'Fleecetæppet.' Politiken.dk har afsløret et navn på en drink til DR Nyheders julefrokost på fredag ved hjælp af en intern mail. Det rejser spørgsmålet: Må Politiken bruge internt materiale som dokumentation i alle typer af historier?

Læs her, hvordan Politiken.dk dokumenterer sin afsløring via en mail fra DR Nyheders barchef, Claus Buhr, der også er studievært.
'Claus Buhr skriver i en mail til nyhedsjournalisterne, at årets hit allerede er fundet, nemlig drinken 'Fleecetæppet', som over 20 medarbejdere har foreslået. Navnet spiller på de cirka 125 fleece-tæpper fra Ikea, som er uddelt til de journalister, der arbejder i det utætte nyhedshus i DR Byen, som politiken.dk har beskrevet i flere artikler.'

En på overfladen harmløs og sjov lille artikel fra Politiken.dk. Sikken frisk og karsk tilgang man på Rådhuspladsen har til andre mediers interne mails.

Artiklen får mig imidlertid til at komme i tvivl om Politikens redaktionelle linje i forhold til at referere interne diskussioner og mails. Da vi her på Journalisten i begyndelsen af november skrev om Politikens intense og seriøse interne debat om avisens redaktionelle linje, fik vi efterfølgende verbale tæsk. Ansvarshavende redaktør Tøger Seidenfaden udtalte sig alvorligt til Berlingske Tidende om, at intern debat bør holdes internt.

Ikke mindst flere af Politikens medarbejdere var stærkt forargede og brugte hårde ord. Der var tale om journalistisk dovenskab af værste skuffe. Medarbejdere skrev i ramme alvor, at referater af intern debat svarede til aflytning og skjult kamera – 'den dybdeborende journalistiks tungeste skyts'. Eller som en kulturjournalist valgte at formulere det: 'Det er en journalistisk metode, der ligger ud over det sædvanlige alment anerkendte journalistiske værktøjssæt. Og som de færreste finder legitim – udover når helt særlige grunde taler for. Afsløring af magtmisbrug begået af folk, der forvalter andre menneskers penge og skæbne på et politisk mandat eksempelvis.'

Det er selvfølgelig noget vrøvl, fordi der er enorm forskel på ulovlig aflytning og så muligheden for, at pressen i et demokratisk samfund bruger lækkede informationer. Så jeg kan ikke blive forarget over Politikens sjove lille historie. Kun forundret.

Navnet på en drink til en julefrokost kaster vel ikke ligefrem lys over magtmisbrug begået af folk, der forvalter andres penge? Der er ikke engang tale om en engangsforeteelse fra Politiken.dk's side. Også historien om, at medarbejderne frøs i DRs nye bygninger og fik udleveret tæpper byggede på en intern mail. En interessant historie, men vel næppe heller om magtmisbrug?

Sagen rejser nogle spørgsmål til ansvarshavende redaktør Tøger Seidenfaden. Må Politiken.dk i sin redaktionelle linje være langt mere tabloid og hårdtslående end papiravisen? Har Politiken.dk afsøgt alle muligheder for at få Claus Buhr eller andre til at gå til citat, før man bruger det, man på Politiken åbenbart selv betegner som en 'ekstraordinær researchmetode'? Findes der en nedre grænse for, hvor små emner må være, før man bruger interne mails?

Eller er der bare tale om god gammeldags dobbeltmoral, hvor Politiken har to målestokke. En for klagesager over andre og en tilsyneladende grænseløs for egne historier?

Man sporer ingen speciel hensynsfuldhed over for DR i den afsluttende opfordring til læserne om at deltage i løjerne:
'Men her på politiken.dk mener vi, det er unfair, at navnelegen skal være forbeholdt DR's egne ansatte. Vi vil også have vores og læsernes forslag med i puljen: Hvad med en 'Plummer & Coke' for eksempel? Eller en 'Lille Menneskechef – fald død om'? Vrid hjernen og kom med dit eget bud på en skæg DR-drink i boksen nedenfor.
Men husk den gode tone.'
Tak for det gode råd.