“Se videoen: Jon Stewart ser tilbage på alle dem, han har fået ned med nakken – og får et chok”.

Sådan lyder rubrikken på en artikel på bt.dk fra 6. august 2015. Men hvis man af en eller anden grund kom ind på artiklen i morges, så kunne man ikke længere se den pensionerede Daily Show-vært få et chok. Til gengæld er der nok en anseelig risiko for, at man selv fik et.

For efter de første par afsnit af artiklen blev man pludselig mødt af en video fra ‘5 Star HD Porn’, som ikke efterlod meget til fantasien. Det var med andre ord hardcore porno, man blev mødt med på bt.dk.

“Det beklager vi selvfølgelig meget. Det er jo forfærdeligt, at BT’s læsere støder på det her hos os,” siger chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

Videoklippet er nu blevet fjernet fra artiklen.

Inviterer dem med til festen

Det oprindelige videoklip, hvor Jon Stewart ser tilbage på sin tid som Daily Show-vært, kom fra en videodelingstjeneste, der hedder vid.me. Men siden publiceringen af artiklen i 2015 er den gået ned, og domænet er blevet overtaget af 5 Star HD Porn. Og fordi de har lagt en pornovideo ind under samme url som det oprindelige videoklip, er det blevet erstattet i BT’s indlejring.

“Det er jo et snarrådigt pornosite, der nok har vurderet, at de kunne få en heftig eksponering på det her. Men det er selvfølgelig stadig vores ansvar, når det ligger hos os. Når man bruger indlejringer, så åbner man jo for, at det her kan ske,” fortæller Jonas Kuld Rathje.

Journalistisk lektor Filip Wallberg fra Syddansk Universitet, som har fokus på digitale og sociale medier, betegner brugen af indlejringer som om, at man har “inviteret en anden hjemmeside med til festen.”

“Og når den først er indenfor, kan den ændre indholdet. Så ender det med, at en pornoside penetrerer bt.dk, og det kan vi jo godt grine af, men det kunne jo også have været et download-link til virus eller noget andet farligt. Så det er en påmindelse om, at indlejret indhold er en levende skikkelse,” fortæller han.

Og ifølge Lars Damgaard Nielsen, der ligeledes er journalistisk lektor på SDU, kan det i værste fald blive rigtig dyrt for medier, der indlejrer videoer fra små ukendte websteder.

“Sæt nu, det havde været en video med sport fra OL, det var blevet ændret til. De udbydere, der har rettigheder over sport, er ret grundige med at få betaling for deres indhold,” siger han.

Flere mulige løsninger

Selvom den pågældende artikel er opsigtsvækkende i sit indhold, så er den langt fra unik. Filip Wallberg forklarer, at man meget tit oplever gammelt indlejret indhold, der ændrer sig eller stopper med at fungere. Det kan være gamle datakort, grafikker eller andet. Alt, der bor et andet sted på internettet, har mediet i princippet ingen kontrol over.

“En del af løsningen kan være, at man kun indlejrer indhold fra meget troværdige steder – Youtube bliver nok for eksempel ikke lige pludselig til en pornoside,” siger han.

Men vil danske medier fortsætte med at indlejre indhold, skal der nok et større opgør med kulturen til. Filip Wallberg mener, at medierne må begynde at tage arkivet mere seriøst, hvis man vil benytte indlejret indhold. Det kan eksempelvis gøres ved at have robotter til at overvåge og give en besked, hvis et embed ændrer sig.

Alternativt kan man sætte en grænse på, hvor længe indlejret indhold bliver liggende, påpeger Lars Damgaard Nielsen.

“Efter et par uger er der jo alligevel meget lidt trafik på en typisk nyhedsartikel. Så man kunne godt programmere, at det indlejrede indhold blev taget offline efter en periode,” fortæller han.

Vi er blevet bedre til internettet

Jonas Kuld Rathje fortæller, at for BT’s vedkommende vil episoden med pornovideoen føre til en diskussion om brugen af indlejret indhold.

“Vi skal overveje, hvor vi bruger embeds fra og være mere påpasselige med de her små sites,” siger han.

Meget af problemet har imidlertid løst sig selv siden 2015, da BT bruger færre embeds, både af hensyn til loadtid og fordi mediet ikke tjener penge på indlejrede videoer, modsat afspilninger i egen player.

Lars Damgaard Nielsen mener også, at bevidstheden om internettets væsen er blevet markant større på danske medier, og derfor vil sager som den på BT fortrinsvis ses i gamle artikler.

“I 2015 var vi i gang med en professionalisering, som vi er nået meget længere med nu. I dag vil de færreste journalister nok indlejre fra et sketchy site. Vi er blevet meget mere bevidste om rettigheder på nettet,” siger han.