»Jeg viste ham mit pressekort og sagde, at jeg skulle fotografere og havde lov til at være her. Han reagerede ved at flå min gasmaske af og smide den hen ad gaden, så den gik i stykker.«

Sådan var en af B.T.-fotograf Niels Meilvangs oplevelser, da han i marts blev sendt på gaden for at fotografere demonstrationerne i forbindelse med politiets rydning af Ungdomshuset på Jagtvej.
Nu kommer Niels Meilvangs oplevelse sammen med en række andre hændelser på bordet ved et møde mellem Dansk Journalistforbund og ledelsen af Københavns Politi.
»En række fotografer har været ude for episoder, og vi har også medlemmer, der er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med deres arbejde,« fortæller DJs chefjurist Anne Louise Schelin.
Hun vil tage de indsamlede sager med til mødet med politi-ledelsen som eksempler på det, hun oplever som en dalende respekt for pressens arbejde fra politiets side.
»Vi mødes en gang om året. Sidste år fortalte vi, at lunten er blevet kortere hos politiet. Det ville de gøre noget ved. Men jeg kan konstatere, at det ikke er blevet bedre,« siger Anne Louise Schelin.
Den dårligere behandling af pressen bliver bekræftet af flere fotografer. Thomas Sjørup fra Ekstra Bladet oplever politiets opførsel som bevidste småchikanerier.
»Når man fotograferer, stiller de sig bevidst hen foran kameraet, og hvis man brokker sig, bliver man truet med anholdelse,« fortæller han.

MEN HOS POLITIET forstår man ikke, at pressen føler sig dårligt behandlet.
»Det kan jeg slet ikke følge. Hverken i det daglige arbejde eller generelt. Og jeg synes aldrig, jeg har set så mange billeder og så stor mediedækning som i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset,« siger Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen.
Hun understreger, at det står som fast punkt i alle operationsplaner, at pressen skal have adgang, med mindre det forstyrrer politiets arbejde.
Men den virkelighed, Thomas Sjørup oplever, ser anderledes ud.
»Engang fik vi normalt adgang bag afspærringerne. Nu gør vi det aldrig. Heller ikke ved ulykker og brande, hvor jeg har oplevet at blive sendt længere væk end de almindelige tilskuere,« siger han.
Vicepoliti-inspektør Flemming Steen Munk var selv på gaden ved rydningen af Ungdomshuset, og som han ser det, ligger problemet i det store presseopbud.
»Der er jo simpelthen et presseopbud – eller en tilstedeværelse af folk med pressekort, det er måske en bedre beskrivelse – hver gang der bliver sluppet en vind i det her samfund. Og det gør, at man er nødt til at sætte nogle begrænsninger,« siger han.
I forbindelse med urolighederne udtalte chefpoliti-inspektør Per Larsen, at man var glad for pressefotograferne, fordi man kunne bruge deres billeder til at sigte folk. Det var ikke noget, der gjorde det nemmere at være fotograf.
»Han kunne lige så godt have givet os en skydeskive i panden. Det ødelægger om noget vores arbejdsforhold, og det ved han godt. Den aften var vi jaget vildt,« siger Thomas Sjørup.
I dag beklager Per Larsen konsekvenserne af sin udtalelse.
»Jeg var ikke bevidst om, hvad det kunne medføre, og da jeg blev gjort opmærksom på det, begyndte jeg også at holde min kæft. Det er klart, at vi ikke skal udsætte pressefotograferne for større fare end højst nødvendigt,« siger Per Larsen.