»Vi må åbent sige, at der er en risiko for, at materialet er skaffet ulovligt. Men vi synes, historien er så vigtig, at det vejer tungere,« siger Politikens graverchef, John Hansen, der er blevet politianmeldt af højrenetværket ORG for hacking.
Politiken afslørede på forsiden onsdag et hemmeligt netværk på den politiske højrefløj, ORG. Afsløringen bygger på materiale, som Politiken har fået fra et andet netværk – REDOX. REDOX er et venstreorienteret netværk, der overvåger den yderste højrefløj.
Men hvordan tør Politiken stole på materialet? Vi har spurgt John Hansen, der leder gravergruppen og sammen med to kolleger står bag historien.
Politiken har blandt andet fået en større html-fil med indhold fra ORG's interne og lukkede debatforum på internettet.
I har lavet stikprøver i materialet for at finde ud af, om det er autentisk. Hvilke overvejelser har du haft om, hvorvidt I kunne stole på, at materialet er ægte?
»Jeg var meget skeptisk over for det. Mig bekendt kunne den html-fil, vi fik, sagtens have været fabrikeret helt fra bunden. Jeg er ikke ekspert, men det tror jeg godt kunne lade sig gøre. Det var heller ikke til at vide, om REDOX havde pillet noget ud. Jeg ved jo, at REDOX har en dagsorden med det, de gør: De vil skade højrefløjen. Måske er det deres strategi, at offentliggørelse afvæbner sådan en gruppe,« siger John Hansen til Journalisten.dk.
Hvad gjorde I for at verificere materialet?
»Vi prøvede blandt andet at kigge på nogle af de begivenheder, der var beskrevet på det her forum. Havde de fundet sted, og passede de med de billeder, vi kunne finde? Var det de rigtige personer på billederne? Der var for eksempel omtalt en politiaktion, hvor medlemmer af ORG var til stede. Der passede både begivenhed og dato.«
Men I kan vel ikke tjekke udsagn i forummet på basis af alment tilgængelig information om en politiaktion ..?
»Nej, vi havde også nogen, der så på materialet og bekræftede, at det var autentisk. Det kan jeg ikke komme nærmere ind på, og det har vi slet ikke brugt i artiklerne.«
John Hansen fik også indirekte bekræftet oplysningerne via ORG's formand, Jesper Nielsen.
»Jeg var ovre og besøge ORG's formand. I starten afviste han blankt at vide noget som helst om ORG, og vi måtte have fået fat i den forkerte 'Jesper Nielsen'. Men senere indvilger han i, at jeg kan komme over til ham og vise ham eksempler på det materiale, vi har. Da han ser brudstykker af det, siger han: "Det der er stjålet fra os." Det er en verifikation af, at det er ægte. Jesper Nielsen siger også, at materialet kan stamme fra et hackerangreb.«
Html-udskrifter fra et lukket internetforum kan godt virke som en mistænkelig pakke at få. Hvordan sikrede I jer, at det ikke var skaffet ulovligt?
»Det har vi ikke kunnet sikre os. Men vi har spurgt REDOX. De siger, at det er en insider, der har haft adgang til forummet. Den forklaring styrkes af, at vi har fået en masse materiale, der ikke lå på forummet, som angiveligt er fra samme kilde. Fysiske dokumenter og fotos, der ikke har ligget på forummet.«
De tre journalister bag historien er i dag blevet meldt til politiet af personer i ORG. Det samme er chefredaktør Bo Lidegaard. ORG mener blandt andet, at et billede, hvor medlemmer brænder en mørklødet dukke i en skov, kun kan være skaffet via hacking, skriver B.T. i dag.
Hvor kommer det billede fra?
»Ifølge vores oplysninger er det fra den insidekilde, der har haft normal adgang til billedet. Men det har vi ikke haft mulighed for at efterprøve. REDOX har selvfølgelig ikke villet fortælle os, hvem der var deres kilde, ligesom vi ikke ville fortælle nogen, hvem der er vores kilder.«
Hvilke forholdsregler og principper har I på Politiken i forhold til, at førstehåndskilden er anonym, og I kun kender andenhåndskilden?
»Det er vi ekstremt skeptiske over for. Men tilliden bunder også i, at vi har talt med REDOX over lang tid. Så får man også et indtryk af, om de arbejder seriøst. Jeg må sige, at de har virket enormt lødige. Når vi har spurgt efter mere dokumentation, har de skaffet det. Men principielt er det da et problem,« siger John Hansen.
Han understreger, at Politiken grundigt overvejede betænkelighederne i forhold til historiens væsentlighed.
»Vi må åbent sige, at der er en risiko for, at materialet er skaffet ulovligt. Men vi synes, historien er så vigtig, at det vejer tungere. Hvis det var historien om, at en skuespiller har skændtes med sin kone, så havde vi ikke bragt den,« siger han.
I har fået overdraget enormt meget materiale. Hvorfor vælger I ikke en løsning, hvor I lægger dokumentation frem, eksempelvis fra debatforummet? Så kan læserne selv forholde sig til materialet.
»Det syntes vi ville være uansvarligt. Vi har kun brugt de ting, vi selv har forsøgt at efterprøve, og hvor vi har forsøgt at foreholde de mennesker, det handler om, sagens sammenhæng. Vi er ikke til Julian Assange-tilgangen om, at alt skal offentliggøres. Den digitale virkelighed giver mulighed for at samle urimeligt meget information, og vi kunne ende med at offentliggøre en masse ting, vi ikke selv ved, hvad er.«
Ville I have gjort det samme, hvis et højreorienteret netværk kom og afleverede en stak papirer om et hemmeligt netværk på venstrefløjen?
»Ja, det tror jeg. Teoretisk set ville det være lige så interessant, og vi ville være præcist lige så skeptiske. Nu er jeg ikke forsker, men så vidt jeg har erfaret i min research, så minder de to yderfløje rimeligt meget om hinanden. De er begge villige til at gå til kanten af loven for at overvåge hinanden, og der er voldelige tendenser på begge sider.«
John Hansen beskrev selv i sidehistorien 'Sådan har vi gjort' i Politiken onsdag nogle af de etiske overvejelser.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg vil være meget mere tryg ved at pressen og journalister ikke er venstreorienterede den dag, der kommer en tilsvarende historie om de venstreradikale. De har været meget mere i fokus og lavet mere ballade men der er endnu ikke ét medie som har trukket bukserne af dem og fortalt hvem der egentlig sidder bagved og orkestrerer volden og hvem der støtter den.
Det er i den grad fint at der kommer spotlys på de ekstreme mennesker som ødelægger vore samfund. Men det skal sgu være alle. Der hersker en misforståelse om at de venstreradikale ekstremister kæmper for en bedre sag, og at deres antidemokratiske metoder er mere acceptable end andres. I Storbritannien er der i modsætning til DK ingen forståelse eller imødekommenhed over for tilsvarende ballademagere og amokløbende gakkelakkere, hverken i medierne eller hos politikere, uanset partifarve.