efterfølgende Politiken for Pressenævnet, blandt andet fordi Lars Fogt ikke mente, han havde fået tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig i Politikens artikel.

Jakob Elkjær havde forsøgt at kontakte ham per telefon og mail, men Lars Fogt har efter artiklens offentliggørelse oplyst, at han var på ferie i Spanien. I stedet udtalte B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen sig i artiklen.

Nu afviser Pressenævnet, at Politiken burde have ventet længere med at bringe artiklen – indtil de havde fået svar fra Lars Fogt.

»Politiken har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at kontrollere oplysningerne og indhente klagers kommentar inden offentliggørelse,« lyder det i afgørelsen.

Lars Fogt er stærkt skeptisk over den del af afgørelsen.

»Jeg synes, det er ret uhyggeligt, at Pressenævnet hermed giver tilladelse til, at man kan skrive om menige ansatte i en virksomhed uden, at man har forelagt dem anklagen. Det havde jo intet fjernet i Politikens historie, hvis man havde undladt at nævne mig med navn. Ikke at jeg havde noget problem ved – også ved navn – at stå ved, hvad jeg har lavet. Jeg mener blot, at jeg har ret til at blive hørt,« forklarer han Journalisten.dk.

Omvendt er der glæde på Politiken over afgørelsen.

»Vi er selvfølgelig meget tilfredse med kendelsen fra Pressenævnet, der ikke finder grundlag for kritik på et eneste punkt,« lyder det fra chefredaktør Anne Mette Svane, der blandt andet lægger vægt på, at kendelsen fra Pressenævnet slår fast, at journalister må acceptere kritik på linje med andre.

»Kendelsen er principiel, fordi Pressenævnet slår fast, at journalister på linje med læger og andre fagfolk må acceptere at blive omtalt med navn, hvis deres arbejde kritiseres i det offentlige rum. B.T. journalist Lars Fogt har inden for et år fået kritik tre gange af Pressenævnet, som vi skrev i artiklerne. Det er et vigtigt tabu, der er blevet brudt med Pressenævnets kendelse,« lyder det fra Anne Mette Svane.

Hun understreger, at Pressenævnet også slår fast, at så længe en journalist med en vis ihærdighed har forsøgt at indhente kommentarer, kan vedkommendes medie ikke kritiseres for, at kilden for eksempel ikke ringer tilbage eller svarer på email.

»Det er også afgørende, at pressen ikke bliver underlagt en ferie-regel, så kilder kan undgå kritiske historier ved at slukke mobilen og holde ferie,« forklarer hun – og slår fast:

»Jakob Elkjær forsøgte ihærdigt at få en kommentar fra Lars Fogt, der var på ferie, og på det punkt finder Pressenævnet, at vi har gjort tilstrækkeligt for at kontrollere oplysninger i artiklen ved at tale med B.T.s ledelse og ved ihærdigt at forsøge at få Lars Fogts kommentarer, inden artiklen blev bragt.«

Pressenævnet fremstår med kendelsen lodret uenig med Politikens egen Læsernes Redaktør. Han kritiserede i kølvandet på sagen, at Jakob Elkjær ikke havde indhentet kommentar fra Lars Fogt.

Læsernes redaktør understregede, at enten skulle Politiken havde holdt historien tilbage – eller også skulle Lars Fogts navn have været fjernet.

Anne Mette Svane lægger ikke skjul på, at avisens ledelse bakker mere op om Jakob Elkjær end de principper Politikens egen læserredaktør opererede efter.

»Læsernes Redaktør er uafhængig af chefredaktionen, og han nyder stor tillid og respekt blandt bladets journalister og redaktører. I den konkrete sag har chefredaktionen været uenig med Læsernes Redaktør. Her har chefredaktionen stået 100 pct. inde for artiklerne, der blev bragt i sommer,« forklarer Anne Mette Svane, der understreger, at sagen har delt medarbejderne.

»Sagen er også blevet diskuteret internt blandt journalisterne, fordi der er flere principielle spørgsmål at forholde sig til. Debatten er vigtig, og det er vitalt for journalistikken, at de etiske retningslinjer konstant diskuteres og udfordres. Det sker dog meget sjældent, at chefredaktionen og Læsernes Redaktør ser forskelligt på fortolkningen af Politikens etiske retningslinjer.«

På B.T. understreger chefredaktør Olav Skaaning over for Journalisten.dk, at det ikke er B.T. der har rejst sagen – men Lars Fogt selv.

»B.T. har ikke indbragt sagen for Pressenævnet, og derfor har jeg ingen kommentar til kendelsen.
Generelt kan jeg sige, at Pressenævnets kendelser afsiges mod mediet og ikke den enkelte journalist. På B.T. tager vi alle afgørelser i nævnet alvorligt, og vi evaluerer i hvert enkelt tilfælde hvad vi kunne have gjort anderledes,« forklarer Olav Skaaning Journalisten.dk.

Det åbner spørgsmålet, om Lars Fogt har gjort sin arbejdsplads en bjørnetjeneste, ved at skabe offentlig polemik om sagen via en klage – der ikke medførte kritik af Politiken.

Du tabte sagen og nu må du og B.T. se kendelsen refereret i medierne. Var det et klogt træk over for din arbejdsgiver B.T. at rejse denne sag?

»Det var en beslutning, som jeg selv tog. Jeg var inderligt vred og reagerede som jeg gjorde.«

Hvad mener du i dag om Politikens dækning af din journalistik?

»Politiken måtte gerne skrive historien. Jeg står på mål for, hvad jeg laver. Men jeg undrer mig over, at Politiken har overtrådt deres egne interne etiske regler – og det ikke har fået nogen konsekvenser. Ifølge deres egne interne regler så navngiver de ikke personer, der har fået under fire års fængsel og de skriver, at de altid nævner, hvis de ikke er lykkedes dem at få fat i folk. Intet af dette fulgte Politikens journalist. Politiken har altså en medieredaktør, der ikke engang kan finde ud af at overholde Politikens egne etiske regler.«

Du har selv brugt Pressenævnet i din argumentation for, at du har ret, jf. klagen til Politikens Læsernes Redaktør i sin tid. Får denne sag dig til at ændre syn på Pressenævnet som institution?

»Nej.«

Lars Fogt ser dele af kendelsen fra Pressenævnet som en indrømmelse til ham.

»Pressenævnet slår fast, at deres kendelser er mod mediet og ikke mod den enkelte journalist – det var derfor forkert, da Politiken skrev, at jeg havde fået tre kendelser i pressenævnet. Jeg har ikke fået en eneste.«

Og længere nede i de finere detaljer, finder Lars Fogt også punkter, der støtter hans sag, understreger han:

»Pressenævnet skriver, at den ene af de tre sager, handler om en historie, der er lavet af en kollega mens jeg er på ferie sidste sommer – og jeg derfor ikke kan klandres for den sag. Og jeg kan heller ikke klandres for den sag, der handler om en underrubrik, der er lavet af en redaktionssekretær. Derfor kan jeg ifølge Pressenævnets kendelse kun klandres en sag. Pressenævnet skriver dog, at de ikke kan tvinge Politiken til at rette dette.«