Københavns Politi overvejer at indføre nye retningslinjer for mediernes brug af overvågningsvideo, efter en mor flere gange har set tv-billeder af sin søns overfald. Medierne er ikke fintfølende nok, siger kommunikationschef til Journalisten.dk

»Hvor mange gange skal jeg se min søn blive overfaldet på tv?«

Det spurgte debattøren Marianne Knorr om i et indlæg på Politiken.dk mandag. Hendes søn var blevet overfaldet på Strøget i København. Sagen blev senere opklaret, blandt andet ved hjælp af overvågningsbilleder. Men pludseligt begynder disse overvågningsvideoen at dukke op i krimiprogrammer på Kanal 5, i videoer på nettet på blandt andet ekstrabladet.dk og senest i et indslag på TV2/Lorry i sidste uge.

»Hvad er egentlig den dybere årsag til, at politiet, som vi alle sammen burde have tillid til, bare sådan uden videre udleverer disse videoer uden at spørge ofrene, evt. gerningsmænd og andre implicerede om lov til det?« spurgte Marianne Knorr i debatindlægget.

»Vi har stor forståelse for, at en forurettet eller de pårørende ikke bryder sig om at se disse billeder. Og det er rigtig ærgerligt, at den forurettedes mor i den givne sag er blevet ked af det,« siger Jens Harder Højbjerg, kommunikationschef i Københavns Politi, til Journalisten.dk.

»Det er heldigvis meget sjældent, vi oplever denne kritik, og vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det. Hensynet til den forurettede står altid forrest i sådan en sag,« «

Når politiet udleverer materiale som i denne sag, skal man sikre sig, at billederne er retvisende, ikke krænkende og ordentligt sløret, fortæller Jens Harder Højbjerg. Men de implicerede vil ofte kunne genkende sig selv på billederne. Det er et dilemma, for det er vigtigt for politiet at kunne dele ting med offentligheden.

»Nogle gange skrider vi til at offentliggøre overvågningsbilleder, hvis det kan gavne. Det kan være, vi skal bruge mediernes hjælp til en efterlysning, eller det kunne være, vi skulle advare mod lommetyveri og blev nødt til at vise, hvordan en lommetyv arbejder. I sådanne tilfælde kan vi blive nødt til at offentliggøre overvågningsbilleder,« siger Jens Harder Højbjerg.

Visse dele af politiets arbejde med medierne er allerede reguleret. Hvis politiet for eksempel tager et medie med på bagsædet i politibilen, og journalisten skal dække politiets arbejde, så er det reguleret af en standardkontrakt. Det betyder, at alle medvirkende skal give sin samtykke, man må ikke filme på privat grund og politiet har ret til gennemsyn, hvor de kan klippe kompromitterende ting ud.

Men når Københavns Politi udleverer overvågningsbilleder til medierne, er der ikke kontrakter og fastlagte retningslinjer. Det ændrer sig måske i fremtiden.

»Vi har taget kritikken til os og overvejer, om vi kan sætte nogle klausuler på, når vi sender billeder som disse ud til medierne. Vi kunne for eksempel anmode om, at medierne kun benytter billederne i en konkret anledning og derefter fjerner dem fra arkivet. Men det er ikke en let opgave at udforme sådanne retningslinjer, for vi respekterer, at medierne vil undgå enhver form for regulering,« siger Jens Harder Højbjerg til Journalisten.dk.

»En del af problemet kunne måske undgås, hvis medierne holdt sig lidt tilbage med at benytte disse billeder i markedsføringen af sig selv og deres programmer, og hvis medierne selv havde finfølelse nok til at sige, at "klip som dette her vil ikke blive brugt igen, og vi vil ikke lægge billederne ud på nettet". Og så i øvrigt prøve at gøre det godt igen, hvis ofre eller pårørende føler sig krænket, for eksempel ved at fjerne billederne fra nettet.«