Den traditionelle måde at fremstille grafisk kommunikation på er, at først skrives teksten, og derefter findes/fremstilles illustrationer – og til sidst bliver dette stof layoutet. Bl.a. bliver der "klistret" illustrationer på teksten.
Denne metode er langt fra den bedste. Den ideelle angrebsvinkel er, hvis layoutet først tegnes, og skribenter, forfattere, tegnere, billedredaktører m.v. derefter udfører deres arbejde. Så kan stoffet nemlig tilpasses de grafiske elementer og den grafiske helhed (layoutet). Så er der en chance for, at der er tænkt i grafisk kommunikation – i stedet for "bare" at fabrikere ord, fotos o.s.v.

Layoutets grafiske elementer er f.eks. overskrifter (der skal fange læseren), grafer (der er gode til at vise tal med), billedtekster (der kan forklare og uddybe, hvad et billede skal fortælle), faktabokse (der kan give læseren et hurtigt overblik), tegninger (der kan forklare eller kommentere en artikels indhold).

Det handler om på forhånd at bruge hele den "grafiske værktøjskasse" – og så lige netop vælge det redskab, der er bedst egnet til en given opgave.

Læserundersøgelser peger nemlig på, at læserne først scanner siden for at se, om der overhovedet er noget interessant på den. Det første, øjet slår ned på, er som regel billedet. Derefter følger overskrifter, billedtekster, mellemrubrikker og brudstykker af selve teksten. Altsammen for at få et indtryk af, om budskabet er interessant nok at bruge tid på.

Kun hvis det er tilfældet, begynder læserne at læse selve brødteksten. I sjældne tilfælde fortsætter de med at læse, til teksten slutter. I de fleste tilfælde springer de rundt i teksten, til de synes, de har fået nok at vide.

Derfor skal tekster redigeres/skrives og layoutet skrues sådan sammen, at:
1. Billedet(billederne) fanger opmærksomheden og fortæller noget om tekstens indhold/historiens vinkel.
2. Overskrifter, underoverskrifter og billedtekster giver maksimal information om budskabet.
3. Mellemrubrikker, faktabokse, fremhævede citater o.l. frister til at gå ind i selve artik-len.

Layoutets funktion
Layoutet bør designes ud fra kendskab og krav til især tre faktorer:
1. Funktion. Læseren skal kunne finde rundt i en artikel; se hvad der hører sammen, hvad en illustration forestiller, kunne holde ud at læse teksten (krav til læselighed). Med andre ord gælder det om, at layoutet – helt konkret – opfylder et behov for overførsel af budskaber.
2. Æstetik. Når de forskellige grafiske elementer er valgt, skal de "pusles sammen" til en helhed. Det vil sige, at de visuelle kompositionslove skal træde i kraft. Der skal gøres forskel på de enkelte elementer mht. til størrelse, form, farve o.l., således at der opstår et "hierarki" på siden. Det indeholder kontraster, der er centrale i al design og formgivning – ikke mindst, hvis resultatet skal fange læseren og være flot at se på.
3. Teknik/økonomi. Kendskab til de tekniske processer for trykt massekommunikation er vigtige, når de mange valg af skrifttyper, farver m.m. skal træffes. Der er jo forskel på, hvor lille en skrift kan være, hvis teksten skal trykkes i en avis eller på fint, lækkert papir og i mange farver. Og selvfølgelig spiller budgettet for en tryksag ind her: Mange penge giver mange muligheder, få penge færre.

Fire dele
Grafisk design/layout består således af valg, der træffes inden for fire dele:
1. Form (format, papirkvalitet osv.)
2. Typografi (skriftstørrelse, skriftsnit osv.)
3. Illustrationer (fotografier, tegninger, grafer osv.)
4. Farver (brugt som pynt, brugt som fremhævelse osv.)

De fire dele er indbyrdes forbundne, således at et valg truffet i én del kan påvirke valg, der skal træffes i en af de andre tre. Eksempel: Er en ekstrafarve f.eks. rød (der er en aggressiv farve), kan en overskrift være relativt lille og alligevel beholde sin styrke i sammenhængen…

Den grafiske værktøjskasse
Man kan ikke diskutere og beskæftige sig med layout som et isoleret fænomen. Form og indhold er tæt forbundne, og der skal tænkes i planlægning af helheden, hvis et godt resultat skal nås. I den grafiske værktøjskasse – den til at lave layout med – ligger der en lang række redskaber og virkemidler. Naturligvis skal de ikke alle bruges på én gang – du bruger jo heller ikke alle dine have- eller køkkenredskaber, hver gang du ordner have eller laver mad. l

Fra mål til start
1. Hvad vil du/I fortælle læserne? Hvad skal læserne bruge det til?
2. Hvordan skal det præsenteres for læserne?
3. Hvad skal fortælles i billeder, og hvad skal fortælles i brødtekst, billedtekster, grafik og faktabokse?
4. Hvordan skal billederne se ud – hvor store skal de være?
5. Hvordan skal grafikken se ud – og hvad skal den bruges til?
6. Hvor stor skal brødteksten være?
7. Hvad skal der stå i brødteksten?
8. Hvordan skal det fortælles?
9. Skriv. Fotografer. Tegn.