Christiansborg-reporter Jan Kjærgaard rev sløret af statsministerens spindoktor: »Jeg kom en postgang for sent.«

MAGTMISBRUG. Se godt på dette billede [bladudgaven side 10, red.]. Det beskriver bedre end mange ord, hvorfor statsminister Anders Fogh Rasmussens spindoktor, Michael Kristiansen, efter fem års tro tjeneste forlod jobbet med en pinlig skandalesag om halsen.

En skandalesag, som både har givet offentligheden en overraskende indsigt i akter af spindoktorens private liv og i hans professionelle tankevirksomhed.

Men også en skandale, som har givet Anders Fogh Rasmussen et alvorligt problem med troværdigheden som moralens vogter.

»Det er aldrig bestemte politikere eller embedsmænd, jeg går efter. Det er magtens arrogance,« siger den lyttende journalist, som Michael Kristiansen taler ned til på billedet.

Journalisten er Jan Kjærgaard.

Reporter på Christiansborg for Ekstra Bladet. Berømt og berygtet som den journalist i Danmark, der oftest bruger loven om offentlighed til at søge aktindsigt i blandt andet politikeres løn, frynsegoder og arbejdsforhold.

Den 7. august søgte Jan Kjærgaard Statsministeriet om aktindsigt i Michael Kristiansens forbrug af betalt mobiltelefon og taxa-boner.

Den 28. august meddelte Anders Fogh Rasmussens spindoktor, at han sagde op for at blive selvstændig rådgiver i kommunikationsfirmaet Kristiansen Strategy, blandt andet for Danske Bank.

»Michael Kristiansen, Statsministeriet og Danske Bank hævder, at aftalen blev forhandlet på plads allerede den 7. juli. Om det er hele sandheden, er et åbent spørgsmål. Men det er åbenbart for mig, at han ikke kunne være fortsat i Statsministeriet,« siger Jan Kjærgaard.

Reporteren søgte om aktindsigt, fordi han havde hørt nogle 'rumlerier i miljøet' om, at der var turbulens i Michael Kristiansens privatliv, og at han muligvis kunne samle noget op ved at søge aktindsigt i Statsministeriet.

»Først troede jeg ikke på, at der var noget stort at komme efter. Men det er altid fornuftigt at søge aktindsigt. Og jeg betragtede det også lidt som en alvorlig pligtforsømmelse, at jeg endnu ikke havde fået gjort det i forhold til Michael Kristiansen og de andre ministres spindoktorer,« siger Jan Kjærgaard.

»Det undrede mig, at Statsministeriet forlangte betaling for de kopier af materialet, jeg ville have udleveret. Det har de lov til efter reglerne, men jeg havde aldrig oplevet det før, så det var med til at skærpe min interesse.«

Da Jan Kjærgaard den 9. september modtog de ansøgte akter om Michael Kristiansens taxa-kørsel og mobiltelefoni, kastede han sig straks over Statsministeriets følgebrev:

»Ministeriet indrømmede, at der var kuk i taxa-delen. Det var en ren tilståelsessag.«

På grund af Jan Kjærgaards begæring om aktindsigt havde ministeriet opdaget, at Michael Kristiansens personlige taxa-boner var forsynet med to forskellige underskrifter.

31 af taxa-bonerne var underskrevet 'Kristiansen' af spindoktorens tjekkiske hustru, Linda, som på skatteydernes regning havde kørt i taxa for 5.100 kroner.

Statsministeriet undlod dog i følgebrevet at gøre Jan Kjærgaard opmærksom på, at Michael Kristiansen i 2002 over statsministeriets mobiltelefon havde talt med sin tjekkiske kæreste for 48.000 kroner. Det måtte reporteren selv finde ud af ved at nærlæse bilagene.

Den største afsløring i sagen fik Jan Kjærgaard imidlertid ikke fra sagsakterne, men efter et tip fra en kilde, som kontaktede ham efter de første afsløringer i Ekstra Bladet.

»Det lød helt fantastisk, at der over Michael Kristiansens betalte fastnet-telefon var ført samtaler for 190.000 kroner over to år,« siger Jan Kjærgaard.

»Da jeg søgte om aktindsigt i hans taxa-boner og mobiltelefon, havde jeg slet ikke tænkt på fastnet-telefonen. Jeg er glad for, at andre tænkte, at jeg lige så godt kunne få den største post med, når jeg nu alligevel havde fået hul på historien.«

Jan Kjærgaards afsløringer, som også omfatter misbrug af Statsministeriets kreditkort, har foreløbig ført til, at Rigsrevisionen kulegraver alle ministeriets regnskaber og bilag.

Afsløringerne førte samtidig til, at oppositionen krævede en forklaring fra Anders Fogh Rasmussen. Han skal i Folketinget svare på spørgsmål om Statsministeriets lemfældige kontrol med spindoktorens overforbrug, som repræsenterer en værdi af mindst en halv million kroner før skat.

Michael Kristiansen nåede at efterbetale taxa-boner, mobilsamtaler og kreditkort, inden Jan Kjærgaard fangede ham. Efterfølgende har spindoktoren hårdt presset også indvilget i – og fået lov til af Finansministeriet – at betale den store fasttelefon-regning.

Ansvaret for det samlede frynseforbrug på 250.000 kroner fedter spindoktoren imidlertid af på sin fraseparerede, højgravide hustru, som efter tre år i Danmark er returneret til Tjekkiet. Han har dog endnu ikke forklaret, om fruen ligefrem stjal hans taxaboner og kun talte i hans betalte telefon, når han ikke var hjemme.

Ifølge Jan Kjærgaard har Statsministeriets regnskabskontrol tilsyneladende været sat helt ud af kraft i tilfældet Michael Kristiansen:

»Statsministeriet minder i denne sag lidt om en indvandrer-butik, hvor tingene foregår sådan lidt efter bedste beskub. Det er meget bizart. Og det ryster mig langt mere, end at Michael Kristiansen har sløset med sine private forhold.«

– Hvad har du selv lært af sagen?

»Jeg bebrejder mig selv, at jeg kom en postgang for sent med min ansøgning om aktindsigt. Men det er lige så sørgeligt, at over 100 andre journalister på Christiansborg har gjort sig skyldige i samme pligtforsømmelse. Historien havde været perfekt at få frem under valgkampen.

– Hvorfor har ingen journalister rørt Michael Kristiansen før nu?

»Det er nok, fordi mange af mine kolleger i Folketingets presseloge har frygtet, at han som spindoktor ville lukke for det varme vand. For eksempel i forhold til at få interviews med statsministeren.«

For nogle år siden skrev Jan Kjærgaard, at Anders Fogh Rasmussens spindoktor ud over sin løn fra Statsministeriet også havde en fri bil betalt af partiet Venstre.

»Den historie fik jeg af nogle kolleger fra andre medier på Christiansborg, som ikke selv ville skrive den. Mange politiske journalister vil hellere have godbidder af politikerne end lægge sig ud med dem.«

Jan Kjærgaard har bevidst meldt sig ud af Christiansborgs godbids-system og kammeratskabsklubber mellem journalister og politikere:

»Jeg har mange gode kilder, men ingen venner på Christiansborg. Det ville være et alt for stort handicap, fordi jeg så kunne komme i en situation, hvor jeg skulle sætte kammeratskabet over styr. Den dag, jeg bliver en del af systemet, håber jeg, at mine chefer fyrer mig.«

Vel vidende, at han måske kommer til at lyde lidt højstemt, tilføjer manden bag årets politiske afsløring:

»Som journalister skal vi prøve at holde demokratiet rent. Vi skal stedse holde magten, eliten og os selv i ørerne. Ingen er clean i sig selv. Det er ikke noget iboende i den danske sjæl, at vi ikke er korrupte her i landet.«

• Blå bog – Jan Kjærgaard
  
  Født i Hjørring 1958.

  Uddannelse i massekommunikation fra Aarhus Universitet.

  Journalistansættelse på Notat, Socialistisk Weekend og Ekstra Bladet.

  Specialist i offentlighed i forvaltningen med særligt fokus på magtmisbrug, nepotisme, lobbyisme og korruption i dansk politik, organisationer og centraladministration.

  Modtager af Münster-prisen, Ekstra Bladet, 1998.