En kronik i Politiken søndag brød navneforbuddet omkring en sag mod forskeren Milena Penkowa. Det var en klar fejl, erkender chefredaktør Anne Mette Svane. (Opdateret.)

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at den tidligere KU-professor Milena Penkowa har været dømt for dokumentfalsk. Men da dommen har været anket, har ingen medier kunnet skrive om sagen – selv om Penkowas navn jævnligt har været forsidestof på grund af en række andre sager.

Søndag blev navneforbuddet imidlertid brudt i en kronik i Politiken. Den blev skrevet af filosofi-professoren David Favrholdt, der opremser rækken af Penkowa-sager og argumenterer for en uvildig undersøgelse af Københavns Universitet. Her skriver han direkte, at Penkowa blev anklaget for dokumentfalsk – den sag, hvor der altså var nedlagt navneforbud.

»Der er tale om en kronik, der åbenbart ikke er blevet læst godt nok igennem. Så vi har begået en beklagelig fejl, og så må vi tage de konsekvenser, der kan komme ud af det,« siger chefredaktør Anne Mette Svane til Journalisten.dk.

Flere medier – herunder Politiken selv – er gået langt i antydningen af sagen, fordi den bekræfter billedet af en uhæderlig forsker, som KU-ledelsen har holdt hånden over. Blandt andet har Politiken tidligere kørt en række forside-historier om Penkowa, og umiddelbart efter fulgt op med forsideartiklen om en unavngiven kvindelig forsker, der er anklaget for bedrageri. Men Anne Mette Svane afviser, at Politiken har spekuleret i at trodse navneforbuddet.

»Vi har talt om, at navneforbuddet er tåbeligt, men vi har ikke på noget tidspunkt overvejet at bryde det,« siger Svane, der under hele forløbet har ærgret sig over navneforbuddet.

»I den her sag er der virkelig tale om, at det svækker den journalistiske dækning. Der er så mange spørgsmål omkring KU's ageren i Penkowa-sagen, og vi havde kunnet stille KU's rektor Ralf Hemmingsen mere kritiske spørgsmål, hvis der ikke havde været navneforbud i den konkrete straffesag,« siger Svane.

DJH's chefjurist, Oluf Jørgensen, bekræfter, at kronikken bryder navneforbuddet. Han mener dog, at denne sag er et rigtig godt eksempel på, at loven om navneforbud bør ophæves.

»Sagen er en blandt flere, der illustrerer, at de nuværende regler om navneforbud er håbløse og er en alvorlig begrænsning af informations- og ytringsfriheden.«

Han fastslår, at princippet om, at man er uskyldig, til man er dømt, er meget vigtigt. Men det betyder ikke, at man ikke skal kunne skrive om sagerne.

»Det betyder jo bare, at man ikke må formulere sig på en måde, der dømmer Penkowa – altså skrive det, som om hun er dømt. Men derfor kan man jo godt skrive om, at der verserer en sag, når den har almenhedens interesse,« siger Oluf Jørgensen og gentager, at han mener, reglen om navneforbud fuldstændig skal fjernes.

Navneforbuddet i den konkrete straffesag mod Penkowa blev i øvrigt ophævet mandag, da Penkowa valgte at frafalde sin anke mod dommen.