search

Politianmeldelse om svinehistorie

På den ene side: Potentielt livstruende infektioner med bylder, sår og isolation af patienter i månedsvis. Infektionerne kan ikke behandles på almindelig vis, for smitten er hoppet fra svin til mennesker og bakterierne er på grund af de mange antibiotika, svinene er blevet fodret med, resistente mod behandling.

På den ene side: Potentielt livstruende infektioner med bylder, sår og isolation af patienter i månedsvis. Infektionerne kan ikke behandles på almindelig vis, for smitten er hoppet fra svin til mennesker og bakterierne er på grund af de mange antibiotika, svinene er blevet fodret med, resistente mod behandling.

På den anden side er der offentlige regler om at registrere smittebærerne og årsagerne – og indrapporteringer, der bliver arkiveret og hemmeligholdt.

Det var udgangspunktet, da Kjeld Hansen og Nils Mulvad begyndte at researche MSRA-bakterier i 2009. Bakterierne bliver problematiske, når de er resistente overfor antibiotika. De kan smitte fra svin til mennesker. Historierne har været offentliggjort på Åbenhedstinget og i samarbejde med P1 Dokumentar og er blevet citeret bredt i danske medier.

Nu har Sundhedsstyrelsen indgivet politianmeldelse, og politiet har afhørt Nils Mulvad torsdag sidste uge.

Sundhedsstyrelsen er en af de myndigheder, der er sat til at kontrollere og i givet fald bekæmpe MRSA-bakterierne, så de ikke bliver farlige for mennesker.  Det sker i samarbejde med andre myndigheder, blandt andet veterinærmyndigheder og Statens Seruminstitut. Kun Sundhedsstyrelsen, dvs. embedslæger i regionerne samt Statens Seruminstitut kender de anmeldte tilfælde hos mennesker. Formålet med meldepligten, der blev indført i 2006, er dels at kunne tage hånd om de enkelte patienter, dels at kunne følge udviklingen på landsplan.

Afslag efter afslag

Nils Mulvad og Kjeld Hansen har forsøgt at få adgang til oplysningerne om MRSA-indberetningerne hos både Sundhedsstyrelsen og hos regionernes embedslæger, men forgæves. De beretter om enslydende afslag fra alle sider. Også Statens Seruminstitut afviste aktindsigten.

Den 21. oktober kunne Hansen og Mulvad offentliggøre en artikel med nye oplysninger. Under rubrikken ”Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år – Hemmeligholdelse i sundhedssektoren umuliggør effektiv bekæmpelse af bylder og betændte sår på grund af svine-MRSA” fremlagde Åbenhedstinget nye oplysninger om den farlige smitte, samt navne på en række agrovirksomheder, der var inficeret. Disse oplysninger havde de fået via en sundhedsfaglig kilde, de ikke kan oplyse om.

Den 27. oktober modtog Nils Mulvad et brev fra Sundhedsstyrelsen, hvor han – som redaktør af Åbenhedstinget – blev bedt om at fjerne dele af artiklen, som indeholdt helbredsoplysninger om navngivne personer. ”Såfremt der ikke foreligger samtykke fra de omhandlede personer til den aktuelle videregivelse af deres helbredsoplysninger, skal Sundhedsstyrelsen henstille at disse oplysninger straks fjernes fra hjemmesiden,” hedder det i brevet til Nils Mulvad.

I samarbejde med Kjeld Hansen valgte Nils Mulvad at anonymisere oplysningerne i artiklen, så den derefter kun indeholdt navnene på agrovirksomhederne, og han sendte Sundhedsstyrelsen en mail om, at det var sket. Der kom i første omgang ikke nogen reaktion. Den kom først lidt senere – da Sundhedsstyrelsen meldte sagen til politiet. Der er ikke rejst nogen sigtelse, men politiet undersøger sagen – og kontaktede Nils Mulvad sidste uge.

Henrik L. Hansen, der er ledende embedslæge i Region Syddanmark, siger til Journalisten.dk, at han ikke har hørt fra Nils Mulvad om, at siden skulle være rettet. Han kan se, at der er redigeret i oplysningerne i den omstridte artikel. ”Den er redigeret, men der er stadig personhenførbare oplysninger, som strider imod dansk lovgivning,” siger han.

”Jeg blev afhørt torsdag klokken ni telefonisk, fordi politiet havde modtaget en anmeldelse fra Sundhedsstyrelsen,” beretter Nils Mulvad. Han fik at vide, at der var to problemer, nemlig at nogen måtte have overtrådt sin tavshedspligt, og at Åbenhedstinget havde viderebragt private sundhedsoplysninger.

Nils Mulvad har i denne sag rollen som ansvarshavende redaktør, mens Kjeld Hansen står som journalisten, der har skrevet artiklen. Nils Mulvad kunne ikke få oplysninger om en konkret lovmæssig ramme, da han talte med politiet, fortæller han.

”Helt generelt er vores offentliggørelse jo ikke rettet mod private personers sundhedsoplysninger. De handler om at skabe opmærksomhed om MRSA og få sundhedsmyndighederne til at tage det alvorligt, bl.a. at advare folk mod at besøge inficerede agrovirksomheder. Derfor er det helt sygt, at Sundhedsstyrelsen ikke kan finde på andet end at anmelde Åbenhedstinget. De burde tage den sundhedsforebyggende opgave alvorligt,” mener Nils Mulvad.

”Jeg håber ikke, at vi på noget punkt er gået over stregen med private sundhedsoplysninger. Det er svært stof for os. Og hvis der er, vil jeg være glad for at få det oplyst, så vi kan få det stoppet og undgå det i fremtiden. Men jeg har intet hørt fra Sundhedsstyrelsen efter at vi rettede siden til,” siger han.

”Vi er konsekvent gået efter de inficerede agrovirksomheder, der har en eller flere ansatte, fordi der er en særlig problematik her,” siger Kjeld Hansen. Disse virksomheder er forpligtede til at fortælle jobsøgende om arbejdspladsen – også om sundhedsrisici – gennem den såkaldte APV, en lovpligtig arbejdspladsvurdering, men det er der angiveligt flere af dem, der blæser på. 

”De omtalte virksomheder på vores liste har faktisk alle haft en sag kørende i medierne, hos fagforeninger eller som erstatningssager. De fleste er ”gamle kendinge” fra medierne,” siger Kjeld Hansen. ”En af dem har for eksempel en erstatningssag kørende, hvor den invaliderede unge kvinde er stået frem både i radio og på TV. I netop det tilfælde vidste virksomhedsejeren, at virksomheden var inficeret, men han oplyste ikke sine ansatte om denne risiko,” siger Kjeld Hansen. Han rejser spørgsmålet om hele befolkningens behov for at kunne stole på sundhedsmyndighedernes kontrol af de resistente bakterier og kritiserer styrelsens ”hemmelighedskræmmeri”.

I den konkrete sag fokuserer Sundhedsstyrelsen på reglerne om personbeskyttelse.

”Den enkelte borger har rettigheder til privatlivets fred, og dem respekterer vi i Sundhedsstyrelsen,” siger embedslæge Henrik L. Hansen.

At der har været en ukendt kilde, der har udleveret oplysninger, er et alvorligt aspekt i sagen, mener han. ”Når man er ansat i staten, har man tavshedspligt, og man forventes at overholde lovgivningen.”

På spørgsmål om, hvorvidt der ikke også er en pligt at beskytte andre borgere mod mulig smitte, henviser Henrik L. Hansen til veterinærmyndighederne. ”Vi undersøger ikke grise – det er veterinærmyndighedernes ansvar. Vi oplyser ejeren af det pågældende sted at der er et problem. Der bevæger vi os i veterinærmyndighedernes arbejde, derfor har Sundhedsstyrelsen et samarbejde med arbejds- og veterinærmyndighederne.”

Arbejdet med at koordinere, forebygge og bekæmpe ligger ikke i regionerne, men centralt. Det står Tove Rønne for.

Hun forklarer, at MRSA er anmeldepligtigt ligesom AIDS og en række andre smitsomme sygdomme, og at det er yderst følsomme oplysninger for den enkelte person. På spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen ikke kunne bruge oplysningen til at spore MRSA-smittede svinebesætninger henviser hun til, at Sundhedsstyrelsen ikke finder, at det ville tjene noget formål som situationen ser ud nu.

”Systemet er ikke til for at hænge vedkommende svinebesætningsejer ud, men for at give information om, hvordan man skal forholde sig,” forklarer hun. Også hun henviser til veterinærmyndighederne, når det gælder selve svinebesætningen.

”Vi giver ikke vores oplysninger videre hverken til journalister eller til andre myndigheder,” siger hun. Det er der simpelthen ikke regler for, når det gælder MRSA – men det er der ved en anden smittefarlig sygdom, nemlig fugleinfluenza.

”Der har vi lavet en fælles handlingsplan med de veterinære myndigheder, der går ud og slår en besætning ned,” forklarer Tove Rønne. Dette skyldes, at fugleinfluenza potentielt ville kunne udvikle sig til en alment farlig sygdom. Der er vi slet ikke, hvad angår svine-MRSA, siger Rønne. Sundhedsstyrelsen følger situationen nøje, men vurderer, at omfanget af svine-MRSA for tiden ikke er så stort. Alt i alt er der hvert år 8-900 anmeldte tilfælde af MRSA påvist hos mennesker, hvoraf godt 60 kommer fra svin. Sundhedsstyrelsen udsendte i 2006 en vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, der også gælder for svine-MRSA.

Antiobiotikaresistente bakterier er et generelt problem, som mange læger er bekymret over, her er MRSA-bakterien en af flere. Et nyt antibiotikaråd på tværs af myndighederne er derfor blevet nedsat og har i fredags holdt sit første møde

Aktindsigt og journalistik

Nils Mulvad selv sidder nu og venter, hvordan sagen udvikler sig. ”Jeg ved ikke hvad det kan betyde i tid og penge for et lille medie som vores. Det er på den måde en metode til at drukne kritisk journalistik i sager,” siger han.

Men det er mere end det.

”Det er en meget principiel diskussion om, hvorvidt agrovirksomheder er virksomheder eller personer. Den har jeg opfordret Sundhedsstyrelsen til at vi fører og gerne på Åbenhedstinget. Konkret skete det i en telefonsamtale med kontorchefen dagen før jeg fik brevet. Det har de ikke ønsket. Jeg tror ikke, at politi og domstole er de bedste instanser til at bedømme det lige nu,” mener Nils Mulvad.

Bloggeren er medlem af arbejdskredsen bag www.aabenhedstinget.dk og arbejder sammen med Nils Mulvad i det internationale projekt www.farmsubsidy.org, der arbejder for åbenhed i EU's årlige 430 milliarder kroners landbrugsstøtte.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen