Flere politikere har allerede meldt ud: Det næste medieforlig bliver historisk stort. Nu løfter DR's generaldirektør Kenneth Plummer sløret for sine ønsker: Nyhedsformidlingen bliver »hovedtemaet«, siger han i et interview med Journalisten.dk.

Mens dagbladene lider, den dybdeborende journalistik er presset, og mediebranchen som hele er i vanskeligheder, påhviler der DR en større opgave end nogensinde med at fastholde et højt journalistisk niveau. Derfor bør der sættes ekstra fokus på nyhedsformidligen hos DR i det kommende medieforlig.

Det mener DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, der her for første gang præsenterer sine tanker om DR's ønsker og prioriteringer forud for det medieforlig, der skal gælde for perioden 2011-2014.

»Det er helt sikkert, at nyhedsområdet er det, der virkelig optager os i diskussionen frem mod næste forlig. Netop fordi DR og TV 2 er de eneste brede nyhedsmedier på det danske mediemarked. Derfor er vi klar over, at vi har et kæmpe ansvar,« siger Kenneth Plummer til Journalisten.dk.

Han tilføjer, at der kan være gode grunde til at opprioritere journalistikken i DR netop i en tid, hvor den fjerde statsmagt mister momentum i det samlede medielandskab:

»Kigger man på det ingangværende medieforlig, var noget af det nye, der blev bragt til festen en børnekanal samt en kultur- og en historiekanal. Men vi fik også lanceret DR Update. Kigger vi videre, så er der nok ingen tvivl om, at noget af det, der optager os hen imod det næste medieforlig er, at nu skal det nok til at handle om nyhedformidlingen,« siger han.

Kenneth Plummer understreger, at DR's ledelse stadig er »i gang med at lave dets hjemmearbejde«, men retningen ligger klar:

»Der er ingen tvivl om, at hovedtemaet nok skal være nyhedsformidlingen – både på det regionale og det nationale plan. Men også i forhold til den internationale dækning. Men jeg vil gerne understrege, at vi er langtfra klar med vores udspil. Men jeg tror, det er noget, der kommer til at fylde i vores udspil.«

Hvorvidt DR's katalog til det kommende medieforlig indebærer, at der skal flyttes ressourcer til nyhedsafdelingen i DR, er dog endnu et åbent spørgsmål:

»Det er for tidligt at sige noget om det. Det er stadig tidligt i vores proces,« siger Plummer.

Han peger til gengæld på, at DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, allerede er opmærksom på, at DR har en stor opgave at løfte, når det gælder rollen som vagthund og garant for den perspektiverende journalistik. Ikke mindst i en tid, hvor både Ritzau har måttet spare, og landets aviser konstant skærer ned.

»Ulrik har allerede sat fokus på, at vi skal have endnu flere egenproducerede historier. Han har lavet om på strukturen og prioriteringen, og han har indført en ny dimension i vores nyhedsbegreb. Så den dybdeborende journalistik er bestemt noget, vores nyhedsområde har stort fokus på,« siger Kenneth Plummer og tilføjer:

»Der er jo to dimensioner i vores nyhedsformidling. Den ene handler om den hurtige nyhedsopdatering. Det andet er det perspektiverende. Og det ene udelukker jo ikke det andet.«

Flere af de politiske medieordfører har allerede været på banen og signaleret, at det kommende medieforlig vil indebære en gennemgribende omlægning af den danske mediestørre. Socialdemokraterne har blandt andet sagt, at "Al mediestøtte kommer i spil", mens kulturminister Carina Christensen før ferien bebudede, at hun vil tage den fjerde FM-kanal fra DR. Endelig har Anders Fogh Rasmussen erklæret – mens han stadig var statsminister – at dagbladene fortsat skal have statsstøtte.

Hvorvidt DR risikerer at blive sorteper, når mediekronerne skal fordeles, er endnu et fuldstændigt åbent spørgsmål. Lobbyarbejdet for at begrænse DR's virke er dog allerede i fuld gang. Blandt andet har Danske Dagblades Forening indledt en storstilet kampagne for at få DR's aktiviteter på nettet begrænset.

Men hertil siger Kenneth Plummer:

»Det, der er så tankevækkende, er, at det er en debat, som foregår helt uden fakta. Det er meget følelsesbaseret. Min påstand vil være, at DR's tilstedeværelse på nettet ikke har nogen konsekvenser for dagbladene. Jeg tvivler på, at annoncemarkedet ville blive større, hvis DR ikke var der. Annoncørerne ville ikke bruge flere penge på dagbladene, hvis DR ikke fandtes. Det er også meldingen fra mediabureauerne. Tværtimod ville der opstå nogle huller, hvis DR ikke var der.«

DR's generaldirektør påpeger samtidig, at den måde, langt de fleste folk agerer på, når de søger nyheder på nettet, er ved at gå ind på flere websites.

»Når man går ind på nettet for at søge nyheder, så er det meget normalt for langt de fleste netbrugere, at de er inde på to-tre forskellige sites i samme session. Og det skyder endnu mere påstanden ned, at DR skulle tage tid fra de aktuelle aktører. Og kig så på, hvor meget DR fylder,« siger Kenneth Plummer med henvisning til, at en række af de kommercielle nyhedssites ligger i top.

»Hele min pointe er, at det er noget pjat at sige, at DR udgør en trussel mod de kommercielle medier. Det er derimod nogle andre aktører, der har været hurtigt inde og tage den del af markedet, hvor der er penge. Det vil sige bolig, biler og andet rubrikstof. Det er dér, at annoncekronerne har flyttet sig. Og det har ikke noget med DR at gøre.«

Forhandlingerne om det næste medieforlig ventes at gå i gang i starten af det nye år. Forinden præsenterer professor Anker Brink Lund og Rambøll Management den såkaldte mediestøtteudredning med flere scenarier for, hvordan fordelingen af mediestøtten på 6,5 mia. kroner kan fremtidsrettes. Det sker den 2. oktober.

Flere artikler om medieforliget her.