search

Politiken giver forside til redaktørens egen bog

Chefredaktør Bo Lidegaards bog fik rosende omtale over to forsider i hans egen avis, Politiken. Det møder både intern og ekstern kritik. »Lidt til grin,« siger redaktør på uafhængigt bogmagasin. Politiken afviser, at prioriteringen har noget med forfatteren at gøre.

Ifølge Politiken var noget af den vigtigste information den 2. maj, at chefredaktør Bo Lidegaard havde solgt rettighederne til sin kommende bog til udlandet. Historien var den næstvigtigste ifølge prioriteringen på forsiden. Så vigtig, at omtalen af bogen også fik forsiden på kultursektionen.

Artiklerne er bygget op af citater fra chefredaktøren, der taler om sin egen bog, og fra en direktør i det amerikanske forlag, der netop har købt rettighederne. Der er ikke andre kilder, der udtaler sig. Både forsideplaceringen og manglen på upartiske kilder møder kritik.
»Den massive omtale overdriver betydningen, og man gør sig selv lidt til grin,« siger Bjarke Larsen, der er chefredaktør på Bogbranchens uafhængige fagblad Bogmarkedet.dk.

Historien i Politiken handler om, at rettighederne til Bo Lidegaards kommende bog om de danske jøders flugt til Sverige i 1943 er solgt til det amerikanske forlag Knopf. Forlaget vil udgive bogen i flere lande til september.
»Det er normalt, at medier promoverer deres egne journalister, når de udgiver bøger, og det er ikke så tit, at fagbøger bliver solgt til USA. Så det er ikke en hverdagsbegivenhed, men det er heller ikke så usædvanligt, som Politiken fremstiller det,« siger Bjarke Larsen.

Susanne Gribfeldt arbejder med at sælge bøger til udlandet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Hun har aldrig set en artikel om salg af rettigheder blive slået så stort op eller komme på forsiden. Hun er enig med Bjarke Larsen i, at det ikke er hverdag, at man kommer ind på det amerikanske marked:
»Men det er ikke overraskende, at netop den bog bliver solgt, da der er megen interesse for Anden Verdenskrig for tiden, og Bo Lidegaard er et respekteret navn,« siger Susanne Gribfeldt.

Flere lande har også købt rettighederne til Erik Valeurs prisvindende debatroman Det 7. barn. Han er journalist og censor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
»De studerende skal fortælle, hvordan deres historier skal prioriteres. Hvis en elev var kommet med denne historie og sagt, at den skulle på forsiden, så havde det trukket ned i karakteren, fordi man ikke vil sætte sådan en historie på forsiden. Bøger bliver jo solgt til udlandet hele tiden, og den udkommer først til september. Man får umiddelbart den tanke, at det nok er, fordi chefredaktøren er indblandet,« siger Erik Valeur.

I det interne debatforum på Politiken bliver der også stillet spørgsmålstegn ved, om man havde trykt artiklen på forsiden, hvis den ikke handlede om chefredaktørens bog. Chefredaktør Anne Mette Svane afviser, at de ting har noget med hinanden at gøre:
»Bo Lidegaard har ikke haft noget at gøre med prioriteringen, og grunden til, at vi har prioriteret den højt, er, at det er en god kulturhistorie om en bog, der bliver solgt til seks lande. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan virke specielt, når Politikens ansvarshavende chefredaktør er kilde til en historie på forsiden, men hvis historien er god nok, skal det ikke miskreditere ham, at han er chefredaktør,« siger Anne Mette Svane.

Flere journalister på Politiken har i det interne debatforum også stillet spørgsmålstegn ved, om historien er så god, når man ikke har andre end forfatteren selv og forlagsredaktøren som kilder på historien. Blandt de kilder, som journalisten har snakket med, er der heller ikke nogen, der beskriver det som en begivenhed med særlig stor nyhedsværdi, at en forfatter sælger rettighederne til en historisk bog i udlandet.

Anne Mette Svane forklarer, at hun er enig i, at det havde klædt historien med en ekstra kilde, uden at det dog er problematisk, som historien fremstår i dag. Politiken har en ambition om at få meget kulturstof på forsiden, og det er i den kontekst, at man skal se prioriteringen:
»Den er en to’er på forsiden og ikke lagt op som en bærende historie. Vi behøver heller ikke have kilder, der skal skrive i stentavler, at det er forsidestof. Vi vurderer selv, om det er noget, der er vigtigt og interesserer mange af vores læsere,« siger Anne Mette Svane.

Er det ikke vigtigt at have en upartisk kilde, der kvalificerer det, som forfatteren og forlagsdirektøren siger om et produkt, de selv har økonomiske interesser i?
»Vi kunne også sagtens have interviewet Jussi Adler Olsen og hans forlagsredaktør som de eneste i en historie om, hvor godt det går for hans bøger,« siger Anne Mette Svane. s

Politiken giver forside til redaktørens egen bog

Chefredaktør Bo Lidegaards bog fik rosende omtale over to forsider i hans egen avis, Politiken. Det møder både intern og ekstern kritik. »Lidt til grin,« siger redaktør på uafhængigt bogmagasin. Politiken afviser, at prioriteringen har noget med forfatteren at gøre.

Ifølge Politiken var noget af den vigtigste information d. 2. maj, at chefredaktør Bo Lidegaard havde solgt rettighederne til sin kommende bog til udlandet. Historien var den næstvigtigste ifølge prioriteringen på forsiden. Så vigtig, at omtalen af bogen også fik forsiden på kultursektionen.

Artiklerne er bygget op af citater fra chefredaktøren, der taler om sin egen bog, og fra en direktør i det amerikanske forlag, der netop har købt rettighederne. Der er ikke andre kilder, der udtaler sig. Både forsideplaceringen og manglen på upartiske kilder møder kritik.

»Den massive omtale overdriver betydningen, og man gør sig selv lidt til grin,« siger Bjarke Larsen, der er chefredaktør på Bogbranchens uafhængige fagblad Bogmarkedet.dk.

Historien i Politiken handler om, at rettighederne til Bo Lidegaards kommende bog om de danske jøders flugt til i 1943 er solgt til det amerikanske forlag Knopf. Forlaget vil udgive bogen i flere lande til september.

»Det er normalt, at medier promoverer deres egne journalister, når de udgiver bøger, og det er ikke så tit at fagbøger bliver solgt til USA. Så det er ikke en hverdagsbegivenhed, men det er heller ikke så usædvanligt, som Politiken fremstiller det,« siger Bjarke Larsen.

Susanne Gribfeldt arbejder med at sælge bøger til udlandet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Hun har aldrig set, en artikel om salg af rettigheder blive slået så stort op eller komme på forsiden. Hun er enig med Bjarke Larsen i, at det ikke er hverdag, at man kommer ind på det amerikanske marked:
»Men det er ikke overraskende, at netop den bog bliver solgt, da der er megen interesse for anden verdenskrig for tiden, og Bo Lidegaard er et respekteret navn,« siger Susanne Gribfeldt.

Flere lande har også købt rettighederne til Erik Valeurs prisvindende debatroman Det 7. barn. Han er journalist og censor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»De studerende skal fortælle, hvordan deres historier skal prioriteres. Hvis en elev var kommet med denne historie og sagt den skulle på forsiden, så havde det trukket ned i karakteren, fordi man ikke vil sætte sådan en historie på forsiden. Bøger bliver jo solgt til udlandet hele tiden, og den udkommer først til september. Man får umiddelbart den tanke, at det nok er fordi chefredaktøren er indblandet,« siger Erik Valeur.

I det interne debatforum på Politiken bliver der også stillet spørgsmålstegn ved, om man havde trykt artiklen på forsiden, hvis den ikke handlede om chefredaktørens bog. Chefredaktør Anne Mette Svane afviser at de ting har noget med hinanden at gøre:

»Bo Lidegaard har ikke haft noget at gøre med prioriteringen, og grunden til, at vi har prioriteret den højt, er, at det er en god kulturhistorie om en bog, der bliver solgt til seks lande. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan virke specielt, når Politikens ansvarshavende chefredaktør er kilde til en historie på forsiden, men hvis historien er god nok, skal det ikke miskreditere ham, at han er chefredaktør, « siger Anne Mette Svane.

Flere journalister på Politiken har i det interne debatforum også stillet spørgsmålstegn ved om historien er så god, når man ikke har andre end forfatteren selv og forlagsredaktøren som kilder på historien. Blandt de kilder, som journalisten har snakket med, er der heller ikke nogen, der beskriver det som en begivenhed med særlig stor nyhedsværdi, at en forfatter sælger rettighederne til en historisk bog i udlandet.

Anne Mette Svane forklarer, at hun er enig i, at det havde klædt historien med en ekstra kilde, uden at det dog er problematisk som historien fremstår i dag. Politiken har en ambition om, at få meget kulturstof på forsiden, og det er i den kontekst, at man skal se prioriteringen:

»Den er en to’er på forsiden og ikke lagt op som en bærende historie.  Vi behøver heller ikke have kilder, der skal skrive i stentavler, at det er forsidestof. Vi vurderer selv, om det er noget, der er vigtigt og interesserer mange af vores læsere,« siger Anne Mette Svane.

Er det ikke vigtigt, at have en upartisk kilde, der kvalificerer det, som forfatteren og forlagsdirektøren siger om et produkt, de selv har økonomiske interesser i?

»Vi kunne også sagtens have interviewet Jussi Adler Olsen og hans forlagsredaktør som de eneste i en historie om, hvor godt det går for hans bøger,« siger Anne Mette Svane.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen