Politiken erkender fejl i B.T.-kritik

Politiken bringer i dag en rettelse, efter at avisen i søndags påstod, at B.T. havde Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattesag en måned før valget. Der er sket en misforståelse, men historien holder, lyder det fra Politiken. De har skrevet historien mod bedre vidende, mener chefredaktør på B.T. (Rettet)
11.10.2011 · 13:53

Politiken bringer i dag en rettelse, efter at avisen i søndags påstod, at B.T. havde Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattesag en måned før valget. Der er sket en misforståelse, men historien holder, lyder det fra Politiken. De har skrevet historien mod bedre vidende, mener chefredaktør på B.T. (Rettet)

Den er blevet kaldt tilsvining. Den er blevet kaldt ulødig. Men værst af alt - den er blevet kaldt politisk motiveret.

Historien om, at Helle Thorning-Schmidt har fået uberettigede fradrag i seks år, ramte forsiden af B.T. blot en uge før valget. Artiklerne havde potentiale til at blive en bombe i valgkampen, og B.T. blev fra flere sider anklaget for med vilje at smide historien på det mest opportune øjeblik for blå blok.

B.T. forsvarede sig. De kunne ikke skrive historien før, fordi dokumentationen ikke var på plads. Men den påstand rykkede Politiken ved i søndags. Her påstod en professor i skatteret, Aage Michelsen, at B.T. en hel måned før valget havde sendt ham dokumentet med Helle Thornings skattesag. Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på B.T. afviste historien, men ønskede ikke at komme nærmere ind på, præcis hvornår skatteafgørelsen kom B.T. i hænde.

I dag måtte Politiken i afdelingen for Fejl og Fakta så rette ind. Ifølge en redegørelse fra professoren, Aage Michelsen, modtog han først dokumentet fra B.T. den 31. august - ikke en måned, men blot 16 dage før valget. Bo Maltesen, der sammen med Hans Davidsen-Nielsen har skrevet historierne til Politiken, beklager fejlen.

Hvordan endte den fejl i avisen?

»Vi taler med Aage Michelsen for to uger siden, og det er de citater, vi gengiver i avisen i søndags. Når vi efterfølgende er gået ind og har lyttet båndet igennem, kan vi høre, at der kan være tale om en misforståelse. Man kan forstå professorens udtalelser på båndet på to måder: Enten, at B.T. sendte ham dokumentet omkring en måned før valget, eller også kan man forstå det sådan, at han vurderer, at B.T. har haft det omkring en måned før valget. Vi skriver det første, det er objektivt forkert, og det beklager vi og retter i Politiken tirsdag. Men Aage Michelsen fastholder samtidig, at ifølge hans vurdering har B.T. haft dokumenterne i omkring en måned før valget, så historien holder,« siger Bo Maltesen til Journalisten.dk.

Hvorfor prøvede i ikke at dokumentere Aage Michelsens udsagn ved at tjekke mailen?

»Vi havde intet grundlag for at betvivle Aage Michelsens udsagn, men da han tjekker sin mail søndag, kan han se, at han modtog materialet 16 dage før valget. Det er selvfølgelig altid kedeligt at skrive noget forkert i avisen, og det er så det, vi retter i dag.«

Trods vedholdende forsøg er det ikke lykkedes Journalisten.dk at komme i kontakt med Aage Michelsen. Men vi har set den redegørelse, professor Aage Michelsen har skrevet om sagen til Politiken og B.T. Her fremgår det, at professoren skulle have modtaget en mail fra B.T.s redaktionschef Simon Andersen om morgenen den 31. august.

Men professoren hævder i sin redegørelse, at B.T. allerede ringede "i slutningen af august" for at bede ham kommentere på Skats afgørelse af Helle Thornings skattesag, som avisen ifølge professoren på det tidspunkt var i besiddelse af.

Hvorfor skriver i denne historie uden at have tilbundsgående dokumentation for det?

»Jeg ville sidde fyldt med bondeanger, hvis vi havde skrevet noget, der var helt ude i hampen i forhold til virkeligheden. Men historien holder stadigvæk, for Aage Michelsen står fast på det aller vigtigste i historien - han fastholder, at B.T. har kontaktet ham omkring en måned inden valget, og det citerer vi ham loyalt for. Aage Michelsen er professor og en anerkendt skatteekspert i dette land. Hvor lang tid før, B.T. har ringet til ham, kan vi ikke dokumentere. Men når han siger, at han er blevet ringet op af B.T. omkring en måned inden valget, så stoler vi naturligvis på ham.«

Af hensyn til kildebeskyttelsen ønsker Bo Maltesen ikke at oplyse, om Politiken fra andre kilder har hørt, om B.T. kontaktede dem en måned inden valget.

Er det okay at mistænkeliggøre B.T. på det grundlag?

»Vi har ikke mistænkeliggjort B.T. Vi har viderebragt citater fra en mand, der fortæller og nu fastholder, at B.T. kontaktede ham omkring en måned før valget. Det har vi så forelagt B.T., og vi refererer deres svar. Jeg har absolut intet problem med, at vi har skrevet, som vi har skrevet. Jeg mener, at B.T.'s træden uden om spørgsmålet om, hvornår de har fået dokumentet, er en bekræftelse af, at de har haft det i hænde før, de sendte det til Aage Michelsen. Hvorfor siger de ikke, hvornår de har fået det? Hvorfor ikke bare dementere? Så havde der ikke været nogen historie,« siger Bo Maltesen.

På B.T. mener chefredaktør Olav Skaaning Andersen, at Politiken bragte historien mod bedre vidende.

»Jeg er stadig chokeret over, hvor lemfældigt Politiken omgås fakta. Selv om jeg i sidste uge utvetydigt havde fortalt Politikens journalist, at oplysningerne var ukorrekte, kørte de bare videre og trykte en forkert historie, der var baseret på én utroværdig kilde. Det er jeg altså slet ikke imponeret af,« skriverOlav Skaaning Andersen i en mail til Journalisten.dk. 

Han mener ikke, Politiken har gjort nok for at rette op på den skade, de har forvoldt.

»Jeg er da glad for, at Politiken har erkendt deres fejl, men det ville klæde dem også at rette den utvetydigt. For skaden er jo sket. Historien kørte i alle medier hele weekenden, og Politiken har på et fuldstændig uberettiget grundlag søgt at betvivle B.T. journalistiske motiver i denne sag.«

Opdateret 14:14 med udtalelser fra Olav Skaaning Andersen.
Rettet 16:28: Journalisten.dk har ikke talt med Olav Skaaning Andersen, men har modtaget hans kommentar over mail.

Kommentar

11/10/2011 - 14:27

Peter Jensen

normalt plejer det at være dem, der anklager - Politiken - der skal have beviserne... Det gælder åbenbart ikke på Politiken. Bare man har en kilde, der siger noget, så kan man åbenbart skrive hvad som helst. Beskæmmende.

11/10/2011 - 15:56

Mikkel Munck

Og tænk, jeg troede det væsentlige her var, at BT bringer en mildest talt stærkt vinklet historie om Helle Thorning Schmidts skattesag kun en uge fra et folketingsvalg.

Ih, altså Mikkel...tsk, tsk...det er jo slet ikke tilfældet. Hvor er jeg altså bare naiv.

Det er nemlig meget, meget svært at afgøre, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i sådanne komplicerede sager og det er derfor overladt til meget kloge hoveder med stor faglig indsigt, en høj journalistisk integritet samt en ubestikkelig karakter. De kloge hoveder har således alene fundet det væsentligt og stærkt kritisabelt, at Politiken har gjort i nælderne og med skamme har skudt BT et politisk motiv i skoene. Beviset er tungt og indiskutabelt og vil derfor i mange år plette de impliceredes journalistiske cv. 

Se, dét er det væsentlige i denne sag. Ikke alle de andre petitesser.  

Det er derfor ikke væsentligt, at en af landets fremmeste kapaciteter inden for skatteret, professor Aage Michelsen, fortæller BT, som vel at mærke selv har rettet henvendelse til ham, at 'der ikke er fugls føde på den sag', men at BT senere vælger helt at udelade skatteprofessorens faglige vurdering i deres artikel.

Ej heller er det væsentligt, at Skats afgørelse fra oktober 2010 på alle punkter frifinder Helle Thorning Schmidt for skatteunddragelse. Hvilket åbenbart ikke har den store betydning for BT's udlægning og vinkling af historien.

Og det er faktisk slet ikke væsentligt, at Skats fortrolige afgørelse i Helle Thorning Schmidts 'skattesag' på mystisk vis fandt vej til BT's redaktion. En såkaldt VIP-sag, der, begrundet i hovedpersonens udsatte position, kun har været i hænderne på maksimalt 10 særligt udvalgte medarbejdere hos Skat, hvilket er helt efter bogen.

Og åh jo, sagen var så også lige forbi den daværende skatteministers bord, hvilket så ikke var lige efter bogen.  

Men alt det er slet ikke interessant. Vel er det ej.

11/10/2011 - 17:41

Jesper Helmer

Hej Mikkel

For lige at slå det fast.

I de artikler, der blev bragt i B.T., var der såvel eksperter der 'frikendte' som 'problematiserede' Thornings handlinger. At Aage Michelsen ikke var citeret i artiklerne, er således ikke det samme, som at hans synspunkt ikke kom til udtryk. De blev blot udtryk af andre eksperter, omend de havde et noget andet ordvalg end 'fugls føde'.

Og ja, jeg arbejder på B.T. og er dermed formentlig derfor en blå lejesvend. Men hvordan man end vender og drejer det, står to ting altså tilbage: 1) Thorning talte ikke sandt om årsagen til at hun - trods løfter om det modsatte - ikke lagde afgørelsen i den første skattesag frem 2) Thorning fik et uberettiget skattefrag på ganske mange penge, som hun slap for at betale tilbage fordi Skat havde sovet i timen. To rigtig gode historier i min bog.

11/10/2011 - 18:02

stiig andersen

 Politiken er desværre blevet en nutidig udgave af Land og Folk. Enøjet og selvsmagende. Og klart vil bladet aldrig indrømme at de kan begå fejl.

Og mikkel m: Helle t lovede at vi ville få skats afgørelse at se. Det fik vi IKKE, så derfor er det god journalistik,at BT graver i sagen.

Det viser sig jo at der var en grund til Helle T ikke holdt sit løfte. Nemlig at hun uretmæssigt har benyttet sin mands fradrag i en årrække.(med en fortjeneste på langt over 100000 kr) Skattevæsnet har bare ikke fundet ud af svindlen, så derfor er sagen forældet.

Det ville klæde den åbenbart pengegriske socialdemokrat at betale det hun har "snydt" samfundet for.

11/10/2011 - 18:04

Peter Jensen

@Mikkel: Uanset, hvad man end mener om skattehistorien, kan vi vel godt diskutere, om det er okay, at Politiken skriver en historien uden at kunne dokumentere, at det, de skriver, er sandheden. Det var det så ikke, viste det sig. Havde Politiken bedt professoren om dokumentation - som Fejl og Fakta så bringer i dag, hvor henvendelsen fra B.T. nu hedder 16 dage før valget - og ikke bare baseret historien på én mands udsagn og ophøjet den til sandhed, så havde historien formentlig set anderledes ud.

Den ene diskussion udelukker ikke den anden. 

11/10/2011 - 18:30

Bo Maltesen

Af hensyn til folkeoplysningen er her ordlyden af den redegørelse for kontakten til B.T., som professor Aage Michelsen sendte mandag formiddag til Simon Andersen og undertegnede.

 

Kære Simon Andersen og Bo Maltesen,

 

 

Som lovet skal jeg herved sammenfatte sagens forløb og min vurdering af sagen som følger:

 

 

1) I slutningen af august måned 2011 blev jeg ringet op af Thomas Nørmark Krog og Simon Andersen begge fra B.T. om Helle Thorning-sagen, som meddeler, at de er i besiddelse af SKATs afgørelse i sagen. Jeg lover at kommentere sagen.

 

 

2) Den 31. august 2011 kl. 8,46 mailer Simon Andersen aførelsen fra SKAT til mig. Mailen indledes med "Det andre hæfter sig ved, er: . . ."

 

 

3) Jeg kommenterer SKATs afgørelse samme dag med den konklusion efter en grundig nærlæsning af afgørelsen, at SKAT har truffet en rigtig juridisk afgørelse vedrørende skatteansættelsen af Helle Thornings mand.

 

 

4) I senere mails i begydelsen af september 2011 til Simon Andersen har jeg givet udtryk for, at man ikke kan bebrejde Helle Thorning, at hun ikke reagerede på de urigtige årsopgørelser, hvorefter hun fik fradrag, som tilkom hendes mand. Der er tale om et skatteteknisk spørgsmål, som de færreste har nogen chance for at gennemskue. Det er SKATs fejl, at de ikke har foretaget rigtige årsopgørelser for ægtefællerne. De urigtige årsopgørelser ændrer dog ikke noget i, at skatteansættelsen af Helle Thornings mand er juridisk korrekt.

 

 

5) Jeg blev ringet op af Hans Davidsen-Nielsen fra Politiken i uge 39 (i uge 40 var jeg bortrejst), hvor jeg bl. a. gav udtryk for, at det var min vurdering, at B.T. må have fået kendskab til SKATs afgørelse i sagen omkring en måned før valget den 15. september, hvilket jeg byggede på den megen viden, som B.T. allerede tidligt om morgenen den 31. august var i besiddelse af, samt den udtalelse som citeret ovenfor "Det andre hæfter sig ved, er . . .", hvormed B.T. indledte mailen til mig kl. 8,46 den 31. august 2011.

 

 

6) Det beror imidlertid på en misforståelse, at jeg allerede en måned før valget skulle have fået tilsendt SKATs afgørelse i sagen. Dette har jeg ikke givet udtryk for.

 

 

7) Det undrer mig, at B.T.'s chefredaktør i Politiken den 9. ds. udtaler, at han ikke vil kommentere, hvornår B.T. har modtaget SKATs afgørelse i sagen. Herved kunne enhver tvivl om tidspunktet for B.T.'s modtagelse af SKAT's afgørelse i sagen afklares.

 

 

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet for mit vedkommende.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Aage Michelsen

11/10/2011 - 18:42

Jens Jensen

Men Politikens sjuskefejl kommer frem før eller siden, så er det bedre selv at offentligegøre sine fejl.

 Men hvem lækkede, var det Sass, Helle selv eller en helt  anden og hvorfor var det at Sass pludselig blev degraderet, se det har vi stadig ikke fået svar på. 

 

11/10/2011 - 19:21

Mikkel Munck

Hej Jesper

Lad mig også lige slå en enkelt ting fast. Jeg synes det er at forfladige det principielle i diskussionen, at kalde hinanden for enten blå eller røde lejesvende. Det niveau bør vi helst undgå at bevæge os ned på.

Og så til substansen. Så vidt jeg kunne læse mig til i Politikens interview 9. oktober i år med chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, så kan han ikke umiddelbart erindre, hvorfor Aage Michelsens faglige vurdering er udeladt, men henviser til, at BT har talt "rigtigt mange eksperter" og at han mener artiklen i BT "...giver et nuanceret billede af, hvad folk mener om sagen".

I BT's artikel den 7. september (små 8 dage før valget), citerer BT to advokater, advokat Jørn Qviste, Johan Schlüter advokatfirma, og advokat Søren Aagaard, Advodan, for, at alle selv har pligt til tjekke deres skatteansættelse. Derudover udtaler Jørn Qviste, at Helle Thorning Schmidts mand, Stephen Kinnock, kan siges at have udvist passivitet i spørgsmålet om de famøse fradrag. Selve det ansvarspådragende i sagen, forholder eksperterne sig ikke til. Ej heller forholder de sig til et eventuelt skyldsspørgsmål eller om sagen er udtryk for skattespekulation. Hvis BT havde valgt at bringe vurderingen af professor Aage Michelsen, ville denne have understøttet det faktum, at der absolut intet substantielt er i sagen. Der er således ikke tale om et kriminelt forhold og Helle Thorning Schmidt kan ikke lægges til last for den manglende skatteansættelse i de år, hvor hun uberettiget har modtaget sin mands fradrag.

Men som nævnt, nåede professorens vurdering aldrig med i artiklen af uransagelige årsager. Kritisabelt mener nogle, heriblandt undertegnede, ikke væsentligt for historien mener BT. 

Du skriverså, at uanset, hvordan man forholder sig til sagen om Helle Thorning Schmidts mand fradrag, så står der to ting tilbage (læs: faktum). Dette er jeg ikke enig i.

Ad.1)  

"Thorning talte ikke sandt om årsagen til at hun - trods løfter om det modsatte - ikke lagde afgørelsen i den første skattesag frem".  

Helle Thorning Schmidt sagde i efteråret 2010, at hun ville lægge Skats afgørelse frem. Det gjorde hun ikke, men lod alene en del af afgørelsen komme til offentlighedens kendskab. Dumt? Ja. Løgn om årsagen? Nej.

Hun fortalte endvidere, at hun ikke havde noget mellemværende med Skat, hvilket stemte overens med sandheden, jf. Skats afgørelse.

Ad. 2)

"Thorning fik et uberettiget skattefrag på ganske mange penge, som hun slap for at betale tilbage fordi Skat havde sovet i timen".

Det er korrekt. Helle Thorning Schmidt fik et uberettiget fradrag, fordi Skat ikke ændrede skatteansættelsen i de pågældende år på trods af parrets henvendelse til Skat. Dumt ikke at få det bragt i orden? Ja. Skatteunddragelse? Nej.

To gode historier? Det kommer vist helt an på timingen!

11/10/2011 - 19:49

Søren Hansen

Skal vi ikke blive enige om at Politiken endnu en gang har lavet en fejl af de grove og indrømmelsen er gemt på side X i papir avisen.

Det er også tankevækkende at rettelsen som er lavet af læserens redaktør kun er at finde i papirudgaven af avisen, den er ikke at finde på www.pol.dk

 Læserens redaktør er en af mange sutteklude fra Politikens hus...

11/10/2011 - 19:58

Søren Hansen

Hvis man læser Politikens manifest for læserens redaktør står der: http://politiken.dk/debat/fakta/article874841.ece 

Læsernes Redaktør er en service over for avisens læsere og ændrer ikke ved, at den ansvarshavende chefredaktør er ansvarlig for bladets indhold, ligesom den heller ikke indskrænker læsernes mulighed for at henvende sig til Pressenævnet eller domstolene med klager over avisens indhold.

I forhold til netavisen www.politiken.dk vil stavefejl og mindre rettelser ske løbende på hjemmesiden. Hvis der er tale om større faktuelle og/eller meningsforstyrrende fejl, skal det nævnes i bunden af artiklen på hjemmesiden, at artiklen er blevet rettet, og med en forklaring på, hvad der er blevet rettet.

Hvis man går ind på artiklen: http://politiken.dk/politik/article1416972.ece

Så står der intet om den grove fejl som Politiken har lavet, hvorfor har Politiken en læserens redaktør hvis han ikke lever op til deres regler samt den jobbeskrivelse han har: http://blog.politiken.dk/laesernesredaktoer/2007/01/01/jobbeskrivelse/

11/10/2011 - 20:59

Susanne Sayers

Et par ting:

• Politiken har lavet en bommert. Det er uforståeligt, at avisen vil udsætte sig selv for den slags i så betændt og omdiskuteret en sag. Der SKAL dokumentation på bordet for så alvorlig en påstand.

• Professoren fastholder imidlertid, at BT har kendt til historien i cirka en måned før valget. Det baserer han på, at BT allerede havde ret stor viden OG havde fået vurderinger fra andre. Det har vi imidlertid kun fra ham.

• BT har tøvet med at fortælle, hvornår avisen fik historien, men fastholder, at det ikke var så tidligt som en måned før valget. Det har vi imidlertid kun fra BT. 

• Timingen er dermed stadig problematisk, men der er ingen dokumentation for, at sagen er forhalet unødvendigt. Ergo falder Politikens historie, i hvert fald i den bastante offentliggjorte version.

• Tilbage står selve sagen, som man så kan mene om, hvad man vil og diskutere skattemoral og dobbeltmoral og etik ud fra. Hvad man derimod IKKE kan konkludere er, at Helle T har snydt i skat. Et udsagn som 'Skat har bare ikke opdaget svindlen' er faktisk på grænsen af injurier. Hvis Skat havde vurderet, at der var tale om svindel eller grov uagtsomhed, havde forældelsesfristen kunne ophæves. Skat vurderer på jævnt dansk, at det er beklageligt, men forståeligt, at Helle T ikke har gennemskuet, at hun uberettiget har fået et ekstra fradrag. Det er ikke svindel, snyd eller skattetænkning. Slut. Har BT alligevel en historie? Mjaaaah - det er jo i hvert fald pikant, når politikeres moral tilsyneladende ikke altid går hånd i hånd med idealer og hensigter.

 

11/10/2011 - 22:59

Per Meinertsen

Hvor er det befriende med Susanne Sayers præcise kommentarer, som på nøgtern vis irettesætter et par enøjede og tåbelige udsagn som står at læse i denne debat.

Også Mikkel Munk evner at sætte sætte tingene ind i deres rette perspektiv.

Hvor ville det være skønt, hvis alle kunne føre en fordomsfri debat på dette niveau.

11/10/2011 - 23:27

Tinne Borch

Umiddelbart efter at historien blev offentliggjort i BT havde Jyllands-Posten en større dækning af sagen, så vidt jeg husker søndagen efter.

Heraf fremgik, at JP - for netop at undersøge om der var indikationer for at BT havde "gemt" sagen til efter at valget var udskrevet - havde henvendt sig til samtlige de eksperter, som BT havde henvist til, for at høre hvornår BT havde rettet henvendelse til dem for at høre om deres vurdering. Så vidt jeg husker det var svarene enslydende, at "eksperterne" var blevet kontaktet ca. 1 uge før historien blev trykt i BT. Altså ikke en indikation på, at sagen var gemt til den ville kunne eksplodere i valgkampen. Tværtimod en sag, som i hast var blevet researchet og bragt.

I mine øjne - og jeg er ikke journalist - er denne fremgangsmåde hensigtsmæssig og solid at anvende i forsøget på at gå bag om, og vurdere, BT´s motiver for sagens dækning og timing på.

Det kan man imidlertid ikke påstå om Politikens arbejde i sagen, der underbygger at hvor der er en (ond) vilje er der en vej. Sagen er ringe researchet og selektivt vinklet fra Politikens side.

I betragtning af den anklagende og moraliserende pegefinger hvormed Politiken fra sin piedestal sædvanligvis adresserer sin omverden er det påfaldende, at der ikke prompte er faldet en undskyldning for, at man har "trukket vod" efter den mest belastende forklaring, undladt at tjekke den, og bragt den i avisen med den følge, at man får anklaget en kollega/konkurrent for at politisere og gå "blå bloks" ærinde.

Om sagens substans er der at sige, at der er indtrådt forældelse. Det betyder, at der ikke kan ske genoptagelse. Det betyder derimod ikke, at fradraget var berettiget eller at skattereglerne var fulgt. I andre sammenhænge (og ikke mindst på skatteområdet) er det sådan, at man har pligt til at kende loven uanset hvor uigennemskuelig den er. Urimeligt eller ej - sådan er det. Ukendskab diskulperer ikke. Ydermere er der - ikke mindst i skatteretlige sammenhænge - den erfaring, at når der begås fejl tilgodeser fejlen altovervejende den, der begår den. Den omtalte sag bekræfter denne iagttagelse.

Politiken dumper hver dag ned i min postkasse. Jeg undrer mig jævnligt over hvorfor.

11/10/2011 - 23:31

Peter Simonsen

mht timingen: Naturligvis giver timingen anledning til debat, for selvfølgelig er det diskutabelt. Men jeg vil vove den påstand at samtlige større historier under valgkampen er blevet bragt med timing/størst gennemslagskraft/størst dagsordensættende mulighed in mente.

Vil jeg klandre B.T. for at søge størst mulig gennemslagskraft? Næh.

Vil jeg kladre B.T. at de bruger tid på at få tjekket historien inden de bringer den? Næh. Og her går jeg naturligvis med på B.T.'s påstand om, at det er det, de bruger tiden på.

Vil jeg frikende B.T. for politisk bias? Tjaaa, faktisk ja, når man kigger tilbage over de sidste par år, så skyder de da med spredehagl i det politiske spektrum. At de så også skyder med løst krudt ind imellem, det er bare ikke godt nok, men realitisk set er det også hvad der sker med de hardhitters, de har gående. Nogle er mere fritgående missiler end andre.

Har B.T. skarpvinklet og skåret igennem benet? Tja, Læs Susannes Sayers glimrende kommentar.

12/10/2011 - 10:10

Mikkel Munck

Lutter gode kommentarer. Jeg må da også selv erkende, at verden måske er mindre sort og hvid end jeg først antog. Og tak for det.

Men jeg synes der mangler et væsentligt perspektiv. Et perspektiv, der går igen i en række af de andre lækagesager, der har trukket overskrifter de sidste par år.

Jeg taler selvfølgelig om mediernes egen kildekritik. Når en kilde henvender sig med en historie, der har til formål enten at sværte eller styrke en given politiker eller offentligt kendt person, hvordan er procedurerne så? Hvilke tanker gør et medie sig om eventuelt, at lade sig (mis)bruge i politisk øjemed? Er den, i visse personers øjne, gode historie altid det bærende og burde man ikke ind imellem takke nej som journalist, når kildens motiv er så åbenlyst, som det ofte er i disse sager? 

Og ja, jeg ved godt, at journalister ikke skal motivsøge hos kilder og at 'vi jo bare skriver historien'. Men den holder altså ikke længere i den ny medievirkelighed, hvor særlige rådgivere, politiske kommentatorer og journalister i stadig større grad sætter dagsordenen.

Jeg efterlyser simpelthen en mere principiel diskussion om brugen af kilder. Så byd frisk ind med et par bevingede ord. 

12/10/2011 - 15:25

Susanne Sayers

Selvfølgelig skal journalister motivgranske - det står nærmest på side 1 i lærebogen, og der bliver undervist i det på journalisthøjskolen. Alle kilder har et motiv. Nogle vil bare gerne dele ud af deres viden til almenvellets bedste, andre vil promovere sig selv, en del har en sag, de brænder for, enkelte vil skade andre OG promovere sig selv, og nogle få vil bare skade andre.

Hvis historien er god nok - og her mener jeg væsentlig og vigtig nok og er fuldt bevidst om elasticiteten i det begreb - har jeg intet problem med, at kilden har et mindre pænt motiv. Men det kræver samtidig, at man gør sig ekstra umage med at verificere oplysningerne OG tjekke, om der skulle være en slags motiv bag motivet, der ikke er oplagt ved første gennemgang.

Og efter min mening skal man gøre sig allermest umage med at tjekke og være kritisk, når det er en kilde, man enten sympatiserer med, eller som kommer med en historie, der er en våd drøm. I de tilfælde kan ens egne blinde vinkler for let komme til at dominere, hvis man ikke er opmærksom og kritisk over for sig selv og historien.

Bedste hilsner

Susanne 

12/10/2011 - 16:04

Mikkel Munck

Tak for kvalificeret input.

En anden grund til, at jeg efterspurgte tanker om kildekritik er, at lækagesagerne også har en anden ting til fælles.

Her er journalisterne alle gået efter den såkaldt 'lille historie', kildens informationer, i stedet for den 'store historie', at en centralt placeret kilde lækker informationer belagt med tavshedspligt til skade eller nytte for en given politiker. Kort sagt informationer, der utvivlsomt lækkes, som led i en politisk motiveret kampagne og hvor man som journalist må være helt klar over, at man bliver udnyttet af kilden.

Det samme modus operandi genfinder vi senest i sagen om Henrik Sass-Larsen, hvor informationer fra Politiets Efterretningstjeneste om en ministerkandidats sikkerhedsgodkendelse, det vil sige strengt fortrolige informationer, der udelukkende er beregnet for ledelsen i statsministeriet og en ganske snæver kreds af personer, på forunderligste vis finder vej til udvalgte dele af pressen. 

Hvorfor fravælger man i alle disse sager den store historie?

Skyldes det måske frygten for i fremtiden, at gå glip af historier fra regeringskilder? Og hvis ja, hvor sundt er dette afhængighedsforhold så for den såkaldt frie presse og den brede offentlighed?

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02