Regeringens slagtning af portostøtten får nu konsekvenser for fotografernes arbejdsvilkår. Ny aftale mellem POLFOTO og Dansk Fagpresse halverer priserne på billeder. Scanpix følger med.

Prisen. Fotografernes formand, Peter Thornvig, er vred:

»De udnytter, at markedet i forvejen er trængt, og at de er en af de største spillere. De vil sælge billeder, som om det var tapet og forsvarer sig med, at så bliver der brugt mere tapet. Jeg undrer mig virkelig over, hvordan det kan lade sig gøre. De må tjene ind på gyngerne i stedet,« sprutter han, så telefonrøret skratter.

Det er en rammeaftale mellem POLFOTO og Dansk Fagpresse, der har antændt den ellers besindige formand. Aftalen indebærer, at fagblade fremover kan købe billeder af POLFOTO til under det halve af, hvad andre fotografer og billedbureauer tager.

»Det er et stort knæk for mangfoldigheden i mediebilledet. Aftalen er så discountagtig, at der vil ryge en lang række opgaver fra freelancefotograferne. Den vil uden tvivl medføre et drastisk fald i kvaliteten og i antallet af fotografer i beskæftigelse,« siger formanden for Pressefotografforbundet (PF), Lars Lindskov, der er medlem af Journalistforbundets forretningsudvalg og selv arbejder som freelancefotograf.

Claus Haagensen, der er fotograf i freelance-bureauet Chili Foto, er heller ikke begejstret:

»Det er ganske uanstændigt over for fotograferne. Hvis man tager fotograferne alvorligt, kan man ikke sælge deres billeder videre til de priser,« siger han.

Chili Foto driver også Chili Arkiv, der har 49 freelancefotografer tilknyttet.

Han siger, at Chili Arkiv ikke vil følge POLFOTOs lave priser.

Konkurrencen mellem pressefotograferne er massiv. Nogle forklarer det med, at der de senere år er blevet udklækket et højt antal fotografer, ikke bare fra Journalisthøjskolen, men også fra udenlandske skoler og fra private billedskoler herhjemme.

Ifølge direktøren for Dansk Fagpresse, Christian Kierkegaard, er fjernelsen af portostøtten årsagen til, at Dansk Fagpresse har indgået aftale med POLFOTO:

»Vores blade har været økonomisk meget hårdt trængt de seneste år, fordi de har mistet portostøtten. Skal vi opretholde det store antal fag-, uge- og månedsblade, vi har herhjemme, så er det nødvendigt at reducere omkostningerne og hæve indtægterne, og her har det altså været muligt at reducere omkostningerne. Hvis omkostningerne ikke bliver reduceret, vil bladene blive lukket, og så vil der være færre, der kan bringe pressefotos fremover,« siger han.

Administrerende direktør i Scanpix Niels Jerrild er ikke glad for konkurrenceudspillet fra Politikens hus:

»Vi vil hellere konkurrere på kvalitet end på pris. Det er problematisk både for os og for rettighedshaverne. Men vi er nødt til at svare igen,« siger han.

Scanpix har nu ringet rundt til sine kunder i fagpressen og tilbudt priser, der er tilsvarende lave.

Chefredaktør på Politiken Bo Maltesen afviser kritikken af POLFOTOs rammeaftale:

»Det billede, Peter Thornvig og andre ønsker at stille op, er et ensidigt skræmmebillede, der skal holde fotografers løn oppe på et urealistisk højt niveau. Efter at vi med POLFOTO har brudt Scanpix' monopol, har vi været med til at få justeret freelancefotografernes lønniveau, så der er kommet vækst på markedet, uden at nogen af dem er gået rabundus. Vores aftale er forretningsmæssigt begrundet og gør det muligt for de økonomisk pressede fagblade igen at bruge billeder, fordi prisen er fornuftig. Så aftalen skaber arbejde til freelancefotografer – ikke det modsatte. Og derfor heller ikke ensretning. At nogle fotografer er sure over, at de ikke længere skal tjene – jeg siger bare et tal – 800 kroner i timen og i stedet skal tjene 600 kroner, det kan jeg ikke rigtig tage mig af,« siger Bo Maltesen.