search

Politiken bøjede sig for Allers krav

Politiken accepterede Aller Medias krav om, at avisen ikke måtte kontakte andre kilder. Berlingske og Jyllands-Posten sagde nej til kravet - og fik interviewet alligevel. »De skal ikke bestemme, hvem vi skal snakke med,« lyder det fra Berlingske

I dag i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten løfter Allers direktør Pål Thore Krosby sløret for nogle af konklusionerne i husets undersøgelse af Se og Hør-skandalen. Alle tre medier blev inviteret til interview på Allers initiativ, og med invitationen fulgte to betingelser: Interviewet med direktøren måtte først bringes fredag. Og så måtte journalisterne ikke tale med andre kilder i artiklen.

Politiken efterlevede begge krav. Berlingske og Jyllands-Posten efterlevede kun kravet om klausulering.

»Det stod klart, at nogle af oplysningerne var vi nødt til at gå til andre kilder med, og rent principielt ville vi ikke understøtte betingelser, der ville begrænse vores mulighed for at vinkle,« siger indlandsredaktør Christina Agger, Jyllands-Posten.

Allers budskaber må ikke stå alene

Graverchef på Berlingske Morten Frich siger, at Berlingske også blev mødt med kravet om, at avisen ikke måtte tale med andre kilder.

»Men det var en klausul, vi ikke kunne gå ind på. Det var alt for vidtgående indgreb, at vi ikke måtte tale med andre, så Allers budskaber stod alene,« siger han og henviser til, at der står i medieansvarsloven, at det er den ansvarshavende redaktør, der har ansvaret for indholdet i avisen, og det er mediet, der står for redigeringen.

Journalistisk chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane siger at det fremgår at Politikens etiske retningslinjer, at avisen normalt ikke accepterer betingelser af denne karakter.

»Men vi vurderede i den konkrete sag, at historien havde så stor nyhedsværdi og så stor interesse for offentligheden, at vi accepterede kravene. Vi er 100 procent imod, at der lægges klausuler ned over vores journalistik. Nogle gange betyder det at man går glip af historier. Men når man indgår den slags aftaler må man stå ved det, og det er det, vi har gjort,« siger hun.

I Politikens artikel står der at "betingelserne for at delagtiggøre avisen i indholdet var, at det først måtte deles med andre i aftes, hvor ledelsen har haft tid til at drage »personalemæssige konsekvenser« af rapporten. Vi har derfor ikke kunnet spørge andre kilder ind til konklusionerne."

Fremsatte krav lige før interview 

Christina Agger forklarer, at Jyllands-Postens journalist Kaare Sørensen blev præsenteret for kravet om at han ikke måtte tale med andre kilder lige, før interviewet gik i gang. Det sagde han i første omgang ja til, men tilføjede, at Jyllands-Posten dermed måske slet ikke ville bringe interviewet, fortæller Christina Agger.

Da JP vendte tilbage til Aller med besked om at man havde tænkt sig at kontakte andre kilder, accepterede Aller.
Jyllands-Posten har i artiklen talt med medieforsker Aske Kammer fra Syddansk Universitet og Vestegnens politi.

Morten Frich fra Berlingske siger, at danske mediervirksomheder må finde sig i at blive modsagt, når de som i den her sag kommer i kritisk søgelys.

»Vi undrer os over de betingelser, som de prøvede at presse os ind i. Offentligheden har krav på at få begge sider belyst, og Aller må leve med at bliver modsagt af andre kilder,« siger Morten Frich.

Han siger at Berlingske accepterede klausuleringen om, at interviewet først måtte bringes i avisen fredag.

»Det er et krav vi undtagelsesvis går ind på, og når det sker flager vi det over for læserne. Men de skal ikke bestemme, hvem vi skal snakke med,« siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen