search

Pluralisme under pres

 

 

JydskeVestkysten, B.T. og alle de andre medier i Det Berlingske Officin skal dele artikler. Stordriften vækker bekymring. Man frygter, at mange forskellige mediestemmer bliver
til en dominerende røst.

BERLINGSKE. »Hvad udad tabes, skal indad vindes«, kunne være et passende motto for koncernledelsen i Det Berlingske Officin.

350 stillinger vil forsvinde fra koncernen – knap 90 af disse er redaktionelle medarbejdere. Men det vil ikke kunne mærkes på kvaliteten af udgivelserne, mener koncernchef Lasse Bolander.

Og det er blandt andet fordelene ved stordrift, der skal holde kvaliteten i vejret på alt fra Århus Stiftstidende til JydskeVestkysten og De Bergske Blade.

»Helt grundlæggende vil vi se på, hvordan vi sammen kan udnytte de kræfter, vi har. I koncernen har vi en bemanding på 900-1000 journalister, og der er ret mange ressourcer, vi kan bringe i spil. Ved at stille indhold til rådighed for hinanden kommer vi langt,« konkluderer Bolander.

En chef-arbejdsgruppe har udarbejdet forslaget, der går på, at alt materiale, der bliver produceret, samles i en base – en 'content hub' – og stilles til rådighed for de øvrige medier i koncernen. På den måde behøver en københavnsk avis ikke sende journalister til en begivenhed i Århus eller Esbjerg, men kan i stedet bruge materialet fra Århus Stiftstidende eller JydskeVestkysten.

»Man kan tænke på det som en markedsplads – nogen har lavet noget, som andre måske kan bruge, hvis det passer ind i deres redaktionelle koncept,« siger Niels Hjerrild, der har fået ansvaret for det videre arbejde med projektet.

Som leder af Scanpix er han vant til tanken om at producere til flere medier på samme tid.

IDÉEN VIRKER OPLAGT ud fra en virksomhedsleders synspunkt. Hvorfor skulle man sende fire mand fra samme koncern ud for at lave det samme stykke arbejde?

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede ved udsigten til, at nogle sager bliver dækket af færre journalister.

»Hvis forskellige mediers historier bliver skrevet af den samme journalist, så får du ikke forskellige vinkler på sagen – og så er det en indsnævring af pluralismen blandt medierne. Jeg er generelt bekymret for en stigende centralisering, der medfører færre vinkler på sagerne,« siger socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

På Berlingske Tidende og B.T. nedlagde de redaktionelle medarbejdere spontant arbejdet som følge af de bebudede fyringer. Jesper Termansen, tillidsrepræsentant på Berlingske Tidende, er en dem, der også peger på det demokratiske problem.

»Når mange journalister selvstændigt beskæftiger sig med en historie, giver det måske en mere kritisk efterprøvning af argumenterne, end hvis det kun var en enkelt journalist. Så går der noget tabt. Jeg tror stadig, man tjener demokratiet bedst, ved at sagen bliver set med mange journalistiske øjne,« siger han.

Mogens Jensen mener, politikerne bør spille en aktiv rolle for at sikre en alsidig mediedækning. I Norge har man lovgivet om mediernes ejerskabsforhold for at undgå monopoldannelser. Men Mogens Jensen tror mere på mediestøtten som politisk instrument, selv om Mecom sidder på omtrent 35 procent af markedet for danske betalingsaviser.

»Der er netop startet et udredningsarbejde omkring den offentlige mediestøtte, og her kunne for eksempel mediernes selvstændighed godt blive noget, man kiggede på. Men jeg vil heller ikke afvise en norsk model,« siger han.

NIELS HJERRILD fra Scanpix forstår godt bekymringen over en mere ensidig dækning. Men han mener omvendt også, at rationaliseringen skaber grundlag for flere nye historier.

»Ved at samarbejde skaber man plads og ressourcer til at lave ting, der er unikke. Man kan også forestille sig historier, der slet ikke bliver dækket. Der sker ting rundt omkring i landet, som københavner-redaktionerne slet ikke når at opdage. I dag bliver det kun dækket lokalt og kommer for eksempel ikke med i Berlingske Tidende,« siger Niels Hjerrild.

Den tankegang kan Stig Hvarvard, medieforsker og professor ved Københavns Universitet, godt følge. Men han mener, at det kommer an på forudsætningerne.

»Dilemmaet er, at det er led i en spareplan – det sker, så man kan producere de samme aviser for færre penge. Og så er det klart, at det skaber mindre diversitet i formidlingen til befolkningen. Men man kan ikke nødvendigvis sige, at stordrift giver mindre pluralisme. Hvis man i stedet for at sende syv journalister til Christiansborg sætter fem af dem til at lave baggrundshistorier, så kunne man jo egentlig få et bedre produkt hele vejen rundt,« siger Stig Hjarvard.

Både Lasse Bolander og Niels Hjerrild forsikrer, at der ikke ligger yderligere spareplaner bag planen om fælles stofudnyttelse.

ET ANDET SPØRGSMÅL er, hvad der sker med den faglige identitet, når man pludselig går fra at skrive til det medie, man er ansat på, til at skrive en koncern-pulje bestående af alt fra B.T. til Vinderup Avis.

»Jeg synes, det vil være en meget særpræget situation, at man som journalist på JydskeVestkysten bliver bedt om at skrive en artikel, der skal i Viborg Stifts Folkeblad, eller at ens artikel bare ryger i en stor gryde. Jeg mener, det er vigtigt at opretholde den identitet, der ligger i, at man skriver til sit eget produkt,« siger Steffen Lilmoes, tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten.

Flemming Reinvard, faglig konsulent i Dansk Journalistforbund, giver et eksempel på en af de problemstillinger, der kan ligge i diffuse aftager-forhold.

»Hvis for eksempel en journalist fra Berlingske Tidende har opnået en høj troværdighed hos en kilde og på den måde får nogle særlige oplysninger, og historien så bruges i B.T. – på den måde, de nu gør det – så vil den pågældende journalist stå med et kæmpe problem over for kilden.«

Niels Hjerrild er klar over problemstillingen, og det er en af de ting, han skal finde en praktisk løsning på i den kommende tid.

»Der skal laves et sæt spilleregler. Det er nødvendigt, så man kan love kilderne, hvordan tingene foregår, og man kan overholde de aftaler, man laver. Man skal så heller ikke glemme, at 95 procent af den journalistik, vi taler om, ikke er kontroversiel. Så det handler om undtagelserne,« siger Niels Hjerrild.

I den kommende tid skal han finde ud af, hvordan modellen skal fungere i praksis, herunder om den kræver genforhandling af de eksisterende videreudnyttelsesaftaler.

Tegning: Lars Vegas

Læs også: Fyret og glad

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen