search

Politiet? De begår også fejl

SPROGLIGT. Tak for indslaget til Sprogpolitiet, som gang på gang tager fat på relevante problemer - senest den udbredte fejl at sige og skrive 'omkring', når man mener '

SPROGLIGT. Tak for indslaget til Sprogpolitiet, som gang på gang tager fat på relevante problemer – senest den udbredte fejl at sige og skrive 'omkring', når man mener 'om'. Klø endelig på med klummen!
Og så et forslag: Var det ikke en ide at tage fat på et andet udbredt problem, nemlig det klassiske "politiet, de …"? Igen og igen – og så lige en gang til – ser og hører man journalister og andre danskere referere til institutioner, virksomheder, foreninger og lignende i flertal. Faktisk er det så udbredt, at selv Sprogpolitiet plumpede i i seneste klumme:
"Svært skal det imidlertid være for Lokalavisen Sydvestvendsyssel at undskylde at de …", stod der således. Berettiger det ikke en påtale, hr. betjent?

David Arnholm, områderedaktør,
DAGBLADET Ringsted

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen