De landsdækkende dagblade oplevede generelt et pænt fald i antallet af læsere fra 2019 til 2020. Det viser nye tal fra Kantar Gallup.
Størst tilbagegang oplevede B.T., der gik fra 625.000 ugentlige læsere i 2019 til 451.000 i 2020.
Så selv om Politiken også gik tilbage i samme periode, så betyder det, at den nu er Danmarks mest læste avis med 497.000 ugentlige læsere mod 556.000 i 2019. Efter B.T. på andenpladsen kommer Jyllands-Posten, der har 300.000 læsere.
Ud over B.T. har også Børsen oplevet et stort fald i antallet af ugentlige læsere – fra 246.000 i 2019 til 205.000 i 2020. Det er et fald på 17 procent.