Til september starter journalist Line Vaaben i en stilling som redaktør for ’Eksistens, Unge og Velfærd’ på Politiken. Det skriver avisen selv.
Hun kommer fra Information, hvor hun blandt andet har markeret sig med serien ’1.417 danske drab i 25 år’, som hun blev nomineret til en Cavling-pris for.
Politikens indlandsredaktør, Amalie Kestler, fortæller, at Line Vaaben skal udvikle avisens dækning af ”menneskers liv, dilemmaer og store valg”.
”Mennesker er det bankende hjerte i god fortællende journalistik. Og har altid været den drivende motor i mit arbejde. Det får jeg nu en enestående mulighed for at udvikle i mit nye job på Politiken sammen med avisens dygtige folk,” siger Line Vaaben.
Jeg har fået et nyt, fantastisk spændende job fra 1.september på @politiken https://t.co/UUD1TmiwJx
— Line Vaaben (@livaaben) June 25, 2021