De originale lyd- og billedoptagelser fra dokumentaren "Prostitutionens Bagmænd" bliver i DR. Retten slog endnu en gang fast, at politiet ikke har ret til at få udleveret optagelserne.
Efter programmet "Prostitutionens Bagmænd" blev sendt på DR1 19. maj, sigtede anklagemyndigheden en af personerne i udsendelsen for skattesvindel og medvirken til rufferi. Politiet krævede derfor at få udleveret råbåndene.
Det nægtede DR, da en af de medvirkende journalister var blevet lovet fuld anonymitet for at kunne infiltrere prostitutionsmiljøet.
Sagen skulle afgøres i retten, men Østre Landsret fandt ikke, at der lå tilstrækkelige oplysninger om råbåndenes betydning for opklaringsarbejdet. Oveni ville den medvirkende journalists identitet kunne afsløres af råbåndene.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.