Som Journalisten i sidste uge kunne fortælle, var det på kant med de presseetiske regler, da en række medier gav meget detaljerede beskrivelser af den amerikanske skuespiller Robin Williams’ selvmord.

Ét af de medier var Metroxpress, som efterfølgende erkendte, at de var gået for langt, og gjorde det klart for læserne, at artiklen var ændret. 

Også Politiken skrev i første omgang en artikel, der indeholdt en række detaljer om selvmordet, som var kommet frem på et pressemøde i USA. Der var dog for mange detaljer, så artiklen blev ændret et kvarters tid efter publicering, fortæller redaktionschef for politiken.dk Karl Erik Stougaard: 

»Vi ændrede rubrik og fjernede de mest detaljerede oplysninger, der var kommet frem på pressemødet i USA. Simpelthen fordi vi ved nærmere granskning syntes, at det var imod vores egne regler om altid at vise tilbageholdenhed over for så private oplysninger. Men i mellemtiden havde vi lagt den på Facebook, så løbet var sådan set kørt – vi havde jo spredt den,« siger han.

Plejer at skrive, at der er rettet  

Men hvor det af Metroxpress’ artikel fremgår, at artiklen er blevet ændret, fordi avisen har valgt ikke at skrive unødvendige detaljer om selvmordet, så gør Politiken ikke sine læsere opmærksomme på rettelsen. En Google-søgning afslører dog, at artiklen oprindeligt havde en anden rubrik.

»Vores vurdering var, at vi jo ikke ændrer ved indholdet, vi skruer bare ned for detaljegraden. Når vi retter, er det primært møntet på faktuelle oplysninger, decideret fejlciteringer og den slags. Her er vi blot ikke så detaljerede i beskrivelserne, som vi oprindeligt var. Men vi har efterfølgende diskuteret, om vi burde havde lavet en redaktionel note under teksten. Det kan man godt diskutere, om vi skulle have gjort,« siger Karl Erik Stougaard.

Ifølge Læsernes Redaktør på Politiken, Bjarne Schilling, er praksis på politiken.dk dog rimelig klar i den type sager:  

»Ved større og betydelige rettelser ud over stavefejlsniveau plejer vi at skrive, at der er rettet. Fordi vi hverken bør eller vil lægge skjul på det, når noget er blevet rettet. Så hvis det er ud over bagatelniveau, skriver vi det i bunden,« siger han.

Bjarne Schilling vil dog ikke forholde sig til det konkrete eksempel, da han lige er kommet tilbage fra ferie.

Stougaard: Begge dele havde været rigtigt

Ifølge Karl Erik Stougaard er netop eksemplet med artiklen om Robin Williams’ selvmord dog ikke så klokkeklart:

»På den ene side kan man sige, at vi måske burde have lavet en redaktionel note, når vi nu selv har været med til at sprede en historie med oplysninger, vi aldrig burde have spredt ud. Men på den anden side – og det var det, der fik os til at afholde os fra at gøre det – så var det dels ikke oplysninger, som ændrede ved indholdet i artiklen; dels ville noten om, hvad vi havde valgt at tage ud, gøre, at vi kom til at gentage fejlen. Og det ville jo være stik imod formålet med at bringe rettelsen. Så ville vi svælge i detaljerne én gang til,« siger han.

Men kunne I ikke have gjort som Metroxpress, der skrev i begyndelsen af artiklen, at ”Artiklen er blevet opdateret i dag. Metroxpress har valgt ikke at skrive unødvendige detaljer om dødsfaldet”?

»Jo, det kunne vi sagtens have gjort. Vi er i sådan en situation her, hvor man kunne gøre både det ene og det andet – begge dele havde været rigtigt, synes jeg,« siger Karl Erik Stougaard.