Midt under klimatopmødet har det danske Politi taget nye metoder i brug. I mindst tre tilfælde er telefonsamtaler mellem klimaaktivister og danske journalister blvet aflyttet. "Jeg har ikke kendskab til, at det er sket tidligere," siger mediejurist Oluf Jørgensen til Politiken.dk.
Ifølge Politikens hjemmeside er det Oluf Jørgensens opfattelse, at Københavns Politi har rettet et alvorligt angreb på pressefriheden og journalisters kildebeskyttelse.
Han kritiserer blandt andet, at politianklageren i går i et grundlovsforhør af to talspersoner fra Climate Justice Action (CJA) fremlagde detaljerede referater af aktivisternes aflyttede samtaler med journalister.
"Det er et meget alvorligt angreb på pressefriheden og kildebeskyttelsen," siger Oluf Jørgensen til Politiken.dk.
Han påpeger videre, at når samtaler med journalister lægges frem i retten som bevis, så er det en omgåelse af kildebeskyttelsen, som ellers er sikret i retsplejeloven.
Læs hele artikelen her:
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og jeg forstår ganske enkelt ikke din argumentation om, at bare fordi samtaler er fremlagt som bevismateriale før, så er det jo helt okay at gøre det.
Hej igen,
Det er sådan set heller ikke min argumentation. Men man kunne få den opfattelse af dine tidligere indlæg, at det er første gang, det går op for dig at journalister bliver aflyttet når de snakker med følsomme kilder - og at det måske er i det lys, man skal se din og andres forargelse.
Det er nok også lidt vigtigt, det går op for de mange velmenende mennesker, der deltager i og støtter klima-aktionerne, at det i anklagemyndighedens og politiets øjne - og måske også i sidste ende i domstolenes øjne - er en ret grov forbrydelse at opfordre til vold mod politiet.
I lovens øjne er der altså ikke den store forskel på om man slår på en politimand, fordi han vil stoppe én fra at begå bankrøveri eller fordi man vil gøre noget for klimaet.
vh Chr. Barfoed, B.T.
Jeg er heldigvis heller ikke politiker. Jeg er bare bekymret over de konstante forsøg på at underminere pressens arbejdsvilkår. Og jeg forstår ganske enkelt ikke din argumentation om, at bare fordi samtaler er fremlagt som bevismateriale før, så er det jo helt okay at gøre det.
Jeg er som før nævnt fuldstændig enig med dig i, at journalister også selv har et ansvar. Men det kan og bør ikke kun være journalisternes ansvar, at folk kan tale fortroligt med en journalist uden at risikere at høre det gengivet i retten. Hvis det i dine øjne er en skåltale, tjah - så er du til andre (og kedeligere) fester, en jeg er til.
Venligst,
Susanne Sayers
Hej igen,
Jeg har meget lidt lyst til at bevæge mig ind i en detaljeret diskussion af de politiske aspekter af det her - jeg er journalist og ikke politiker.
Men jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er "småforbrydelser", talsmændene for Climate Justice risikerer at blive tiltalt for.
Og man er altså meget naiv, hvis man ikke som journalist er klar over og accepterer at man risikerer at blive overvåget i et eller andet omfang, når snakker i telefon med følsomme kilder.
Og enhver kan regne ud, at telefonaflytninger med journalister som den ene part garanteret er blevet fremlagt i lukkede retsmøder tusinde gange før, det er bare (så vidt jeg ved) første gang, en forsvarer fortæller om det bagefter (og tak for det, i øvrigt :-))
Kildebeskyttelsen vil pr. defintion altid være under pres fra myndighedernes side - det er i mange tilfælde deres job.
Vores job er at modstå presset uden at holde fanfareagtige skåltaler og råbe "ulven kommer" til politikerne hver gang den kommer under en smule pres. Så er chancen for de gider lytte til os, når den virkelig er truet, større.
vh Chr. Barfoed B.T.
Christian, selvfølgelig er det altid journalistens ansvar at sikre kildebeskyttelsen. Men det er ikke KUN journalistens ansvar. Hvis samfundet mener ytrings- og pressefriheden alvorligt, så skal rammerne for at opfylde den også være til stede. Blandt andet derfor indgår kildebeskyttelsen direkte i retsplejeloven. Det er en af hjørnestenene i pressefriheden.
I den bedste af alle verdener mødtes kilder og journalister ansigt til ansigt, men vi er altså i et moderne samfund, hvor kommunikation foregår på mange platforme. Vi kan få en opdeling, hvor ukontroversielle kilder kun er en e-mail, chat eller en telefonsamtale væk, mens mennesker med mere kontroversielle synspunkter bliver for besværlige at kontakte, hvis vi skal mødes under fire øjne hver gang. Kilden kunne jo befinde sig flere timers køretur væk.
Det er ganske enkelt ikke rimeligt at afskære en gruppe fra at komme til orde på samme vilkår som alle andre. Igen - vi taler kke om mennesker, der planlægger terror, mord eller andet. Ifølge bestemmelserne i loven kan kildebeskyttelsen i forvejen tilsidesættes, når det handler om forbrydelser med en straframme på mindst fire år. Vi har altså gang i, at kildebeskyttelsen fejes væk for at dokumentere småforbrydelser.
Så jo, det her er problematisk. Uanset om man er chef i mediebranchen, journalist, kilde - eller bare interesseret i at demokratiet fungerer.
Venligst,
Susanne Sayers
Hej,
Uden at jeg skal tage stilling til det politiske og juridiske i den her sag, er det i sidste ende hverken politikeres, politiets, anklagemyndighedens eller en dommers ansvar at sikre kildebeskyttelsen i forhold til vores kilder - det journalisten og hendes/hans medies ansvar.
Og hvis man skal snakke med en kilde om ting, der kan kompromittere kildens sikkerhed på nogen måde, er det nok en god idé at undlade at gøre det pr. telefon eller mail, men på god gammeldags maner møde kilden personligt.
Også selv om det måtte være besværligt med den økonomiske og ressource-mæssige virkelighed p.t. på mange danske medier.
vh Christian Barfoed, (ikke chef for noget - men aktiv journalist på B.T. i snart så mange år, at jeg næsten ikke kan huske hvor mange :-)
Flere