Politiformand: Pressen har kørt en hetz mod politiet

Formand i Politiforbundet Claus Oxfeldt kalder de sidste mange års mediedækning af gadekampene den 18. maj 1993 for  ”en heksejagt mod politiet”. Poul Madsen fra Ekstra Bladet: ”Lad os nu i stedet fokusere på, hvad der egentlig skete”
  • Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
    Politiformand Claus Oxfeldt mener, at medierne har kørt hetz mod politiet med deres dækning af urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.
18.05.2018 · 15:57

Claus Oxfeldt, formand i Politiforbundet, kalder 25 års mediedækning af urolighederne i forbindelse med folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen for ”en heksejagt mod politiet”.

”Det startede med, at alle syntes, det havde været godt politiarbejde,” siger han.

Han fortæller, at både daværende justitsminister Erling Olsen og daværende statsminister Poul Nyrup offentligt sagde, at der havde været tale om meget professionelt politiarbejde.

”Men pludselig begyndte det at køre i medierne, om der overhovedet var hjemmel til at trække skydevåben,” siger han.

Politiet affyrede 113 skud, og 11 demonstranter blev efterfølgende behandlet for skudsår.

Hetz mod enkelte politibetjente

Claus Oxfeldt beskriver i en video på Politiforbundets Facebook-side, hvordan pressen stod for en ”hetz”. Over for Journalisten beskriver han, hvordan enkelte betjente blev udstillet i medierne med navn og billede.

Han henviser til DR2 dokumentaren ”Skydeordren der blev væk”, der blev sendt i går, torsdag.

Blandt dokumentarens mange billeder af gamle avisudklip er en artikel fra Ekstra Bladet med rubrikken ”Politikrigeren” og et stort billede af daværende betjent Flemming Sloth Andersen, der medvirkede i DR2-udsendelsen. Ekstra Bladet er netop et af de medier, Claus Oxfeldt kritiserer for dækningen af den 18. maj 1993.

"Det er jo ikke i orden at udstille enkelte politibetjente på den måde. Indsatsen den dag jo var et samarbejde mellem en masse politifolk," siger Claus Oxfeldt.

Ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, er selvsagt ikke ansvarlig for datidens mediedækning, men han siger om billedet:

”Hvis Ekstra Bladet bringer billede og navn på denne her person, så formoder jeg, at man efter en grundig research har fundet ud af, at han spiller en afgørende rolle.”

Den ansvarshavende chefredaktør kalder i samme åndedrag Claus Oxfeldts kritik ”hul” og henviser til, at Politiforbundets formand er fagforeningsmand og derfor skal snakke på vegne af sine politifolk.

”Lad os nu i stedet fokusere på, hvad der egentligt skete. Det må handle om, at vi får opklaret denne her sag fra 18. maj 1993. Hvorfor blev der skudt, og hvad skete der egentligt?” siger ansvarshavende chefredaktør.

En heksejagt

Claus Oxfeldt var ikke at finde på Nørrebro den nat for 25 år siden, men han arbejdede i politiet. Han erkender derfor, at han ikke er i stand til at være helt objektiv.

”Jeg var jo også selv meget følelsesmæssigt påvirket af det dengang. Men oplevelsen hos os alle sammen var, at det var en heksejagt mod politiet i medierne,” siger han.

Han mener, at mediedækningen var usmagelig, og at offentligheden ikke skulle have set billeder af politimænd, der sad grædende og var smadrede af brosten.

Men, Claus Oxfeldt, gav det ikke netop en større sympati for politibetjentene, hvis befolkningen så de billeder?

”Måske. Men det havde en tendens af at være underholdning. Det var dybt tragisk, og det har ændret politifolks liv. Der er en, der har begået selvmord, og mange har fået PTSD. Jeg synes, det var usmageligt, for det var jo krigslignende tilstande og et mirakel, at ingen døde,” siger han.

Poul Madsen mener omvendt, at offentligheden netop skal have lov at se den slags billeder.  

”Når vi går ud og dækker en begivenhed, hvor der for eksempel er tale om en masse vold, skal der jo selvfølgelig være et hensyn til det enkelte individ. Men der skal også være en hensyn til offentligheden. Det er jo vigtigt, at befolkningen får et indblik i, hvor voldsomt det er,” siger han.

Mere tilsløring

Chefredaktøren fra Ekstra Bladet er dog enig med Claus Oxfeldt i, at medier i nogle tilfælde har et stort ansvar for at sløre folks identitet.

”Vi masker flere nu i dag end for 10-15 år siden. Og hvis man som politimand medvirker i noget så voldsomt som den demonstration har man også på et eller andet plan krav på beskyttelse. Men hvis det er en person, der er ansvarlig for en beslutning, er der mindre krav om beskyttelse. Jo højere i hierarkiet – jo mindre beskyttelse i medierne må man forvente,” siger Poul Madsen.

 

 

Kommentar

19/05/2018 - 10:29

Steen Ole Rasmussen

I det her tilfælde ligger skylden for mediernes let forståelige med ubegrundede dæmonisering af menige politifolks anvendelse af skydevåben mod de demonstrerende menneskemasser i DK 18.maj 1993 primært på Københavns politiledelses side.

De følgende undersøgelser/kommissioner af hændelsesforløbet kan ikke beskrives som andet end fake, da de med intention har dækket over, at en delingsfører afgav skydeordre i den famøse situation, hvilket politiledelsen og de såkaldte undersøgere med fuldt overlæg har fortiet ind til nu, hvor den, der har lidt suverænt mest under medier og folks misfunderede forargelse, har afsløret løgnerne i toppen af samfundet.

Igen må man sige, at viljen til sandhed i medierne, den sunde kritiske fornuft, ikke har været der, i hvert fald ikke med rettidig omhu.

Claus Oxfeldt virker uinteresseret i at tale om den rigtige ansvarsfordeling i forhold til den ubegrundede dæmonisering af menige politifolks handlinger d.18 maj 93.

Derfor er artiklen pseudo.

20/05/2018 - 20:42

Emil Eiberg-Jensen

Det er i dag,
let for fx DR journalister at analysere deres billedmateriale på PC,
og tælle,
og identificere,
de personer som kastede brosten mod politiet den 18. maj 1993.


DR journalister kan også rekonstruere kast med brosten,
og bedømme den virkning som kastede brosten har mod menneskekroppe,
og mod menneskehoveder,
- hvilket var de mål som brostens kasterne sigtede på.

Tiden er kommet til at de Danske medier får rettet deres undersøgelser ind på volds forbryderne fra 18. maj 1993.

Seneste jobopslag

Robotredaktør - Odense

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 15.04

Digital udvikler og producent til Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 30.03

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03