”Det er klart, at folk tænker, om vi skal til at fyre.”

Sådan siger Pernille Mac Dalland, tillidsrepræsentant på Politiken, efter at medarbejderne på avisen i går fik præsenteret et tilbud om at få en ekstra pose penge med sig ud ad døren, hvis de siger op.

Tilbuddet blev præsenteret på et medarbejdermøde på Politiken i går formiddag, hvor ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen præsenterede den såkaldte ’opsigelsesgodtgørelse’.

Den godtgørelse indbefatter, at en medarbejder vil kunne få tre procent af dennes bruttoårsløn ganget med antal hele års anciennitet på Politiken udbetalt, hvis de siger op.

Jyllands-Posten, der netop har været igennem en stor fyringsrunde, tilbød inden sommerferien en lignende ordning til sine medarbejdere.

I september blev det så meldt ud, at det var nødvendigt med større besparelser, og i sidste uge endte 13 medarbejdere med at blive afskediget, og fem fik en frivillig fratrædelse. Ifølge tillidsrepræsentant Michael Stenvei takkede alle otte fastansatte medarbejdere i sekretariatet nej til tilbuddet om at blive virksomhedsoverdraget og fratræder i stedet helt. Dertil stoppede syv tilknyttede freelancere.

”Derfor gik det første spørgsmål på mødet også på, om det er det samme, vi er ude i,” siger Pernille Mac Dalland.

”Christian Jensen lagde vægt på, at vi ikke er Jyllands-Posten, men Politiken. Selv om de siger det, er dramaet på Jyllands-Posten så tæt på, at mange bliver bange og forskrækkede,” tilføjer hun.

Kunne ledelsen give nogen betryggelse til medarbejderne i forhold til den bekymring?

”Hvor klart svarer Mette Frederiksen på et spørgsmål? Vi får at vide, at det er en svær tid, og at det også går ud over os. Vi kan allerede mærke det i det daglige, hvor nogle ting ikke kan lade sig gøre på grund af økonomiske begrænsninger. Og alle er nervøse for, om det, vi så på Jyllands-Posten, kommer til os.”

Samme virkelighed som alle andre

Journalisten har også forelagt medarbejdernes frygt for fyringer for Christian Jensen. I en mail svarer han, at:

”Tilbuddet om en opsigelsesgodtgørelse til medarbejdere på DJ-overenskomst skal ses som et nyt initiativ i vores løbende arbejde med at nedbringe vores omkostninger. Vi er i samme hårde virkelighed som alle andre i branchen, og vi har også oplevet en faldende omsætning i de seneste måneder særligt på annonceområdet.”

Medarbejderne har fået indtil efter efterårsferien til at beslutte, om de vil benytte sig af muligheden for at få godtgørelsen med sig ud ad døren. Og den i Pernille Mac Dallands øjne korte frist er i sig selv heller ikke betryggende for medarbejderne.

”Hvis man vil signalere, at vi ikke er i så dramatisk en situation som Jyllands-Posten, så ville mere tid kunne signalere, at presset på os ikke er helt så alvorligt. Men vi ved det ikke, og jeg kan godt forstå, at frygten for fyringer lurer blandt de fleste af mine medlemmer.”

Pernille Mac Dalland har fuld forståelse for, at budgettet for 2024 skal på plads, og at det derfor ikke nødvendigvis giver mening at lægge fristen for tilbuddet helt ind i næste år.

”Men hvis det stod længere åbent, kunne det være mere oplagt. Det er begrænset, hvor mange der kan benytte sig af det til at finde et nyt job og forhandle det på plads inden efterårsferien,” siger hun.

Fyreseddel kan være bedre

Hun opfordrer samtidig sine kolleger til at tænke sig rigtigt godt om, før de bliver fristet af tilbuddet. Og mange har ifølge hende allerede regnet ud, at skulle det komme til fyringer, vil de fleste få mest ud af en fyreseddel.

”Min opfordring er, at de skal tale med mig, hvis de overvejer det. Så vi kan regne på det og tale det igennem. Det er helt individuelt, om det er noget, folk vil kunne bruge,” siger hun og pointerer, at hun ikke advarer nogen imod at gøre brug af modellen.

Da Politiken var igennem en fyringsrunde sidste år, hvor også Jyllands-Posten og Ekstra Bladet blev ramt, var JP/Politikens Hus’ generelle økonomi et tema for medarbejderne. Det er det igen nu:

”Det kommer op igen med den store pengekasse i huset. Kan man ikke bruge nogen af dem? Hvorfor skal vi blive ved med at tjene penge til den, samtidig med at vi skal spare?, spørger mange kolleger,” siger Pernille Mac Dalland.