Politiken erkender fejl i B.T.-kritik

Politiken bringer i dag en rettelse, efter at avisen i søndags påstod, at B.T. havde Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattesag en måned før valget. Der er sket en misforståelse, men historien holder, lyder det fra Politiken. De har skrevet historien mod bedre vidende, mener chefredaktør på B.T. (Rettet)

Politiken bringer i dag en rettelse, efter at avisen i søndags påstod, at B.T. havde Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattesag en måned før valget. Der er sket en misforståelse, men historien holder, lyder det fra Politiken. De har skrevet historien mod bedre vidende, mener chefredaktør på B.T. (Rettet)

Den er blevet kaldt tilsvining. Den er blevet kaldt ulødig. Men værst af alt – den er blevet kaldt politisk motiveret.

Historien om, at Helle Thorning-Schmidt har fået uberettigede fradrag i seks år, ramte forsiden af B.T. blot en uge før valget. Artiklerne havde potentiale til at blive en bombe i valgkampen, og B.T. blev fra flere sider anklaget for med vilje at smide historien på det mest opportune øjeblik for blå blok.

B.T. forsvarede sig. De kunne ikke skrive historien før, fordi dokumentationen ikke var på plads. Men den påstand rykkede Politiken ved i søndags. Her påstod en professor i skatteret, Aage Michelsen, at B.T. en hel måned før valget havde sendt ham dokumentet med Helle Thornings skattesag. Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på B.T. afviste historien, men ønskede ikke at komme nærmere ind på, præcis hvornår skatteafgørelsen kom B.T. i hænde.

I dag måtte Politiken i afdelingen for Fejl og Fakta så rette ind. Ifølge en redegørelse fra professoren, Aage Michelsen, modtog han først dokumentet fra B.T. den 31. august – ikke en måned, men blot 16 dage før valget. Bo Maltesen, der sammen med Hans Davidsen-Nielsen har skrevet historierne til Politiken, beklager fejlen.

Hvordan endte den fejl i avisen?

»Vi taler med Aage Michelsen for to uger siden, og det er de citater, vi gengiver i avisen i søndags. Når vi efterfølgende er gået ind og har lyttet båndet igennem, kan vi høre, at der kan være tale om en misforståelse. Man kan forstå professorens udtalelser på båndet på to måder: Enten, at B.T. sendte ham dokumentet omkring en måned før valget, eller også kan man forstå det sådan, at han vurderer, at B.T. har haft det omkring en måned før valget. Vi skriver det første, det er objektivt forkert, og det beklager vi og retter i Politiken tirsdag. Men Aage Michelsen fastholder samtidig, at ifølge hans vurdering har B.T. haft dokumenterne i omkring en måned før valget, så historien holder,« siger Bo Maltesen til Journalisten.dk.

Hvorfor prøvede i ikke at dokumentere Aage Michelsens udsagn ved at tjekke mailen?

»Vi havde intet grundlag for at betvivle Aage Michelsens udsagn, men da han tjekker sin mail søndag, kan han se, at han modtog materialet 16 dage før valget. Det er selvfølgelig altid kedeligt at skrive noget forkert i avisen, og det er så det, vi retter i dag.«

Trods vedholdende forsøg er det ikke lykkedes Journalisten.dk at komme i kontakt med Aage Michelsen. Men vi har set den redegørelse, professor Aage Michelsen har skrevet om sagen til Politiken og B.T. Her fremgår det, at professoren skulle have modtaget en mail fra B.T.s redaktionschef Simon Andersen om morgenen den 31. august.

Men professoren hævder i sin redegørelse, at B.T. allerede ringede “i slutningen af august” for at bede ham kommentere på Skats afgørelse af Helle Thornings skattesag, som avisen ifølge professoren på det tidspunkt var i besiddelse af.

Hvorfor skriver i denne historie uden at have tilbundsgående dokumentation for det?

»Jeg ville sidde fyldt med bondeanger, hvis vi havde skrevet noget, der var helt ude i hampen i forhold til virkeligheden. Men historien holder stadigvæk, for Aage Michelsen står fast på det aller vigtigste i historien – han fastholder, at B.T. har kontaktet ham omkring en måned inden valget, og det citerer vi ham loyalt for. Aage Michelsen er professor og en anerkendt skatteekspert i dette land. Hvor lang tid før, B.T. har ringet til ham, kan vi ikke dokumentere. Men når han siger, at han er blevet ringet op af B.T. omkring en måned inden valget, så stoler vi naturligvis på ham.«

Af hensyn til kildebeskyttelsen ønsker Bo Maltesen ikke at oplyse, om Politiken fra andre kilder har hørt, om B.T. kontaktede dem en måned inden valget.

Er det okay at mistænkeliggøre B.T. på det grundlag?

»Vi har ikke mistænkeliggjort B.T. Vi har viderebragt citater fra en mand, der fortæller og nu fastholder, at B.T. kontaktede ham omkring en måned før valget. Det har vi så forelagt B.T., og vi refererer deres svar. Jeg har absolut intet problem med, at vi har skrevet, som vi har skrevet. Jeg mener, at B.T.’s træden uden om spørgsmålet om, hvornår de har fået dokumentet, er en bekræftelse af, at de har haft det i hænde før, de sendte det til Aage Michelsen. Hvorfor siger de ikke, hvornår de har fået det? Hvorfor ikke bare dementere? Så havde der ikke været nogen historie,« siger Bo Maltesen.

På B.T. mener chefredaktør Olav Skaaning Andersen, at Politiken bragte historien mod bedre vidende.

»Jeg er stadig chokeret over, hvor lemfældigt Politiken omgås fakta. Selv om jeg i sidste uge utvetydigt havde fortalt Politikens journalist, at oplysningerne var ukorrekte, kørte de bare videre og trykte en forkert historie, der var baseret på én utroværdig kilde. Det er jeg altså slet ikke imponeret af,« skriverOlav Skaaning Andersen i en mail til Journalisten.dk.

Han mener ikke, Politiken har gjort nok for at rette op på den skade, de har forvoldt.

»Jeg er da glad for, at Politiken har erkendt deres fejl, men det ville klæde dem også at rette den utvetydigt. For skaden er jo sket. Historien kørte i alle medier hele weekenden, og Politiken har på et fuldstændig uberettiget grundlag søgt at betvivle B.T. journalistiske motiver i denne sag.«

Opdateret 14:14 med udtalelser fra Olav Skaaning Andersen.
Rettet 16:28: Journalisten.dk har ikke talt med Olav Skaaning Andersen, men har modtaget hans kommentar over mail.