Politiken arrangerer debat om offentlighedslov

Justitsminister Morten Bødskov stiller mandag op til åben debat om den nye offentlighedslov

Dagbladet Politiken arrangerer mandag en åben høring om det forslag til en ny offentlighedslov, som regeringen har fremlagt. Arrangementet er en åben debat mellem justitsminister Morten Bødskov, journalisten Jesper Tynell fra DR, Jan E. Jørgensen, der er medlem af Folketinget for Venstre og pressejurist Oluf Jørgensen.

I holder en høring om offentlighedsloven?

»Ja. Det, der er baggrunden er, at der kommer det her forslag til ny offentlighedslov. Det handler jo om åbenhed – at man skal kunne kigge magthaverne i kortene – og så har regeringen bare droppet at lave en høring om loven. Det er lidt et paradoks, når nu det handler om offentlighed og indsigt i hvad magthaverne laver. Så tænkte vi, at den høring, som regeringen ikke laver, den kan vi jo lave. Eller i hvert fald forsøge. Og få nogle mennesker til at debattere forslaget,« siger Politikens debatchef Per Michael jespersen til journalisten.dk.

»Det er en åben høring, hvor ministeren kommer og Jesper Tynell fra DR. Oluf Jørgensen fra DJMX er der. Så hører vi, hvad der er af debat og tager de spørgsmål, der kommer fra salen.«

»Det er jo ikke en skriftlig høring, vi lægger op til. Det er et debatmøde. Lad os få noget offentlig debat om forslaget. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, også til ministeren.«

»Sagen har særlig interesse for journalister. Men det er jo også borgerne, det handler om. Så alle er velkomne. Vi er godt klar over, at der er relativt kort tid, til debatmødet finder sted.«

Hvem fik ideen?

»Vi talte om det til et redaktionsmøde, at ministeriets høring blev ikke til noget, og vi skulle lave noget journalistik på det. Når nu vi skriver om, at der ikke er nogen høring, hvorfor så ikke lave den selv?«

Ordstyrer ved debatmødet er Tanja Nyrup Madsen fra DR. Mødet finder sted på mandag den 25. februar klokken 17-18.30 i Politikens Hus.

1 Kommentar

Ursula Overgaard
20. FEBRUAR 2013
Et alvorligt nederlag for
Et alvorligt nederlag for demokratiet i Danmark.

Den nye offentlighedslov er et alvorligt nederlag for demokratiet i Danmark. - Loven betyder, at danskerne ikke får den fulde sandhed om de politiske beslutningsprocesser at vide. I forvejen er der stort set frit spil for politisk spin, fordi offentligheden ikke har ret til at få indsigt i grundlaget for ministrenes og regeringens politiske beslutninger. - Den nye offentlighedslov betyder, at medierne og offentligheden fremover må nøjes med det, som spindoktorer vælger at servere for dem«, siger forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen .

Forslaget til en ny offentlighedslov blev fremsat af justitsministeren i Folketinget, men indholdet er IKKE til debat. - Et stort flertal i det danske folketing vil gennemføre en lovgivning, der går ud på at bryde med tredelingen af magten mellem den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt. - Dette sker bl.a. i § 27, hvor flertallet lægger op til at undtage fra offentligheden de dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende proces.

Den omstridte paragraf 27 stk 2 er »fuldstændig idiotisk. Det er den paragraf, der undtager akter fra aktindsigt, når de "udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces." - Loven er alt for indviklet. Den åbner en ladeport for fortolkninger..... - Jeg mener det er korrekt at sige, at vi har cementeret vores plads som nummer ”sjok” i Norden med hensyn til offentlighed i forvaltningen”, siger professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

”Selvom forslaget til ny offentlighedslov fra Offentlighedskommissionen på mange områder er et godt skridt fremad, er der tre afgørende tilbageskridt. - Forslaget kapsler den lovgivende og udøvende magt sammen i en lukket enhed – helt i strid med ånden i Grundloven. - Desuden begrænser forslaget yderligere for indsigt i kalendere og i interne notater. Dette afspejler en syg kultur i centraladministrationen” (Åbenhedstinget).
I flg. Grundloven skal ALLE lovforslag gennem tre behandlinger i Folketinget. Forslagene skal grundigt behandles i udvalg, hvor borgerne kan komme til orde.

Men demokratiet og åbenhed, mister værdien, når de politiske beslutninger træffes, FØR lovforslaget fremsættes og UDEN at offentligheden får indblik heri. Herved reduceres offentlighedens indsigt i den politiske beslutningsproces. - Sager, afsløringer, aftaler osv. kan således hemmeligholdes som følge af mange begrænsninger af retten til aktindsigt.

”Der er en syg kultur omkring åbenhed i styrelser og ministerier. Vi fører en række prøvesager, fordi myndighederne er gået i baglås og gør alt for at hindre, at almindelige mennesker kan få de oplysninger, de har krav på....”, fastslår Nils Mulvad, lektor på Danmarks Medie- og Journalist højskole.

Dette sætter den demokratiske proces ud af spillet. Demokrati handler bl.a. om borgernes inddragelse – og derfor er det god skik, at alle lovforslag kommer til høring, INDEN de fremsættes. Dette er ikke sket omkring fremsættelse af offentlighedsloven.

Især §24 har været genstand for kritik fra flere sider. Redaktør på Information Christian Jensen udtaler, at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."[7]. - Professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet, Henning Jørgensen, mener at loven er "et demokratisk tilbageskridt". Og historieprofessor Poul Villaume anser, at forslaget ville kunne bremse hans egen forskning.[9]

Ulrik Dahlin har i dagbladet Information givet udtryk for den opfattelse, at der reelt kun er fem mindre fremskridt og til gengæld ni alvorlige tilbageskridt.[14][15] – Og i flg. mediejuristen på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen havde det endelige lovforslag, der blev fremlagt i Folketinget, udvandet de væsentlige udvidelser i borgernes rettigheder, som lovkommissionen havde foreslået. - Når det handler om substansen, fastholder offentlighedsloven en dansk tradition og kultur for lukkethed, som går helt tilbage enevældens tid. Jeg kender ikke andre demokratiske lande, der har så ringe vilkår på det her område. Det er meget problematisk, og det er i den grad på kant med de grundlæggende principper om magtens tredeling, når man fedter toppen af den udøvende magt og den lovgivende magt sammen i et lukket kredsløb. Det er i strid med internationale konventioner«, siger mediejuristen Oluf Jørgensen.

"Demokrati realiseres, når de få tjener de mange – ikke omvendt, når de mange tjener de få".

(Kilder: Slotsholmen svækker demokratiet« | Journalisten.dk
Ny offentlighedslov er alt for indviklet« | Journalisten.dk
Ny offentlighedslov bliver ikke sendt i høring | Journalisten.dk
Offentlighedsloven - Wikipedia, den frie encyklopædi
Ny offentlighedslov - Trædes demokratiet under fode?
Jurist: Ny lov er usædvanlig udemokratisk og meget trist
Grundlæggende demokratiske værdier er truet
Jurist: Ny lov giver spindoktorer frit spil | Information
Absurd lov vil mørklægge politikernes fejltrin
Ny offentlighedslov er på plads med en væsentlig ændring