search

Politi i redigeringsrummet

Tv-folk raser over kommende retningslinjer fra Justitsministeriet om samarbejde mellem ordensmagten og pressen

Skal politiet kunne blande sig i redigeringen af et tv-program eller rette i en færdig avisartikel? Uhørt vil mange sige, men ikke desto mindre virkelighed. Meget tyder på, at svaret i fremtiden bliver ja.

Justitsministeriet er snart færdig med et sæt spilleregler for, hvordan presse og politi skal samarbejde, når journalisterne får lov til at sætte sig ind på bagsædet af politibilen.

Retningslinjerne skærer ud i pap, hvordan forholdet mellem ordensmagten og journalister skal forløbe og hvilke grænser, der ikke må overskrides. De vil komme til at gælde i alle landets politikredse og for alle journalister, uanset hvilken type medier, de arbejder for.

Baggrunden er de seneste års stigende antal kriminal-magasiner og doku-soaps, som har ført til klager fra personer i politiets varetægt. Senest har Lars Engels' Historier fra en politistation alene ført til ni klager, hvoraf foreløbig tre ender i retten. Det er især personer, der ikke mener, at de har givet samtykke til at medvirke i tv-udsendelserne, som retningslinjerne skal tage hensyn til.

 

Som hos Københavns Politi
Udkastet til spillereglerne er i øjeblikket til høring og derfor endnu ikke offentliggjort. Men flere kilder tæt på processen siger til JOURNALISTEN, at de endelige retningslinjer vil komme til at ligne de kontrakter, som allerede eksisterer hos Københavns Politi. Her har ledelsen i et par år krævet, at tv-hold underskriver en kontrakt, hvis de vil følge betjentenes arbejde. Reglerne har blandt andet TV 2 og TV3 måttet underskrive.

"Man kan sammenligne det med en vetoret. Vi vil have mulighed for at sige fra, når der er et eller andet, vi ikke vil have med," siger politikommissær Flemming Steen Munch.

I kontrakten forbeholder Københavns Politi sig ret til at se råbånd igennem og slette enkelte passager, hvis de er kompromitterende for de medvirkende. Tv-holdet skal også skrive under på, at politifolk kan kigge den færdige udsendelse igennem, inden den sendes ud til seerne.

Flemming Steen Munch understreger, at det kun sker, hvis politiet skal beskytte personer i politiets varetægt, eller hvis journalisternes arbejde kan skade efterforskningen.

"Vi censurerer ikke situationer, hvor journalisterne ser kritisk på politiet," siger Flemming Steen Munch.

Men blandt tv-journalister, der arbejder tæt på politiet, er der stor skepsis.

"Jeg er modstander af den form for regulering, som politiet lægger op til. Jeg tror, den vil kunne misbruges, hvis en journalist vil lave et kritisk program om politiets arbejde," siger Karsten Kjær, der har produceret programmerne Storbystrømer og Efterlyst for TV3.

 

TV 2: Vi klarer os uden
På Station 2 – TV 2s kriminalmagasin – er der heller ingen begejstring over de kommende retningslinjer.

Station 2 er blevet sendt over 100 gange, og vi har kun fået ganske få klager. Ingen af klagerne har fået ret, så vi kan sagtens finde ud af at overholde lovgivningen og de presse-etiske regler. Det er helt vanvittigt med sådan et regelsæt," siger redaktør Hans Peter Blicher.

– Hvis I overholder alle regler i forvejen, så kan et sæt retningslinjer vel ikke skade jeres arbejde?

"Det er hele atmosfæren af mistænksomhed, jeg ikke bryder mig om. Vores arbejde bliver ikke længere så sjovt og frit, og retningslinjerne vil uundgåeligt betyde en stramning af vores arbejdsbetingelser," mener Hans Peter Blicher.
På trods af TV 2s modstand, var det netop kriminalmagasinet Station 2, der i sin tid var årsagen til, at Københavns Politi udformede en særlig kontrakt med tv-stationen. Årsagen var, at TV 2-folkene gerne ville have hylende sirener og blå blink i reportagedelen.

"Station 2 ville følge os meget tidligt i vores indsats, og derfor lavede vi en skriftlig aftale, som i dag også gælder for alle andre tv-stationer," siger Flemming Steen Munch.

Siden er TV 2 blevet træt af papirarbejdet.

"Vi laver meget sjældent optagelser i København. Det er for bøvlet," siger Hans Peter Blicher.

 

Skeptisk forbund
Dansk Journalistforbund er også skeptisk over for et sæt retningslinjer, der skal gælde for alle journalister i hele landet.

"Politiet og journalisterne klarer bedst den slags aftaler i fællesskab og uden overordnede retningslinjer," siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.

På baggrund af den senere tids debat om Lars Engels' udsendelser opfordrer han i stedet sine medlemmer til at få en meget klar aftale med politiet.

"Journalister må erkende, at de arbejder på politiets præmisser og med andre spilleregler, når de sætter sig ind på politibilens bagsæde. Hvis journalisterne ikke kan acceptere politiets krav, må de lade være med at lave optagelserne," siger Mogens Blicher Bjerregård.

Debatten om Lars Engels' udsendelser om politi og småkriminelle på Vesterbro har sat ekstra skub i bestræbelserne på at lave regler for journalistik fra politibilens bagsæde. Det irriterer Lars Engels' kolleger.

"Lars Engels har brudt alle etiske regler og ødelagt mulighederne for at lave fornuftig journalistik i samarbejde med politiet, fordi han har udstillet folk, der er bevidstløse af narko og har undladt at cleare deres medvirken med dem," siger Karsten Kjær.

Hans Peter Blicher fra Station 2 er også træt af den negative opmærksomhed, Historier fra en politistation har haft på hans arbejde.

"Engels' udsendelser har ødelagt en masse af det, vi har bygget op. Her i januar har vi oplevet en stor mistænksomhed blandt politimestre over hele landet, som er bange for, at vi vil lave noget a la Engels' udsendelser. Vi bruger alt for meget tid på at forklare os," sukker Hans Peter Blicher.

Han giver også Historier fra en politistation skylden for, at Justitsministeriets retningslinjer kommer netop nu.

 

Engels får opbakning
Men i DR er der opbakning til Lars Engels. Faktachef Stefan Samsøe-Petersen kaster bolden tilbage til konkurrenterne.

"Justitsministeriet gik i gang med at lave sine retningslinjer længe før, Lars Engels' udsendelser blev sendt, så det er snarere TV 2 og TV3, der er årsag til, at der bliver lavet nye retningslinjer," siger Stefan Samsøe-Petersen.
Fakta-chefen frygter i øvrigt ikke regler for samarbejdet mellem politi og journalister.

"Det tager vi stille og roligt. Hvis de kommende retningslinjer ligner dem, der gælder hos Københavns Politi, så har vi ikke svært ved at overholde dem," siger Stefan Samsøe-Petersen.
– Kan du også acceptere, at politiet får lov til at kigge tv-holdet over skulderen i redigeringsrummet og eventuelt ændre på indholdet?

"Hvis politiet vil sikre sig, at en person i deres varetægt ikke bliver krænket, så er det i orden. Min grænse går der, hvor politiet vil redigere sekvenser ud, der ikke er flatterende for ordensmagten. Det kan jeg ikke acceptere," siger Stefan Samsøe-Petersen.

TV 2 overvejer at droppe sine bagsædereportager, hvis retningslinjerne fra Justitsministeriet bliver for stramme. TV 2 vil for eksempel ikke acceptere politifolk i redigeringsrummet.
"Hvis det kommer så vidt, gider vi ikke længere lave reportagerne. Det vil være ærgerligt, for de er et værdifuldt element i et magasin som vores," siger Hans Peter Blicher.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen