Politiken-anmelder går i kødet på World Press Photo

I en anmeldelse i Politiken beskylder den danske fotograf Nicolai Howalt udstillingen for at være en tilbageskuende lukket klub.

I en anmeldelse i Politiken beskylder den danske fotograf Nicolai Howalt udstillingen for at være en tilbageskuende lukket klub.

Der bliver uddelt verbale tæsk til det fine fotograf-selskab i Politiken. I går bragte avisen en anmeldelse af World Press Photo-udstillingen i Politikens eget hus. Den er skrevet af fotograf Nicolai Howalt, der mildt sagt ikke er begejstret for det, han kalder "melodi grand prix for pressefotografer".

For det første er der gentagelserne. Nicolai Howalt remser en række motiver op, som også er at finde blandt tidligere års vindere af den prestigefyldte fotografpris: En kvinde uden næse, et flyvende dødt menneske og et brændende faldende menneske er bare nogle af eksemplerne.

Men ifølge Nicolai Howalt er det ikke bare de specifikke motiver, der går igen på vinderne af World Press Photo. Det er selve måden at tage billeder på, som han er træt af.

"Nok fortælles der historier, og mange af billederne er stærke, de er godt set, gode kompositioner, spektakulære, følelsesladede og dragende og næsten lækre trods deres grusomme og ofte chokerende motiv. Men billederne er alle lavet over den samme formel," skriver han og langer ud efter jagten på de groteske motiver:

"At fotograferne laver æstetik og smukke kompositioner over rædslerne, hjælper det måske lidt på vej, men det er ekstremt overfladisk, og så kommer det til at ligne absurd teater. Der ligger noget indbygget usmageligt i at æstetisere disse hændelser, og desværre lever mange af billederne kun via deres chokeffekter," skriver Nicolai Howalt i anmeldelsen i Politiken.

Han efterlyser udvikling og nytænkning inden for pressefotografiet og foreslår, at billeder taget med mobiltelefoner af almindelige mennesker bruges mere aktivt. De er der på det rette tidspunkt og kan komme ind i lukkede verdener, hvor pressefotografer ikke har adgang.

"Det er tankevækkende, at en organisation som World Press Photo ikke mener, at den billedstrøm har en rolle at spille. Men jeg formoder, at de ikke er med på udstillingen, fordi de billeder ikke er lavet af rigtige fotografer, med den rigtige titel i den rigtige klub," skriver Howalt.

1 Kommentar

Mads Nissen
31. OKTOBER 2011
Re: Politiken-anmelder går i kødet på World Press Photo
Fornyelse ja - men hvilken? Kritik af en sjusket kritik.

En af de mest interessante nyere kritik af World Press Photo (WPP), og fotobranchen i det hele taget, er af Stephen Mayes (Managing Director of VII Photo Agency, served as Jury Secretary for the WPP Awards from 2004-2009). Han gav talen ifm. prisoverrækkelsen for et par år siden.

Den kan høres her: http://www.lensculture.com/stephen-mayes.html

Han forholder sig til præcist de punkter konkurrencen typisk bliver angrebet for (blandt andet den megen vold, gentagelse af emnerne ect.).

Derudover: 
At WPP er en lukket klub, har jeg svært ved at tage helt seriøst. 

Udstillingen rejser hele verden rundt, rammer hundrede millioner af mennesker (!), WPP afholder workshop for begyndere og unge proffesionelle fra alle dele af verden, underviser børn, unge og meget meget mere. 

Tillad mig at skyde tilbage, og spørge hvor mange mennesker, der er har set fotoprojektet 'Herfra hvor vi står'? Et projekt som Howalt sammen med en lille gruppe kunstfotografer brugte 12 millioner kroner på.

Jrf. Stephen Mayes kritik tror jeg, at de fleste med en kærlighed til dokumentarfotografiet ønsker en stadig fornyelse af det visuelle sprog, og specielt af de emner der fotograferes.

Howalt, og tidl. også Das Büro's Ulrik Jantzen, har gentagne gange kritiseret dokumentarfotografiet voldsomt for ikke at forny sig. Fint, men hvor er det vi skal hen?

Tankevækkende er det, at de to herrer begge selv har forladt dokumentarfotografiet, for i stedet at lave iscenesat fotografi der bruger fotomanipulation. Dem om det, men iscenesættelse og photoshop-manipulation, er ikke en fornyelse af dokumentarfotografiet - det er en en nedbrydning.
 
Parentes bemærket er det desuden dårlig research at påstå, at der absolut ikke er fornyelse i WPP. Her er et par åbenlyse eksempler: 

Brug af google earth-billeder i år: http://www.worldpressphoto.org/photo/2011michaelwolfcis-hm-al?gallery=890 

Mærkelig iscenesat krigs-figur fotografi i 2008:
http://www.archive.worldpressphoto.org/search/layout/result/indeling/detailwpp/form/wpp/q/ishoofdafbeelding/true/trefwoord/photographer_formal/Li%20Jiejun
 
Dokumentarfotografiet, eller det kritiske journalistiske fotografi, er på mange måder under pres i Danmark. Udefra og indefra. Desværre sætter Howalt ikke fingeren på de ømme steder.


Kh. Mads Nissen 
Dokumentarfotograf

(Og ja, jeg har selv vundet en pris i World Press Photo i år, men det er altså ikke derfor jeg skriver.)