DR’s ungdomskanal DR3 er det helt store debatemne op til forhandlingerne om medieforliget, som går i gang i april. Dagbladet Politiken har også kastet sig over emnet og skrevet større artikler om kanalen både i går og i dag onsdag.
På forsiden i går fremgår det af en henvisning til kultursektionen, at ”Unge aner ikke hvad DR3 er”. Selve artiklen har overskriften ”Jeg aner ikke, hvad der er på kanalen”, og består i hovedparten af udtalelser fra og reportage med to gymnasieelever, som næsten ikke ser almindeligt flow-tv – og hvis det sker, er det ikke DR3.
Kanalchef på DR3 Irene Strøyer er ikke glad for fremstillingen:
»De baserer deres empiri på to personer, og jeg synes det er mærkeligt, at de ikke henviser mere til de egentlige tal,« siger Irene Strøyer, og tilføjer:
»Jeg synes ikke, det er en saglig artikel.«
Medieforsker: "Rimelig flot tal"
Hun henviser tværtimod til, at de tal, der findes, tyder på, at mange danske unge kender DR3, og at målgruppen ser masser af flow-tv.
Der er ikke lavet nogen måling af kendskabet til DR3 for nylig, men kanalen gik i luften for lidt over et år siden, og en måned efter viste en undersøgelse foretaget af DR Medieforskning, at 57 procent af målgruppen kendte kanalen. Det er ikke dårligt, siger medieforsker og lektor på Københavns Universitet Henrik Søndergaard.
»Hvis det tal er korrekt, så er det et rimelig flot tal,« siger han.
Til sammenligning var Radio24syv kun kendt af 45 procent af befolkningen efter et år i luften. Sammenligningen kan give en fornemmelse af gennemslagskraften, selvom der er tale om meget forskellige målgrupper, og DR har et stort apparat til at sprede kendskab, siger Henrik Søndergaard.
Politiken: Ikke faktuel dokumenteret sandhed
Kulturredaktør på Politiken, Rune Lykkeberg, mener at det er en fejllæsning, hvis man forstår forsidehenvisningen sådan, at det skulle være en faktuel dokumenteret sandhed:
»Det er en henvisning til et case-citat, hvor dem, vi har snakket med, siger, at de ikke kender den. Der står ikke, at ’Alle unge aner ikke…’ Det skal ikke forstås som ungdommens generelle bekendtskab med fænomenet DR3,« fortæller Rune Lykkeberg, der påpeger, at det af grafikken fremgår, at de kommercielle kanaler bliver set mere af den unge målgruppe end DR3.
DRs andet kritikpunkt i forhold til historien er, at case og vinkel handler om, at unge ikke ser flow-tv. Unge i målgruppen ser dog to timer og 34 minutters flow-tv om dagen.
»Vores opgave er at ramme de unge, og derfor ville det svare til at spille fodbold med et ben, hvis vi ikke sørgede for at være, hvor de er – hvilket primært er flow-tv,« siger kanalchef Irene Strøyer.
Ikke meget videnskab i det
Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet er også enig med DR i det kritikpunkt:
»Det er sikkert rigtigt på baggrund af, hvad de to gymnasieelever siger, men der er ikke meget videnskab i det, og journalistisk er det lidt tyndt,« siger han.
Rune Lykkeberg stiller sig uforstående over for kritikken, da det i en linje i artiklen fremgår, at 67 procent af tv-forbruget i målgruppen stadig foregår på flow-tv:
»De faktuelle forhold står i artiklen, og det er ikke sådan, at vi har valgt cases med øje for en bestemt dagsorden. Vi har valgt dem ud fra, hvem der er gode til at give os et indblik i en verden, hvor vi sjældent er. De unge, vi har talt med, er repræsentative for vores historie, der handler om en generel tendens, hvor folk ser mindre flow-tv,« siger Rune Lykkeberg.
Forsker: Dagbladene fører massiv kampagne
Det er ikke kun Politiken, der har stillet kritiske spørgsmål til kanalen. Omkring nytår bragte Berlingske også en række kritiske historier om DR3, som i lighed med Politikens dækning kredsede om, at de unge ikke var interesserede, og at de borgerlige politikere var kritiske over for kanalen. Den megen kritik har undret kanalchef Irene Strøyer.
»Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg ikke undgå at føle, at jeg lever i et parallel-univers. På DR3 skaber vi debat med vores indhold, vi har bedre fat i målgruppen, end DR har haft i mange år, vi har været nomineret til en masse priser med vores programmer, og vi skaber nyt og anderledes indhold til et kræsent publikum. Alligevel er det som om, at kritikken lever helt sit eget liv,« siger Irene Strøyer.
Både Berlingske og Politiken er medlemmer af foreningen Danske Medier, som er meget udtalt i sin kritik af, at bl.a. DR3 sender så meget underholdning, som konkurrerer med private medier.
Medieforsker Henrik Søndergaard har lagt mærke til sammenfaldet mellem negative vinkler om DR3 og avisernes egne økonomiske interesser:
»Dagbladene kører en massiv kampagne for tiden uanset hvilken observans, de ellers har, og det er i særlig grad DR3, som er prygelknabe. Det er normalt ikke mit indtryk, at journalister lader sig styre oppefra, men tanken om, at der er en sammenhæng har strejfet mig, må jeg indrømme,« siger Henrik Søndergaard.
Politiken og Berlingske afviser kampagne
Rune Lykkeberg slår helt fast, at der ikke er nogen som helst sammenhæng mellem de redaktionelle valg og avisens økonomi:
»Vi redigerer ikke vores avis efter vores egne økonomiske interesser. Journalister arbejder ikke efter det. redaktørerne arbejder ikke efter det, og det er slet ikke noget, der indgår i vores overvejelser. Det er det hverken som diktat oppefra eller som en kultur indefra. Man skal være meget langt fra virkeligheden for at tro på, at Berlingske og Politikens kulturjournalister fører fælles kampagne imod dr3 for at vinde penge til koncernerne,« siger Rune Lykkeberg.
Adm. direktør i Berlingske Media og ansv. chefredaktør på Berlingske, Lisbeth Knudsen, afviser også blankt, at koncernens interesser skulle påvirke det redaktionelle arbejde:
»Vi dækker medieforligsforhandlingerne, ligesom vi ville dække andre vigtige politiske forhandlinger. Det betyder, at vi går ind og kigger kritisk på hvilke emner, der er til debat, og det synes jeg den serie, der har været kørt, har afspejlet. Der har ikke været nogen facitliste på forhånd. Den er kørt fuldstændig efter almindelige journalistiske principper,« siger Lisbeth Knudsen.
27 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fordi Politiken er et medie må de vel også lave journalistik på andre medier. Hvis DR laver debat om dagbladene er det så kampagnejournalistik.
Der har været masser af tal om DR3 igennem det sidste år kanalen har været i luften. DR3 når de unge, de viser for mange film/serier og deres programmer når i lige så høj grad personer uden for målgruppen.
Som vi ser DR3 har kanalen tre helt grundlæggende problemer.
1) Stor del af DR3’s sening sker af personer uden for målgruppen
38 procent af seningen på DR3 sker med personer inden for kanalens målgruppe 15-39. Langt over halvdelen af den sening, som sker på DR3 er altså fra personer uden for målgruppen. Det kan være personer under 15 eller over 39 år.
2) Meget lille andel af førstegangsvisninger af egenproduktioner
Kun ti procent af fladen på DR3 er førstegangsundsendelser af egenproduktioner. Resten af sendefladen er genudsendelser eller indkøbte programmer.
3) Film og serier fylder massivt på DR3
Film og serier fylder massivt på fladen på DR3. I 2013 viste DR3 siden lanceringen 28. januar knap 700 film. Det er altså 700 film på godt 11 måneder eller mere end to film om dagen. Ser man på prime time, hvor en stor del af seningen på DR3 ligger, er andelen af film og serier 60 procent.
Venlig hilsen
Jesper Jürgensen, informationschef hos SBS Discovery Media
Det er jo helt forventligt, at DR ikke synes om Politikens artikler, for der er bl.a. forslag om, at DR3 bør omdannes til en ren streaming-kanal, og det vil jo sætte præcise tal på, hvor få unge der rent faktisk ser DR's udsendelser.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@Kaj Høivang
Gennemsnitsalder kan i den sammenhæng ikke bruges til særligt meget. Når en kanal når en hvis størrelse, vil den også tiltrække seere, som ikke passer ind i målgruppen. Man kan sagtens ramme sin målgruppe - OG samtidig have en solid mængde seere udenfor målgruppen, som velsagtens kan betragtes som en cadeau til kanalen for at appellere bredt, men som i en sådan statistik vil manipulere gennemsnitsalderen i den ene eller anden retning.
Derudover virker det absurd at forsvare et medies middelmådige journalistik med, at et andet medie måtte gøre det samme. Det er ikke ligefrem det, som er med til at sikre kvalitetsjournalistik fremover...
@Michael Hairing. Du har ret, det er evident. Det er den korrekte måde at gøre det på, så det er jo også uinteressant i denne sammenhæng.
Dét, jeg taler om er derimod de tilfælde, hvor en voxpop IKKE sker på basis af noget repræsentativt, men hvor man har sendt en reporter på gaden til i en fart at hente en holdning til et givent emne af for eksempel politisk karakter.
Såfremt DR aldrig har gjort den slags og vil afstå fra det i fremtiden, så er det selvfølgelig ok, at man sætter sig op på den høje hest overfor Politiken. Ellers ikke.
I øvrigt - til understøttelse af vinklen er det jo interessant, at DR3-seerens gennemsnitsalder er over 46 år. Så noget tyder på, at DR3 ikke ligefrem overrendt af de unge.
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/15743956
@Caspar Tribler: Hvis du kigger på grafikken i vores artikel, vil du se de tal du efterspørger: De enkelte kanalers share og spredning i alderskategorier. Vi bruger ikke en misvisende gennemsnitsalder.
@Jakob Stobbe: Vores rubrik i avisen er: ”Jeg aner ikke, hvad der er på kanalen”. Det er et direkte citat. Det holder.
Forsidehenvisningen har ingen af os skribenter haft noget med at gøre, så der vil jeg henvise til Rune Lykkebergs svar. Jeg vil hjertens gerne diskutere ARTIKLENS indhold og stå på mål for hvad, vi har skrevet der.
@ Alle jer, der mener at man ikke kan konkludere, at ingen unge ser flow-tv fordi to unge ikke gør det:
Det er korrekt. Og det er der ingen, der konkluderer. Faktisk skriver vi:
”Sidste år faldt den gennemsnitlige daglige tv-sening med et kvarter, viste DR Medieforskning, men 67 procent af tv-seningen i aldersgruppen 15-30 år foregår stadig som flow-tv”.
Vi har sendt et link til Journalistens artikel og den her debattråd til Læsernes Redaktør på Politiken og opfordret ham til at forholde sig til kritikken. Han er opmærksom på sagen, svarer han.
Med venlig hilsen
Mikkel Vuorela
Flere