»Det er i DJ's interesse at huske medlemmet på, at retten til efteruddannelse også er en pligt.«

For den enkelte medievirksomhed er det alfa og omega at satse på efteruddannelse af de ansatte. Kun den virksomhed, der er helt fremme i skoene, vil på sigt være klædt på til at indtage fremtiden.

Det kunne lyde som vidtløftig tale fra en fagforeningsmand på en talerstol i en festlig anledning. Det er det ikke. Derimod er det essensen af et indlæg, som direktøren for Danske Mediers Arbejdsgivere, Ebbe Dal, for nylig bragte i DMA's nyhedsbrev.

Signalet er vanskeligt at tolke anderledes, end at arbejdsgiverne også ser DJ-medlemmer som en ressource, de skal tage vare på og udvikle. Hvis det er dét, de mener, er enigheden monumental – for meget højt på DJ's dagsorden står ønsket om at øge efteruddannelsesmuligheden for vore medlemmer.

I dag har medarbejderne på en række DJ-overenskomster adgang til efteruddannelse. For en række kolleger på dagblads-overenskomst er der oven i købet tale om, at de selv kan vælge og vrage blandt tilbuddene – den knap 20 år gamle såkaldte Kalundborg-kendelse stadfæstede, at arbejdsgiver ikke må blande sig i valgene.

Lignende aftaler findes af mere frivillig karakter på en lang række andre overenskomster, og samlet kan man slå fast, at få – om nogle – fagforbund har så gode rettigheder for vore medlemmer med hensyn til efteruddannelse som DJ.

Og så kunne vi jo læne os tilbage og nyde frugterne af de faglige anstrengelser gennem årene. Grine lidt af arbejdsgiverne, som bare har at punge ud, når vi har et ønske om et kursus, for det er ikke noget, de har indflydelse på.
Og så kunne vi samtidig vælge at se igennem fingre med, at en lang række kolleger vælger at lade være at bruge deres ret til efteruddannelse.

Samtidig ser vi, at regeringen i sit oplæg til fremtidens arbejdsmarked vil afskaffe efterlønnen, og når vi ved, at begge politiske blokke på 'Borgen' er enige om, at pensionsalderen skal øges successivt, så er det klart, at vi i fremtiden vil få en endnu større spredning i den såkaldt arbejdsduelige alder.

Kravet om at være up to date på teknologiske og mediemæssige udfordringer har været øverst på dagsordenen i de seneste 20-25 år, siden medierne for alvor begyndte at anvende it-teknologi i produktionen; i dag handler det om sociale medier, netværk, web-tv, dingles og bredbånd – blandt andet, for ingen har vel for alvor det fulde overblik.

Disse krav honorerer de nyligst uddannede alt andet lige bedst, mens ældre kolleger, der har lavet det samme år efter år, er mindre omstillingsparate. Det får de mere eller mindre direkte at vide af deres chefer, og det er også i denne aldersgruppe, vi finder de mest udsatte for fyringer og tilbud om fratrædelser i tilfælde af sparerunder.

Desværre er det ofte også disse DJ-kolleger, der synes mindst bevidst om værdien af efteruddannelse. De sparer rask væk retten til efteruddannelse op år for år, men de anvender den ikke i fuld udstrækning.

Det kan vi som fagforening ikke i længden se stiltiende på. Det er i det enkelte medlems interesse at anvende sin ret til efteruddannelse.

Men det er i DJ's interesse at huske medlemmet på, at retten også er en pligt. Efteruddannelsen er kommet til som en rettighed i overenskomsten i stedet for løn, men det vil være at stikke sig blår i øjnene at tro, at den bare kan veksles til løn ved de forestående forhandlinger.

Derfor vil det i stigende grad være DJ's opgave at presse på for, at medlemmerne bruger deres efteruddannelse. Det gælder for de medlemmer, der i dag har en ret til selv at bestemme efteruddannelsens art – til gengæld skal DJ også satse på at få aftaler om ret og pligt til efteruddannelse igennem på overenskomster, hvor de i dag ikke findes.

Presset for at bruge sin efteruddannelse vil om nødvendigt skulle ske i samarbejde med vores modparter i Danske Mediers Arbejdsgivere, for det er ikke kun i mediehusenes interesse, at medarbejderne holder sig på omgangshøjde med udviklingens krav og udfordringer.

Det er i høj grad også i DJ's interesse – alene af den grund, at jo ældre vore medlemmer er, når de oplever arbejdsløshed, jo længere bliver de også hængende i ledighed. Så det gælder om at holde fast i pladserne rundt om i medie-Danmark, og når det gælder vore medlemmers rettigheder og pligter, lider DJ ikke af berøringsangst.

I den forbindelse er efteruddannelse ikke kun en ret. Det er også en pligt, som vi i DJ i de kommende forhandlinger på DMA-området bør stræbe efter at få udvidet til alle overenskomster. Med tanke på, at vilkårene gør sig gældende for alle DJ's medlemmer.