Politi om smadret TV 2-vogn: “En isoleret hændelse”

Hætteklædte mænd truede to journalister og smadrede en sendevogn, da TV 2 skulle dække seneste nyt om en aflyst julefest. Politiet kalder det "en spontan situation, hvor nogle unge havde mulighed for at få lidt gang i gaden".

Hætteklædte mænd truede to journalister og smadrede en sendevogn, da TV 2 skulle dække seneste nyt om en aflyst julefest. Politiet kalder det "en spontan situation, hvor nogle unge havde mulighed for at få lidt gang i gaden".I forgårs søndag blev en TV 2-sendevogn smadret af hætteklædte unge mænd, imens to journalister blev truet. Det skete i Egedalsvænge, hvor TV 2 ville dække en underskriftsindsamling i protest mod den aflysning af en julefest, der har fyldt mange medier de seneste dage.

Det skriver tv2.dk.

Underskrifterne skulle markere utilfredshed med, at bestyrelsen i boligforeningen havde besluttet ikke at støtte en julefest økonomisk.

Gerningsmændene bag angrebet på TV 2-journalisterne er endnu ikke fundet, men politiet vurderer, at der er tale om en isoleret hændelse.

"Episoden med TV 2 vurderer vi som en spontan situation, hvor nogle unge havde mulighed for at få lidt gang i gaden ved at smadre en reportagevogn. Vi ser situationen som en isoleret hændelse," siger vicepolitiinspektør Uffe Stormly fra Nordsjællands Politi til tv2.dk.

0 Kommentarer